Og da Allah sagde til englene: "Jeg vil indsætte en kalif på jorden", sagde de: "Vil du indsætte en der, som vil skabe ufred udgyde blod, mens vi glorificerer og helliggør Dig (uden ophør)?" (Så) sagde (Allah): "Jeg ved, hvad I ikke ved".

Denne passage fortsætter med, at Allah lærer Adam alle navnene (enten hans egne navne, eller navnene på alle skabte ting), og Han spørger englene om at gengive dem. Det kan de ikke, for som de siger, har de ikke anden viden end den, som Allah har givet dem. Adam får derefter lov til at redegøre for navnene, og efter at han har gjort det, beordrer Allah englene, at de skal bøje sig for Adam.

Alle engle bøjer sig, men til stede var også Iblis, en ånd, som nægtede at bøje sig, og var dermed den første rebel i hele historien. Den første til at gøre oprør mod Allah. Han lovede på den tid, at han vil forsøge at få mennesker væk fra tilbedelsens vej helt frem til Dommedag, og han fik tilladelse til dette af Allah.

Vi kan måske undre os over, hvorfor han fik denne tilladelse, og det er ikke sikkert, at vi kan komme på den helt rigtige forklaring. Allah valgte at skabe englene på en måde, så de altid vil adlyde Allah. De kan ikke andet. De er lige som dyr, der kun kan gøre, hvad der er deres fitrah. Mennesket blev derimod skabt på en anden måde, og kan bl.a. tilegne sig viden. Englene har den viden, som Allah har kodet ind i dem, ligesom et program på en computer. Der ligger en fast mængde data, som kan klare nogle bestemte opgaver, og intet ud over dette.

Mennesket fik derimod lov til både at kunne tilegne sig viden på godt og ondt, ligesom vi fik lov til at vælge, om vi vil bruge denne viden rigtigt eller forkert – eller sagt på en anden måde, om vi vil adlyde Skaberen eller ej. Profeten Muhammad, fred være med ham, sagde i en meget kendt udtalelse, at det er en forpligtelse for enhver muslim – gælder både mand og kvinde – at søge viden.

Vores tilstand og vores evner er altså markant forskellige fra englenes, som naturligvis også havde ret, da de sagde, at mennesket vil skabe ufred og udgyde blod. Vi har fået muligheden for at vælge og vrage efter forgodtbefindende, og er ikke altid i stand til at se, hvad der er bedst for os selv på sigt. Vores valg er derfor ofte præget af en meget kortsigtet holdning til virkeligheden omkring os. Ikke mindst i ungdomsårene. Senere i livet bliver vi som regel mere eftertænksomme.

Og netop fordi vi har fået denne både glimrende og farlige evne, har vi som mennesker brug for Allahs beskyttelse og vejledning. Så Han gav os ikke bare en evne, der kan bruges til vores eget fremme eller til egen destruktion, men Han gave os også en vejledning til, hvordan vi kan sikre os imod os selv, og vores ego. Når vi hver fredag i indledningen til fredagsbønnen siger "Audhu bilLahi min shururi anfusina wa min say-ati a'amalina" er det ikke bare en tom rutine ud i luften.

Det er faktisk en meget væsentlig bøn, som betyder, at vi søger tilflugt hos Allah – i Hans visdom og vejledning – fra den ondskab, der lurer i os selv, og fra den ondskab og nedrighed, der kan være i vores måde at handle på. Satan – Iblis – har lovet, at han utrætteligt vil lokke med os og forsøge at skubbe os ud over kanten – væk fra tilbedelse af Allah. Og til dette formål bruger han vores dybeste og inderligste selv, for det har vi kun meget ringe kontrol over, med mindre vi forsætligt, bevidst og vedvarende arbejder med at raffinere os selv. Og det er Islam.

Når vores elskede Profet Muhammad, fred være med ham, understregede væsentligheden i at lære nyt, var det ment som en meget alvorlig formaning til alle muslimer. Han nøjedes ikke med at sige, at han syntes det var en god ting, men gjorde det obligatorisk.

Det er en forpligtelse for os, som muslimer, at vi hele livet sørger for at være i en læringsproces. Denne læringsproces drejer sig både om at øge vores viden om Islam, da det er vores værn mod svig, bedrag, løgnagtighed, løsagtighed, ufred, falskhed, uærlighed og meget andet, men den drejer sig også om at forstå den samtid vi befinder os i, og overveje, hvordan vi bedst kan arbejde ind i den. Hvordan vi forholder os til den virkelighed, som omgiver os. Allah har jo givet Islam også til mennesker i vores tid og på vores sted, så vi må få den virkelige verden og Islam til at hænge sammen på en fornuftig måde i vores hverdag.

Anden del:

Anden del af fredagsprædiken er desværre ikke skriftligt tilgængelig i denne omgang.