يَا أَيُّهَا الَّذِينَ آمَنُوا كُتِبَ عَلَيْكُمُ الصِّيَامُ كَمَا كُتِبَ عَلَى الَّذِينَ مِن قَبْلِكُمْ لَعَلَّكُمْ تَتَّقُونَ

أَيَّامًا مَّعْدُودَاتٍ ۚ فَمَن كَانَ مِنكُم مَّرِيضًا أَوْ عَلَىٰ سَفَرٍ فَعِدَّةٌ مِّنْ أَيَّامٍ أُخَرَ ۚ وَعَلَى
الَّذِينَ يُطِيقُونَهُ فِدْيَةٌ طَعَامُ مِسْكِينٍ ۖ فَمَن تَطَوَّعَ خَيْرًا فَهُوَ خَيْرٌ لَّهُ ۚ
وَأَن تَصُومُوا خَيْرٌ لَّكُمْ ۖ إِن كُنتُمْ تَعْلَمُونَ

183. Oh hør, I troende, det er foreskrevet jer at faste, som det var foreskrevet jeres Forfærde (dem som var før jer)[1], Så I kan Lære selvkontrol,

184. et fastsat antal dage. Og dem iblandt jer, som er syge eller på rejse, skal rekompensere ved et (tilsvarende) antal andre dage. Og for dem som kan (faste, men ikke gør det) er der en bod på at bespise en fattig (en dag for hver dag), og det er bedre for dem, som frivilligt gør mere end dette[2]. Men det er bedre for jer at faste, - hvis I bare vidste.

I henhold til profeten Muhammad, må Allahs fred og velsignelser være med ham, har Allah sagt, at den fastende får glæde to gange. Han får glæden ved at bryde fasten (og spise efter at have fastet), og han får glæden ved at få belønningen for fasten efter døden. (Bukhari. Sahih)

Faste og læsning af Qur'an vil gå i forbøn for mennesket på Dommens Dag. Fasten vil sige: Jeg holdt ham væk fra mad og lyster om dagen, så lad mig gå i forbøn for ham. Al-Qur'an vil sige: Herre, jeg holdt ham vågen om natten, så lad mig gå i forbøn for ham. (Ahmad. Sahih)

Abu Said al Khudri sagde, at profeten Muhammad, må Allahs fred og velsignelser være med ham sagde: "Intet menneske faster en dag for Allahs skyld, uden at Allah flytter helvede 70 år længere væk fra hans ansigt." (Gengivet af gruppen af hadith-bringere, undtagen Abu Dawud).

Abu Said al Khudri sagde, at profeten Muhammad, må Allahs fred og velsignelser være med ham sagde: "Den person, som faster i Ramadan måneden, overholder alle forskrifterne og vogter sig selv overfor det, som er forbudt, har faktisk sonet de synder, han / hun har begået forud for dette." Gengivet af Ahmad og al-Baihaqi som værende god.

Allah siger: "Spis og drik indtil en hvid tråd vil kunne skelnes fra en sort tråd ved daggry, og overhold da fasten korrekt frem til natten falder på." Fasten skal påbegyndes hver dag ved morgengry, når der sker en ændring af lyset over horisonten. Hver dag skal påbegyndes med en intention om at faste: "Alle handlinger bliver bedømt i henhold til den intention, som ligger bag dem, og enhver bliver belønnet (eller straffet) i henhold til sin intention." (Udtalt af profeten Muhammad, fred være med ham. En sahih udtalelse.)

Intentionen om at faste om dagen kan stadfæstes på et hvilket som helst tidspunkt i løbet af natten, og behøver ikke at være ved daggry. Den kan således også gøres om aftenen, før man går i seng. Det behøver ikke at være en udtalt intention.

Ali sagde, at profeten Muhammad, må Allahs fred og velsignelser være med ham sagde: "Pennen bliver løftet for tre grupper af mennesker, og de vil ikke skulle svare for deres handlinger: De tossede, indtil de bliver normale igen, de sovende, indtil de vågner og de unge indtil de når puberteten." Gengivet af Ahmad, Abu Dawud og Tirmidhi. Sahih.

Efter pause:

Ibn Abbas sagde, at profeten Muhammad, må Allahs fred og velsignelser være med ham sagde: "Ældre mænd har lov til at bryde fasten, men må som kompensation brødføde en fattig medborger en dag. Hvis han gør dette, behøver han ikke at kompensere ved at faste det manglende antal dage." Gengivet af ad-Daraqutni og al-Hakim, som klassificerer den som sahih.

Det samme gælder for de kronisk syge, eller for en person, som skal udføre så hårdt arbejde under så hårde omstændigheder, at en faste ikke er mulig.

Gravide og ammende kvinder kan på samme måde gøre op for manglende dage ved at bespise fattige – en fattig for hver dag der mangler. De behøver ikke at faste det manglende antal dage. I henhold til Ahmad og Shafi'i skal kvinder i denne situation dog, hvis de ikke frygter for deres eget helbred, men udelukkende for fostrets tilstand, ud over at bespise de fattige, også faste det manglende antal dage.

Kvinder, som har deres månedlige periode, eller som bløder efter fødsel, skal kompensere ved at faste det manglende antal dage senere, og før det næste års faste.

Syge (ikke kronisk) og rejsende kan bryde fasten og kompensere ved et tilsvarende antal dage. (Se Qur'an citat).

[1]Alle de kendte af Allahs profeter havde faste som en af deres spirituelle discipliner.

[2]Fasten blev, som så meget andet i Islam, indført grad vist, og i begyndelsen var profetens opfordring til sit folk, Må Allahs fred være med ham, at de burde faste tre dage om måneden, men i det andet år efter Hijra (udvandringen fra Mekka til Medina) og før slaget ved Badr, blev ayah 183 Åbenbaret, hvor faste i Ramadan måneden blev obligatorisk.

Der var dog i begyndelsen, som det kan ses i ayah 184 en tilladelse til, at man, dersom man ikke fastede, kunne bespise en fattig person, for hver dag, der ikke var fastet. Da den endelige ordre - i sit fulde omfang - blev givet nogen tid senere i form af ayah 185, og alle, som overhovedet er i stand til at faste, skal efter Åbenbaringen af denne ayah faste, medens f.eks. de syge eller de rejsende stadig har tilladelse til at bryde fasten. Detaljer vedrørende bønnens og fastens gradvise indførelse i det muslimske samfund kan bl.a. læses i ibn Kathirs forklaring til al-Qur'an. Ibn Jarir Tabari gengiver i sin forklaring til al-Qur'an en hadith, hvori Mu'az bin Jabal, Må Allah være tilfreds med ham, siger: "Eftersom araber ne var uvante med faste, var det vanskeligt for dem at over holde en faste. De blev derfor givet muligheden for at bespise en fattig person for hver dag i Ramadan måned, de ikke fastede. Senere blev denne Åbenbaring dog omstødt, så kun de syge og de rejsende fortsat havde denne lempelse. Vedrørende øvrige regler for, hvornår fasten evt. kan brydes, findes der special­littera tur om emnet.

Yusuf Ali forstår denne ayah som sigende: "For dem som kan (faste med nogen vanskelighed) er der en bod...". Han forklarer så, at der her er tale om f.eks. gamle og svagelige mennesker eller gravide og ammende kvinder. I henhold til Shafi'i fiqh kan en gravid eller fastende kvinde foretage en bodshandling som her foreskrevet, medens der i andre fiqh bliver påbudt hende at faste på et senere tidspunkt.