Hold på hemmeligheder PDF Udskriv Email
1. del af khutba holdt af imam Abdul Wahid Pedersen i Det Dansksprogede Islamiske Center fredag den 23. juli 2010

 

وَإِذَا طَلَّقْتُمُ النَّسَاء فَبَلَغْنَ أَجَلَهُنَّ فَأَمْسِكُوهُنَّ بِمَعْرُوفٍ أَوْ سَرِّحُوهُنَّ بِمَعْرُوفٍ وَلاَ تُمْسِكُوهُنَّ ضِرَارًا لَّتَعْتَدُواْ وَمَن يَفْعَلْ ذَلِكَ فَقَدْ ظَلَمَ نَفْسَهُ وَلاَ تَتَّخِذُوَاْ آيَاتِ اللّهِ هُزُوًا وَاذْكُرُواْ نِعْمَتَ اللّهِ عَلَيْكُمْ وَمَا أَنزَلَ عَلَيْكُمْ مِّنَ الْكِتَابِ وَالْحِكْمَةِ يَعِظُكُم بِهِ وَاتَّقُواْ اللّهَ وَاعْلَمُواْ أَنَّ اللّهَ بِكُلِّ شَيْءٍ عَلِيمٌ

Og hvis I skiller jer fra jeres hustruer, og de er ved at nå til slutningen af deres venteperiode, så tag dem tilbage på bedste vis eller skil jer fra dem på bedste vis... (2:231)

فَإِذَا بَلَغْنَ أَجَلَهُنَّ فَأَمْسِكُوهُنَّ بِمَعْرُوفٍ أَوْ فَارِقُوهُنَّ بِمَعْرُوفٍ وَأَشْهِدُوا ذَوَيْ عَدْلٍ مِّنكُمْ وَأَقِيمُوا الشَّهَادَةَ لِلَّهِ ذَلِكُمْ يُوعَظُ بِهِ مَن كَانَ يُؤْمِنُ بِاللَّهِ وَالْيَوْمِ الْآخِرِ وَمَن يَتَّقِ اللَّهَ يَجْعَل لَّهُ مَخْرَجًا
Og hvis slutningen af deres venteperiode nærmer sig, så tag dem tilbage på bedste vis eller skil jer fra dem på bedste vis og tag to retfærdige vidner... (65:2)

وَمِنْ آيَاتِهِ أَنْ خَلَقَ لَكُم مِّنْ أَنفُسِكُمْ أَزْوَاجًا لِّتَسْكُنُوا إِلَيْهَا وَجَعَلَ بَيْنَكُم مَّوَدَّةً وَرَحْمَةً إِنَّ فِي ذَلِكَ لَآيَاتٍ لِّقَوْمٍ يَتَفَكَّرُونَ
Og blandt Hans tegn er, at han fra jer selv skabte jeres hustruer, så I kan bo med dem, og Han frembragte kærlighed og barmhjertighed mellem jer. I dette er der sandelig tegn for et forstående folk. (30:21)

Allahs Budbringer (صلي الله عليه وسلم) sagde: "Hele mit samfund er sikkert undtagen al-Mujahirin (dem som praler af deres synder). Blandt Mujaharah er der en mand, som beggar en synd og vågner op om morgenne, mens Allah har holdt det hemmeligt, og siger: "Hør du der! I nat gjorde jeg sådan og sådan." Han lægger sig til at sove, mens Allah har holdt hans synd hemmelig, men han vågner op om morgenen og afslører det, som Allah har holdt hemmeligt!" [Saheeh al-Bukhari]
Abdullah Ibn Masoud (رضي الله عنه) sagde, 'En mand kom til Profeten og sagde: 'O Allahs Budrbinger! Jeg har haft et forhold til en kvinde i den fjerneste del af byen (Medina) og tilfredstillet mig selv uden dog at have haft egent ligt samleje med hende. Så her er jeg, og døm mig derfor med det, som du finder passende.'Umar Ibn al-Khattab (رضي الله عنه) sagde: 'Allah holdt det hemmeligt. Hvorfor holder du det ikke også hemmeligt?' [Sharh Muslim] Ligeledes, hvis man er bekendt med nogen andens synd, skal man også holde det hemmeligt.. Allah's Budbringer (صلي الله عليه وسلم) sagde: "Ham som fjerner en besværlighed i denne verden for en troende, vil Allah fjerne en besværlighed for på Dommedag. Og ham som gør det nemt for en forgældt person i denne verden, vil Allah gøre det nemt for i denne verden og den næste. Og den som dækker over en muslim, (ved at dække over vedkommendes mangelfuldheder og fejltrin), vil Allah dække over i denne verden og den næste..." [Muslim]

Vi lever i en tid og et samfund, hvor det er umådeligt vanskeligt for mange – især unge mennesker – at holde sig indenfor rammerne af, hvad der er godt og rigtigt hele tiden. Derfor bliver jeg ofte opsøgt af folk, som på den ene eller den anden måde har overtrådt Allahs love og regler for, hvordan man som god muslim bør opføre sig. Heldigvis har Allah plads til menneskelig svaghed, og Hans dør for tilgivelse, hvis man angrer, er altid åben. Og hvorfor skal man så lige angre, for at få Hans tilgivelse? Jamen det er jo ligesom i vores menneskelige verden. Hvis en person slår en anden i ansigtet, og bagefter kommer og beder om forladelse, er det muligt, at den forurettede tilgiver. Men hvis den voldelige ikke angrer og ikke beder om tilgivelse, er det jo noget vanskeligere at nå frem til en tilgivelse, for den betinger jo, at den anden part rent faktisk også selv ønsker at blive tilgivet. Ellers kan det være lige meget.

Forestil jer en situation, hvor en ung mand og en ung kvinde har haft et reelt ønske om at ville gifte sig. De har mødt hinanden et sted i byen, er blevet glade for hinanden, har indledt en samtale, er mødtes nogle gange og er nået frem til, at de faktisk godt vil dele livet med hinanden. De mødes adskillige gange under korrekte og ordentlige forhold, men en skønne dag løber en lille djævel af med dem, og de mødes et sted, hvor der ikke er andre til stede. Her lader de sig overliste af de naturlige drifter, og gør noget, som de ikke burde have gjort.

Nogle uger senere finder de så ud af, at de alligevel ikke vil gifte sig med hinanden. Hvordan kommer de nu videre? Først og fremmest kan vi jo se af de to hadith ovenfor, at det også på Profetens tid, fred være med ham, forekom, at mennesker begik alvorlige fejltrin. Hvad var Profetens råd? At holde det hemmeligt, som Allah ikke har ladet være offentlig kendt.

Det samme skal vi naturligvis gøre også i dag. Jeg har hørt om tilfælde, hvor et lignende scenarie som det, jeg lige har beskrevet, har fundet sted. Men pigen har svært ved at komme videre, fordi den mand, som hun havde et kortvarigt forhold til, og begik sit fejltrin sammen med, mener, at han er pligtig til at fortælle det videre til sine venner, hvis hun skulle blive glad for en af dem. Det er naturligvis med en god hensigt overfor sin ven, at han agter at gøre dette, for ikke at gå bag ryggen på vennen. Men islamisk set er det forkert.

Den synd, som de to unge mennesker har begået, er foregået i hemmelighed, og den skal forblive en hemmelighed mellem dem. Ingen mand har ret til at tale om en kvindes hemmeligheder – heller ikke selv om han selv har været involveret i disse hemmeligheder. Tænk på, hvad det kan betyde for hendes muligheder i livet. For ikke at tale om hans egne.

Så tro ikke, at I i en misforstået loyalitet overfor gode venner, skal afsløre tredje parts hemmeligheder. Det er en direkte overtrædelse af det, som Allah og Hans Profet, fred være med ham, har lært os. Søg i stedet Hans tilgivelse for det, som I selv har gjort.

2. del af fredagsprædiken

Søren Espersen fra DF har i denne uges ugebrev sendt mig en længere hilsen. Dette er bare afslutningen af samme lange svada:
"Jeg anklager dig for ikke klart og tydeligt for din menighed at prædike, at medvirker man til æresdrab, stening, pigeomskæring, tvangsægteskaber, kvinde-undertrykkelse, bandevold og jihad-selvmordsbombning, ja, så er der ingen nåde på dommens dag.

Jeg anklager dig for, at du ikke i moskéen har gjort din menighed klart, at da islam jo er "fredens religion", er det med usvigelig sikkerhed givet, at samtlige jihad-selvmordsbombere, som igennem tiderne har taget uskyldige civile med i døden, lige nu, as-we-speak martres i helvedes flammer.

Jeg anklager dig for ved din forsømmelighed at have hovedansvaret for, at det danske folks naturlige respekt for islam, dagligt daler, og nu uvægerligt synes på vej mod nulpunktet.

Endelig anklager jeg dig for, i løbet af hele din gejstlige karriere, arrogant og fornærmet, konsekvent at fralægge dig dit særlige ansvar.

I kraft af, at du af fødsel er dansker og er født og opvokset i dansk tradition, har du muligheden og evnen til at tale til danskerne på et sprog, vi forstår, ligesom du er begunstiget af at have en muslimsk menighed, som faktisk lytter til, hvad du siger.

Du har derfor en enestående, historisk chance for at føre danske muslimer fra middelalderen og ind i det 21. århundrede. Du af alle har muligheden for at bevise din egen påstand om, at islam, frihed og demokrati er forenelige størrelser.

Spørgsmålet er nu om du karrieremæssigt hellere vil stå dig godt blandt islamiske mørkemænd i Yemen, Saudi Arabien og Pakistan, som lever på en anden planet for 600 år siden – eller om du har den tilstrækkelige mentale styrke til at træde i karakter og dermed ind i vor moderne tid. Det haster med dit valg!"
Det er jo pudsigt, at Søren Espersen mener, at jeg ikke tager ansvar, når jeg netop har gjort dette igennem de seneste tyve år eller mere. Flittigt har blandet mig i den offentlige debat, endda i sådan en grad at selv Søren kender mit navn. Det ville han ikke gøre, hvis jeg bare havde siddet ude i baggrunden og ikke taget ansvar.

Husker i øvrigt også hvordan Søren Espersen selv stod på en konference for omkring et år siden og sagde, at verdens absolut største problem lige nu er Islam. Intet mindre. Manden har islamofobi, så det klodser, og det er det, han skal have afløb for en gang imellem.

Senest kastede hans parti sig også over mig, da jeg forsøgte at hjælpe til med at bane vejen for at Netto kunne genåbne sin forretning i mit eget kvarter. Straks skulle Martin Henriksen fra DF gøre det til noget helt andet, nemlig et forsøg på at indføre alternativ lovgivning i kvarteret. Jeg hørte ikke Søren Espersen irettesætte denne nedrige opkomling af en politiker, der er gået ind i politik - efter eget udsagn for at bekæmpe Islam i Danmark.

Så er det jo også ejendommeligt, at Søren Espersen kan udtale sig om, hvad jeg siger om fredagen her i lokalet. Jeg mindes ikke at have set ham i forsamlingen, selv om han naturligvis ville være velkommen. Nej, summen af hele denne bredside er simpelthen den, at Søren går og keder sig i sommervarmen, og så griber han til det, som DF er bedst til. Nemlig at forsøge at føre politik ved at pege på en eller flere andre personer og fortælle hvor elendige og dårlige de er. Ikke en særlig konstruktiv måde at drive politik på, men dog en ganske vellidt metode i dagens Danmark. Desværre ikke kun hos DF, men i virkeligheden noget, som har bredt sig langt ind i rækkerne af folkevalgte.

Personligt har jeg det nok sådan, at så længe jeg kan sætte Søren Espersens kropsvæsker i kog, har jeg det ikke så skidt, for det må jo være fordi jeg har gjort noget rigtigt. Hvis han en dag kom ud og erklærede, at jeg er hans helt, ville jeg for alvor begynde at frygte, at jeg var faldet af på den.