I dag er den 21. dag i Rajab måneden, som er den første i en række af tre måneder, der slutter med Ramadan. De er Rajab, Shaban og Ramadan, og i disse tre måneder bør muslimer anstrenge sig det yderste for at bevare et godt forhold til Allah og overholde Hans bud.

Rajab er også en af de fire fredhellige måneder i hvilken araberne selv før Islam ophørte med krigshandlinger, selv om de var i en længerevarende krig. Disse måneder er Muharram, Rajab, Dhu'l Qaida og Dhul Hijja. I disse måneder respekterede man, at krig ophørte, og der var tid til at man kunne komme til fornuft og slutte fred i stedet for at genoptage kampen. Tænk på, hvordan det ville se ud i dag, hvis man foreslog, at krige skulle ophøre fire måneder om året. Denne skik stammer endda fra tiden før Islam på den arabiske halvø, men blev videreført blandt muslimer. Det var kun tilladt for muslimer at kæmpe i disse måneder, hvis de blev angrebet. Allah siger:
الشَّهْرُ الْحَرَامُ بِالشَّهْرِ الْحَرَامِ وَالْحُرُمَاتُ قِصَاصٌ فَمَنِ اعْتَدَى عَلَيْكُمْ فَاعْتَدُواْ عَلَيْهِ بِمِثْلِ مَا اعْتَدَى عَلَيْكُمْ وَاتَّقُواْ اللّهَ وَاعْلَمُواْ أَنَّ اللّهَ مَعَ الْمُتَّقِينَ (2:194)

En fredslyst måned for en fredslyst måned, og en overtrædelse kan gengældes. Og dem som forbryder sig imod jer, forbryd jer imod dem i samme grad, som de forbrød sig. Og frygt Allah og vid, at Allah er med dem, som frygter Ham.

Koranfortolkerne er enige om, at dette betyder, "hold fred i de fredslyste måneder, og gengæld kun en overtrædelse, begået imod jer med en passende gengældelse".

Profeten, fred være med ham, sagde, at Rajab er Allahs måned, Shaban er Profetens måned og Ramadan er samfundets måned. Og han sagde, at Allah har givet os tolv måneder på året, hvoraf de elleve tilhører os, mens den ene tilhører Allah. Ingen ved, hvilke belønninger, Allah vil give Sine tjenere i denne måned, end ikke profeterne vidste det. Allah tildeler Selv sine tjenere Sine belønninger i denne måned, mens i andre måneder, kan Han finde på at uddelegere noget af det til englene. Alt det gode, man oparbejder i løbet af Rajab og Shaban bliver noteret, og det vil blive gjort kendt for hver især i løbet af Ramadan, og derfor starter der i denne måned en af de store spirituelle processer i den årlige cyklus.

Det var den 27. i Rajab måneden, Profeten, fred være med ham, var på sin natlige rejse fra Mekka til Jerusalem og fra Jerusalem til den syvende himmel. Det er en specielt velsignet måned, i hvilken det er ekstra godt at gøre noget godt, at stræbe lidt ekstra for Allahs skyld og at bede lidt mere, end man plejer. Og alt det gode, som man foretager sig i denne måned, vil Allah belønne med en belønning, som kun Han kender. For de største af de spirituelle mestre i Islams historie har Rajab altid været en måned, man har set frem til med helt særlige forventninger.

Hvis man kommer til at begå noget galt i Rajab måned er det ligeledes vigtigt, at man ikke forsøger at løbe væk fra sig ansvar. I stedet skal man vende sig til Allah og bede om Hans tilgivelse, for i denne måned er der åbnet for Allahs velsignelser på en måde, som ikke kendes fra andre tider. Selv de to engle, som skriver vores gode og dårlige gerninger og intentioner hver eneste dag, ved ikke, hvad Allah har til os hver især i Rajab.

Rajab er en måned, hvor vi skal gøre vores yderste for at udvise ydmyghed overfor Allah og Hans skaberværk. Vi må først og fremmest ikke dømme andre, for vi er ikke i stand til at vide, hvad de indeholder. Ethvert menneske er skabt og lever ved Allahs tilladelse, og kun Allah ved, hvem der vender sig til Ham, selv når vi er alene. Han kender os såvel om natten som om dagen. Står vi der i bøn til ham, eller spilder vi tiden med tant og fjas? Puster vi os op og tror, vi er bedre end alle andre, eller forstår vi, at vi hver især stadig er i fare for at falde i selviskhedens fælde? Dømmer vi andre på deres handlinger, mens vi håber, at vores egne synder forbliver usete?

Islam er en konstant balance mellem det ydre og det indre. Mellem det jordiske og det himmelske, mellem det kødelige og det spirituelle. Som regel er vi mest opmærksomme på vores fysiske tilstedeværelse, hvilket ikke er så underligt, for den er ret synlig og påtrængende. Vi bruger masser af opmærksomhed, penge og kræfter på den; på at klæde den flot, give den god træning, god mad, tilfredsstille dens behov osv. Men desværre er vi lige så tilbøjelige til at glemme vores spirituelle tilstedeværelse, som vi er til at huske den fysiske.
Men det er jo netop på det spirituelle og de indre værdier, vi for alvor adskiller os fra alle andre skabninger i Allahs univers, og derfor vi er blevet Hans statholdere (khalifa) på jorden. Allah siger:
وَإِذْ قَالَ رَبُّكَ لِلْمَلاَئِكَةِ إِنِّي جَاعِلٌ فِي الأَرْضِ خَلِيفَةً قَالُواْ أَتَجْعَلُ فِيهَا مَن يُفْسِدُ فِيهَا وَيَسْفِكُ الدِّمَاء وَنَحْنُ نُسَبِّحُ بِحَمْدِكَ وَنُقَدِّسُ لَكَ قَالَ إِنِّي أَعْلَمُ مَا لاَ تَعْلَمُونَ (2:30)

Han vælger altså at gøre os til Sine statholdere, hvilket må betyde, at vi er I besiddelse af noget, som ingen anden har, og her er vores åndelige potentiale absolut en af de faktorer, der kan være tale om. Mennesket kan udvikle sig spirituelt og er ikke blot sat i verden for at spise, sove og formere sig. Vi har en opgave, som rækker langt længere end dette, og derfor har Allah givet os Sin vejledning. En vejledning i, hvordan vi med de egenskaber, Han har udstyret os med, kan stræbe mod stadig højere mål inde i os selv såvel som for samfundet som helhed. Men intet samfund vil ændre sig, før mennesker ændrer sig selv.
إِنَّ اللّهَ لاَ يُغَيِّرُ مَا بِقَوْمٍ حَتَّى يُغَيِّرُواْ مَا بِأَنْفُسِهِمْ

Vi skal ændre på os selv først, og den ændring sker indefra. Med de værktøjer, Allah har givet os til at bearbejde os selv på det ydre plan, kan vi blive løftet op til højere spirituelle niveauer. Tag f.eks. bønnen. Selv om den er et mål i sig selv, i og med at Allah har givet os en forpligtelse til at bede fem gange om dagen, og dette dermed i sig selv er et mål at nå, så er bønnen dog stadig også et værktøj til at styrke en indre bearbejdelse. Gennem bønnen får vi styrket vores forhold til Allah og får sat os selv i perspektiv, således at vi i vores vandring på jorden kan leve op til Hans befaling om at vi skal varetage Hans interesser.

Denne indre ændring, som bønnen kan forårsage, kan sammenlignes med vand, der drypper på en sten. Hvis det bliver ved længe nok, vil det til sidst slide et mærke i stenen. Hvis vi bliver ved med at bede længe nok, vil vi kunne ændre vores indre tilstand.

Vi er nu inde i en periode på tre måneder, sluttende med Ramadan, i hvilke det er særlig godt at arbejde med os selv. Udvis større tålmodighed end normalt. Vær mere tilgivende og overbærende med andres fejl og ikke kun dine egne. Vær gavmild og giv ud for Allahs skyld. Lad dig ikke hidse op og lad ikke vreden løbe af med dig, for vrede er et af de redskaber, Satan bruger, for at få kontrol over os.

Husk meget på Allah og bed mange bønner for vores elskede Profet Muhammad. Bed ekstra bønner både dag og nat og husk, at Allah belønner som Han vil. Rajab måneden, som netop er begyndt, er en særlig velsignet måned, så tag for jer, mine kære brødre og søstre. Allah har dækket op til os, og nu er det op til os at tage fra.

وَجَزَاء سَيِّئَةٍ سَيِّئَةٌ مِّثْلُهَا فَمَنْ عَفَا وَأَصْلَحَ فَأَجْرُهُ عَلَى اللَّهِ إِنَّهُ لَا يُحِبُّ الظَّالِمِينَ (42:40)
Ondt vil blive mødt af ond i samme grad. Og dem som tilgiver og stifter fred, vil Allah belønne, for Allah holder ikke af dem, som gør ondt.
"Allahumma barik lana fi Rajab, wa barik lana fi Sha'ban wa ballighna Ramadan"
O Allah, make the months of Rajab and Sha'ban blessed for us, and let us reach the month of Ramadan.