يَا أَيُّهَا الَّذِينَ آمَنُوا كُتِبَ عَلَيْكُمُ الصِّيَامُ كَمَا كُتِبَ عَلَى الَّذِينَ مِن قَبْلِكُمْ لَعَلَّكُمْ تَتَّقُونَ
أَيَّامًا مَّعْدُودَاتٍ ۚ فَمَن كَانَ مِنكُم مَّرِيضًا أَوْ عَلَىٰ سَفَرٍ فَعِدَّةٌ مِّنْ أَيَّامٍ أُخَرَ ۚ وَعَلَى الَّذِينَ يُطِيقُونَهُ فِدْيَةٌ طَعَامُ مِسْكِينٍ ۖ فَمَن تَطَوَّعَ خَيْرًا فَهُوَ خَيْرٌ لَّهُ ۚ وَأَن تَصُومُوا خَيْرٌ لَّكُمْ ۖ إِن كُنتُمْ تَعْلَمُونَ

183. Oh hør, I troende, det er foreskrevet jer at faste, som det var foreskrevet jeres Forfærde (dem som var før jer)[1], Så I kan Lære selvkontrol,
184. et fastsat antal dage. Og dem iblandt jer, som er syge eller på rejse, skal rekompensere ved et (tilsvarende) antal andre dage. Og for dem som kan (faste, men ikke gør det) er der en bod på at bespise en fattig (en dag for hver dag), og det er bedre for dem, som frivilligt gør mere end dette[2]. Men det er bedre for jer at faste, - hvis I bare vidste.

Abu Hurairah må Allah være tilfreds med ham, sagde, at profeten Muhammad, må Allahs fred og velsignelser være med ham, sagde: "At faste er et skjold, så den mand, som faster, må ikke have seksuelt samkvem med sin kone, og bør ikke opføre sig tåbeligt eller upassende, og hvis nogen ønsker at trække ham ind i et slagsmål eller fornærmer ham, bør han to gange sige: Jeg faster." Profeten, må Allahs fred og velsignelser være med ham, tilføjede: "Ved Ham, i hvis hånd min sjæl hviler, så er lugten der kommer ud fra munden på en fastende person skønnere i Allahs åsyn end duften af musk. (Allah siger om den fastende person) Han har vendt ryggen til sin mad, sin drikke og sine lyster for Min skyld. Fasten er for Min skyld, så Jeg vil belønne den fastende person for dette, og belønningen for gode gerninger er tifold." (Bukhari)

Sahl berettede, at profeten Muhammad, må Allahs fred og velsignelser være med ham, sagde: "I Paradiset er der en port kaldet ar-Rayan, og dem som faster vil gå ind af denne dør på genopstandelsens dag, og ingen andre end de fastende kan gå gennem denne dør. Der vil blive sagt: "Hvor er dem, som fastede?" De vil stå frem, og ingen andre end dem vil gå gennem døren. Når de er gået gennem døren, vil den blive lukket bag dem, og ingen andre vil kunne gå gennem den." (Bukhari).

Abu Hurairah må Allah være tilfreds med ham, sagde, at profeten Muhammad, må Allahs fred og velsignelser være med ham, sagde: "Når Ramadan begynder, bliver portene til Paradis åbnede, helvedes døre bliver lukkede og djævlene bliver lagt i lænker!" (Bukhari)

Ibn Omar må Allah være tilfreds med ham, sagde, at profeten Muhammad, må Allahs fred og velsignelser være med ham, sagde: "Når I ser nymånen (for Ramadan) skal I påbegynde jeres faste, og når I ser nymånen (for Shawwal), skal I ophøre med at faste. Og hvis himlen er overskyet (og man derfor ikke kan se månen), så betragt Ramadan måneden som værende 30 dage lang." (Bukhari)

Abu Hurairah må Allah være tilfreds med ham, sagde, at profeten Muhammad, må Allahs fred og velsignelser være med ham, sagde: "Allah kan ikke bruge en persons afholdenhed fra mad og drikke, hvis vedkommende ikke også opgiver falsk tale og onde gerninger." (Med andre ord, vil en sådan persons faste ikke blive accepteret). (Bukhari)

Abu Hurairah må Allah være tilfreds med ham, sagde, at profeten Muhammad, må Allahs fred og velsignelser være med ham, sagde: "Ingen af jer bør faste en eller to dage før Ramadan, med mindre vedkommende har en vane med at faste (og fasten således rammer en eller begge af disse dage), for så kan han faste på denne (disse) dage." (Bukhari)

Efter pausen – talte imamen om at yde velgørenhed i Ramadan.
[1]Alle de kendte af Allahs profeter havde faste som en af deres spirituelle discipliner.

[2]Fasten blev, som så meget andet i Islam, indført grad vist, og i begyndelsen var profetens opfordring til sit folk, Må Allahs fred være med ham, at de burde faste tre dage om måneden, men i det andet år efter Hijra (udvandringen fra Mekka til Medina) og før slaget ved Badr, blev ayah 183 Åbenbaret, hvor faste i Ramadan måneden blev obligatorisk.

Der var dog i begyndelsen, som det kan ses i ayah 184 en tilladelse til, at man, dersom man ikke fastede, kunne bespise en fattig person, for hver dag, der ikke var fastet. Da den endelige ordre - i sit fulde omfang - blev givet nogen tid senere i form af ayah 185, og alle, som overhovedet er i stand til at faste, skal efter Åbenbaringen af denne ayah faste, medens f.eks. de syge eller de rejsende stadig har tilladelse til at bryde fasten.

Detaljer vedrørende bønnens og fastens gradvise indførelse i det muslimske samfund kan bl.a. læses i ibn Kathirs forklaring til al-Qur'an. Ibn Jarir Tabari gengiver i sin forklaring til al-Qur'an en hadith, hvori Mu'az bin Jabal, Må Allah være tilfreds med ham, siger: "Eftersom araber ne var uvante med faste, var det vanskeligt for dem at over holde en faste.

De blev derfor givet muligheden for at bespise en fattig person for hver dag i Ramadan måned, de ikke fastede. Senere blev denne Åbenbaring dog omstødt, så kun de syge og de rejsende fortsat havde denne lempelse. Vedrørende øvrige regler for, hvornår fasten evt. kan brydes, findes der special littera tur om emnet.

Yusuf Ali forstår denne ayah som sigende: "For dem som kan (faste med nogen vanskelighed) er der en bod...".

Han forklarer så, at der her er tale om f.eks. gamle og svagelige mennesker eller gravide og ammende kvinder. I henhold til Shafi'i fiqh kan en gravid eller fastende kvinde foretage en bodshandling som her foreskrevet, medens der i andre fiqh bliver påbudt hende at faste på et senere tidspunkt.