Genfortalt med inspiration fra Imam Abdullah Ibn 'Alawi Al-Haddad

خَالِدِينَ فِيهَا مَا دَامَتِ السَّمَاوَاتُ
وَالأَرْضُ إِلاَّ مَا شَاء رَبُّكَ إِنَّ رَبَّكَ فَعَّالٌ لِّمَا يُرِيدُ

Profeten Muhammad, må Allahs ypperste velsignelser og fred være med ham, spurgte en gang en af sine nære følgere, om han ville have noget, som var en gave fra Paradis. Da den anden bekræftede, fortalte han ham, at det var La Hawla Wala Quwwata Illa Billah

Den mest omfattende og vidtfavnende formel til at udtrykke afvisning af ens eget krav om magt og evne er La hawla Wala quwawata illa billah (der er hverken magt eller evne andet end ved Gud). Og hvorfor skal man så gøre det? Naturligvis for at forstå, hvorfor det er så uendelig vigtigt, at vi overgiver os selv helt og betingelsesløst til Allah i forståelse for, at der ikke er et blad, som falder til jorden noget sted, uden at Han er klar over det, og lader det ske. Og at vi derfor heller ikke har nogen kraft eller kan få noget til at ske, andet end ved Allahs uendelige nåde og Hans tilladelse. Og at vores evner til at få tingene til at ske, alene kommer fra Ham.

Hujjat ul-islam (Imam al-Ghazali), må Allah være tilfreds med ham, sagde: "Power (hawl) er bevægelse og evnen (quwwa) er duelighed/egnethed."

Ingen skabning besidder magt eller evne til noget, andet end ved Allah, Som er Handlekraftig og Almægtig. Det påhviler alle troende at tro på, at Allah tillader dem at gøre ting eller holder dem fra det. At Han lader dem søge deres lod i livet gennem håndværk og erhverv, og at evnen til at udføre disse hverv i sig selv er gaver fra Den Almægtige. Det er Allah, den Ophøjede Som skaber og giver oprindelse til menneskers hensigter, evner og handlinger, og de handlinger, man vælger at udføre, vil blive skrevet på ens regnskab, og man får belønning og straf. Man skal vide, at man handler frivilligt, når Allah giver lov, og at man hverken kan gøre noget eller holde sig væk fra noget, medmindre Han gør en i stand til det. Mennesket ejer ikke et eneste atoms vægt af himlen eller jorden, har ingen part i styringen, og er ingen støtte for ham.

Det er på basis af evnen og magten til at træffe valg, som Allah har givet Hans tjenere, at påbud og forbud er baseret. Ting, som mennesker gør med forsæt, og ved valg som er givet dem, belønnes og straffes i overensstemmelse hermed.

I denne forståelse er la hawla Wala quwwata illa billah først en benægtelse af ens besiddelse af autonom og uafhængig magt og evne, og samtidig en erkendelse af eksistensen af vores (relative) magt og evne til at træffe valg, som Han har givet Sine tjenere til at disponere over.

Hvis man hævder, at mennesket ikke har andet valg eller mulighed, end at udføre de handlinger, man er nødt til at gøre, og at man konstant er under en form for skæbnetvang, er man en deterministisk (jabri) innovator hvis falske påstand vil hævde, at der ikke var noget formål med at sende budbringere og overbringe Budskabet. Og den som hævder, at mennesket besidder vilje og magt til at gøre, hvad han gør alene ved sit eget valg, er en Mu'tazili innovator. Og den, som mener, at en ansvarlig (mukallaf) mand er i besiddelse af magt og valgfrihed, der tillader ham at handle i overensstemmelse med Guds befalinger og forbud, men ikke er uafhængig og heller ikke skaber af sine egne handlinger, har fundet Sunna, trådt ind i flertallets forsamling, og bliver sikret mod enhver forkastelig falsk påstand.

Det er her også vigtigt at forstå, hvordan vi kan forholde os til begrebet "Allahs vilje". Man kan her tale om to begreber, nemlig "idhn", der betyder "tilladelse" og "arada", der betyder "velbehag". Allah giver tilladelse til at vi som mennesker handler frit, endda til at vi går imod Ham og Hans vilje. Men det betyder ikke, at alt er lige godt, og at Allah synes lige godt om alle handlinger, blot fordi Han har givet os evne og mulighed for at foretage dem.

Så når vi kan handle og agere, er det fordi Allah tillader det, men derfor behøver Han ikke altid at billige alle vores handlinger. Lige som når vi siger "in sha Allah", som jo kan oversættes til "hvis Allah vil". Det kan man ikke bruge foran en forventet handling, som man ved, at Allah ikke vil synes om. Det ville være at håne Skaberen selv. Vi erkender, at vi ikke kan handle, og intet kan finde sted, andet end ved Allahs tilladelse, og i kraft af Hans Magt og Kraft, men vi erkender også, at vi alligevel kan gøre noget, som Han ikke synes om, og at vi derfor også hele tiden løfter ansvar.

Desuden skal vi også være opmærksomme på hemmeligheden ved skæbnen, som altid har bragt forvirring til intelligente sind og som Profeten har befalet os ikke at spekulere for meget over.

Så lad de intelligente nøjes med antydninger af dette fænomen og lad det være nok til at de kan tro på, at alt er skabt af Allah, og intet eksisterer uden Hans vilje og magt. Og lad dem kræve, at deres ego er i harmoni med Hans befalinger og forbud, og lad dem tage deres Herres side i alle forhold – selv mod deres eget ego. En hadith siger, at udtrykket er en af Havens skatte.

يَا أَيُّهَا الَّذِينَ آمَنُواْ كُونُواْ قَوَّامِينَ بِالْقِسْطِ شُهَدَاء لِلّهِ وَلَوْ عَلَى أَنفُسِكُمْ أَوِ الْوَالِدَيْنِ وَالأَقْرَبِينَ إِن يَكُنْ غَنِيًّا أَوْ فَقَيرًا فَاللّهُ أَوْلَى بِهِمَا فَلاَ تَتَّبِعُواْ الْهَوَى أَن تَعْدِلُواْ وَإِن تَلْوُواْ أَوْ تُعْرِضُواْ فَإِنَّ اللّهَ كَانَ بِمَا تَعْمَلُونَ خَبِيرًا
Hør I troende, stå op for retskaffenhed og være Allahs vidner, om så der imod jer selv eller jeres forældre, slægtninge, mod rig eller fattig, for Allah har forret foran dem. Og følg ikke jeres lyster, så I kan fravige retfærdighed, for hvis I forvrænger (sandheden) så vid, at Allah er vel bekendt med, hvad I gør. (4: 135).

Det er også rapporteret, at "La hawla Wala quwwata illa billah" er en kur for 99 lidelser, hvoraf den mindste er bekymring. Det løser for sorg, når man savner nogen man elsker, eller når noget forfærdeligt sker.

Når man på denne måde læner sig tilbage i Allah og anerkender, at intet finder sted, andet end i kraft af Ham og ved Hans tilladelse, får man ro indvendig. Man vil ikke føle den magtesløshed, som man kan føle, hvis man tror, at man selv er den, der er ophav til resultaterne. Vi handler efter bedste evne, og Allah leverer resultatet. Vi er hjælpeløse og svage, medmindre Allah giver os magt og evner, og derfor kan vores sorg forvises, når vores viden om vores Herre øges.

Dette kan klart forstås, når Profeten siger: "Når man tror på skæbnen, forsvinder ens sorg." Og hvis vi udvider udtrykket til at slutte med de to mægtige navne, nemlig Den Ophøjede (Al-'Ali) og Den Største (Al-'Azim), ligger et tegn på at Han er absolut ophøjet over alle de forestillinger, mennesker gør sig om deres egen magt og evne.