Shaban PDF Udskriv Email
1. del af khutba holdt af imam Abdul Wahid Pedersen i Det Dansksprogede Islamiske Center fredag den 16. juli 2010

 

قُلْ إِن كُنتُمْ تُحِبُّونَ اللّهَ فَاتَّبِعُونِي يُحْبِبْكُمُ اللّهُ وَيَغْفِرْ لَكُمْ ذُنُوبَكُمْ وَاللّهُ غَفُورٌ رَّحِيمٌ (3:31)
Det fortælles, at Profeten Muhammad, fred være med ham, ofte fastede det meste af eller hele Shaban måned. Vi finder f.eks. hos Ahmad (26022), Abu Dawood (2336), al-Nasaa'i (2175) og Ibn Maajah (1648) fortællinger, hvor Umm Salamah (må Allah være tilfreds med hende) sagde: "Jeg så aldrig Allahs Budbringer, fred være med ham, faste to måneder i træk undtagen når han fastede Shaban og Ramadan."
Vi kan af denne hadith forstå, at Profeten Muhammad plejede at faste hele Shaban. Det fortælles i andre hadith, at han fastede hele måneden ud over nogle få dage.

Faste er obligatorisk i Ramadan måneden for alle muslimer, som ikke har nogen gyldig grund til at lade være. Hvis man faster i Shaban er det en sunnah handling, og det er altid vigtigt at skelne mellem det obligatoriske og det, vi har fra den profetiske sunnah. Når der er tale om en obligatorisk handling, er der en straf hos Allah for ikke at fuldføre den. Det gælder f.eks. de fem daglige bønner eller faste i Ramadan. Når vi taler om sunnah, er der en belønning for at gøre det, men ikke en straf for at lade være.

Så hvis man gerne vil have lidt ekstra til kontoen, er denne måned, som endnu er ganske ung, en god måned at faste lidt ekstra. Vi kan så knytte yderligere nogle profetiske sunnah til, få der kan blive ekstra belønning. Man kan således vælge f.eks. at faste om mandagen og torsdagen, da faste på disse dage er en profetisk sunnah. Man kan også faste de tre midterste dage i måneden, altså den 14. den 15. Og den 16., hvilket også er en profetisk tradition.

Hvis der er nogen, som stadig skylder nogle dage fra sidste års Ramadan, er det nu, de skal indhentes, for der er kun denne måned tilbage, før Ramadan begynder, og man skal have opsamlet alle de skyldige dage fra tidligere år, før man påbegynder en ny Ramadan.
Profeten, fred være med ham, har sagt, at Rajab – den foregående måned – er Allahs måned, Shaban er hans, profetens måned, og Ramadan er folkets måned, og da han blev spurgt, hvilken faste, der er bedst, efter faste i Ramadan, sagde han, at det var faste i Shaban i respekt for Ramadan.

Han blev også spurgt af Usama bin Zaid, må Allah være tilfreds med ham, hvorfor han fastede så meget i Shaban, og hertil svarede han, fred være med ham, at Shaban er den måned, hvor menneskers gerninger fremlægges for Universets Herre, så han ville gerne have, at hans sager skulle fremlægges, mens han fastede.

De troendes mor, Aisha, fred være med hende, spurgte ham ligeledes, hvorfor han fastede så meget i Shaban, og han sagde, at i denne måned optegner Allah listen over dem, som skal dø i løbet af året.

Natten til den 15. shaban er en særlig nat i den muslimske kalender. Den kaldes Laylat al-Bara'a. Denne nat er særlig anbefalet til ekstra tilbedelse, ligesom dagen efter er anbefalet til faste. Denne nat er natten til tirsdag den 27. juli.

Hos Ibn Majah finder man en hadith i hvilken Profeten, fred være med ham, siger: "I bør alle tilbede natten midt i Sha'ban på tilbedelse (eller en del af den) og dagen på faste. På den nat kommer Allah ned til den nederste himmel helt fra solnedgang og siger: Er der ingen, som beder om tilgivelse, så Jeg kan tilgive dem? Er der ingen, som beder om deres levebrød, så Jeg kan give dem det? Er der ingen, som bliver prøvet, så Jeg kan fri dem? Og på samme måde vedbliver Han med at spørge om alle dem, Han kan hjælpe helt frem til solopgang.

Profeten (fred være med ham) sagde: yattali'u Allahu ila khalqihi fi laylati al-nisfi min sha'bana fa-yaghfiru li-jami'i khalqihi illa li mushrikin aw mushahin.

Allah ser på Sin skabelse i midten af Sha'ban og Han tilgiver alle Sine skabninger, bortset fra idoltilbederne og dem, som bærer nag (mod andre muslimer). (Sahih ibn Hibban)
'Āisha, må Allāh være hende nådig, har berettet at Profeten, fred og velsignelser være med ham, sagde:

"إِنَّ اللَّهَ عَزَّ وَجَلَّ يَنْزِلُ لَيْلَةَ النِّصْفِ مِنْ شَعْبَانَ إِلَى السَّمَاءِ الدُّنْيَا فَيَغْفِرُ لِأَكْثَرَ مِنْ عَدَدِ شَعْرِ غَنَمِ كَلْبٍ"

"Allāh stiger ned til den laveste himmel under natten til den 15. af sha'bān og tilgiver flere end antallet af hårstrå på Kalbs hjorder" [Kalb var en talrig folkestamme] [Sahīh Ibn Hibbān]

Efter nogen tids ophold er den israelske regering nu igen begyndt at sætte folk ud af deres huse i Østjerusalem. Den langsomme men sikre annektering af stadig større dele af Jerusalem er ikke blot i direkte strid med almindelig menneskeret, men også i strid med FN's vedtagne normer for, hvordan byen deles.

Påstanden er, at når beboerne ikke har et skøde på deres ejendom, som er udstedt af den israelske regering, har de ikke en gyldig ret til at bo i deres huse. Også selv om det har været deres families ejendom gennem mere end hundrede år, og de derfor har skøder på ejendommen fra tidligere tid. Dette bliver rask væk underkendt af den israelske regering, og så sætter man folk på gaden og flytter jødiske familier ind.
Og som altid holder verden mund.

DM-Aid har lige nu en sommerlejr kørende for handicappede børn i Gaza. Det er den anden af tre sommerlejre vi har kørende i år. Det hele betalt af gode donorer i Danmark.