Venskab med ikke-muslimer

[Abdul-Qudoos]

Selamun Aleykum We Rahmetullah ..

BismilahiErRahmanErRahim ;


Er det Halal at en muslim har et venskab med en ikke-muslim?
Hvis det så er Halal, hvor går grænsen så?

InshAllah du kunne svare på det, kære bror Idris .

[Muhyi al din]

Selamun Aleykum We Rahmetullah ..

BismilahiErRahmanErRahim ;


Er det Halal at en muslim har et venskab med en ikke-muslim?
Hvis det så er Halal, hvor går grænsen så?

InshAllah du kunne svare på det, kære bror Idris .

Wa 'alaykum as-salam wa rahmatullah,

Her er et link til en fatwa fra darulifta.com. Den er desværre på engelsk, og jeg har ikke tid til at oversætte den. Måske er der en anden, som vil være så elskværdig.

Men kort sagt, så siger den:
Islam lærer os ikke at hade vores medmennesker, selvom de tilhører en anden religion. Islam lærer os at være balanceret og moderate. Og Islam tillader os at have gode relationer med ikke-muslimer dog til en bestemt grænse.

http://www.daruliftaa.com/question.asp? ... q-09004611

Som jeg forstår det, så det er tilladt at være venner med ikke-muslimer, men dette venskab må ikke blive for intim, så man risikerer at blive negativt påvirket og dermes risikerer at overskride Allahs grænser bevidst eller ubevidst.

Forsigtighed og adab skal følges hånd i hånd

[Abdul-Qudoos]

Tak for svaret bror. MÅ Allah belønne dig inshAllah -

[November]

Selamun Aleykum We Rahmetullah ..

Som jeg forstår det, så det er tilladt at være venner med ikke-muslimer, men dette venskab må ikke blive for intim, så man risikerer at blive negativt påvirket og dermes risikerer at overskride Allahs grænser bevidst eller ubevidst.

Skal det forstås sådan at hvis en muslimsk mand gifter sig med en kristen kvinde, så man han ikke få et venskab med hende?

[Muhyi al din]

Selamun Aleykum We Rahmetullah ..

Som jeg forstår det, så det er tilladt at være venner med ikke-muslimer, men dette venskab må ikke blive for intim, så man risikerer at blive negativt påvirket og dermes risikerer at overskride Allahs grænser bevidst eller ubevidst.

Skal det forstås sådan at hvis en muslimsk mand gifter sig med en kristen kvinde, så man han ikke få et venskab med hende?

Nej, det er ikke sådan, at det skal forstås.

[Idris]

Svaret fra Muhammad Ibn Adam, Må Allah bevare ham:

I Allah den Nådige den Barmhjertiges navn.

Islam er en religion af barmhjertighed, tolerance og moderation. Den lærer dens følgere at være moderate på alle områder af livet; i forbindelse med tilbedelse, i forbindelse med social omgang med andre og også med interaktion med følgere af andre religioner. At være ekstrem i den ene eller den anden retning vil svare til at gå imod Allah den Ophøjede og hans elskede Profets lære, Må Allahs fred og velsignelser være over ham.

Hvis man ser på teksterne i Koranen og Sunnah hvad angår social omgang og kommunikation med ikke-muslimer, bliver dette princip om moderation endnu mere tydeligt. På den ene side beodrer Islam os til ikke at elske og indgå venskaber med ikke muslimer, mens mange andre tekster og Profetens salla lāhu 'alayhi wa sallam og hans ledsagerens (ra) handlemåde indikerer at man skal behandle ikke-muslimer på den mest respektfulde måde.

Desværre ser det ud til, at de folk der ikke har en dyb forståelse af Islam, tror at der er en modsigelse i Islams lære hvad angår ens opførsel overfor ikke-muslimer. De ser teksterne i Koranen og Sunnahen advare imod dem der har tætte relationer og venskab med ikke-Muslimer, mens andre tekster ser ud til at indikere at det er tilladt og opfordret at have gode bånd til ikke-muslimer.

Men med den overstående forklaring bliver det klart, at begge disse forståelser er langt fra sandheden. Der er ingen modsigelse i Islams lære, og Islam lærer heller ikke dens følgere at hade deres medmennesker, heller ikke hvis de har en anden religion. Sandheden er, at Islam lærer os moderation. Den tillader muslimer at have gode relationer med ikke-muslimer, men til en vis grænse. Dette bliver tydeligt ved at se på de forskellige tekster i Koranen og Profetens og hans ledsagerens salla lāhu 'alayhi wa sallam praksis.

It allows Muslims to have a good relationship with non-Muslims but to a certain limit. This becomes clearer by looking at the various texts of the Qur’an and the practices of the Messenger of Allah (Allah bless him & give him peace) and his companions.

Der er mange vers i Koranen der forbyder en at have tætte og intime forhold til ikke-muslimer, for eksempel:
1) Allah den Ophøjede siger i Koranen:
De troende skal ikke tage sig de vantro til venner i stedet for de troende; den, der gør dette, hører slet ikke Gud til - med mindre I tager jer meget i agt for dem. Gud advarer jer imod sig selv. Hos Gud ender alt. (Sura Al Imran 28)

Imam Abu Bakr al-Jassas (Må Allah være ham nådig) siger i hans forklaring af dette vers:
"Allah's ord [ med mindre I tager jer meget i agt for dem] betyder at hvis i frygter for jeres liv eller lemmer pga. dem, så må I redde jer selv fra dem ved at udtrykke fjendskab med de vantro uden at mene det i hjertet... Og dette er de fleste lærdes holdning" (Ahkam al-Quran, 2/289)

2) Allah den Ophøjede siger:
"I, der tror! Hvis I er draget ud for at kæmpe for Min sag og i ønsket om at være Mig til behag, så skal I ikke tage Mine og jeres fjender til venner, som I tilbyder kærlighed!" (Sura Mumtahina 1)

Imam Abu Bakr al-Jassas (Allah være ham nådig) siger at dette vers blev åbenbaret om ledsageren Hatib bin Abu Baltaa (Må Allah være tilfreds med ham) som skrev til de vantro fra Quraysh for at give den retningslinier om deres sikkerhed o.lign. Han gjorde det, fordi han frygtede for hans rigdom og hans børn som var blevet efterladt i Makkah. (Ahkam al-Quran, 5/325)

3) Og:
I, der tror! Tag jer ikke fortrolige venner uden for jeres egen kreds! De vil uafladeligt gøre jer forvirrede! (Sura Al Imran 118)


4) Og:
I, der tror! Tag jer ikke jøder eller kristne til venner! De er venner indbyrdes. Den af jer, der slutter venskab med dem, bliver én af dem. (Sura Almaida 51)


Imam Ibn Kathir (Allah være ham nådig) siger i kommentar til dette vers:
"Allah den Ophøjede forbyder i dette vers hans troende slaver at have tæt venskab og intimitet med jøderne og de kristne - dem, som er fjender af Islam og dens folk..." (Tafsir Ibn Kathir 2/94)


5) Og:
Du vil ikke finde, at folk, der tror på Gud og den yderste dag, elsker dem, der sætter sig op imod Gud og Hans udsending, ikke engang, hvis det skulle være deres fædre eller sønner eller brødre eller stammefolk. (Sura Mujadala 22)


Disse få vers fra Koranen indikerer at det er forbudt at have tæt venskab og intimitet (muwalat) med Ikke-Muslimer, selv hvis man er beslægtet med dem. Men på den anden side, mange andre tekster i Koranen og Sunnahen og ledsagernes behandling af ikke-muslimer indikerer at man skal behandle ikke-muslimer med sympati, generøsitet og venlighed.

1) Allah den Ophøjede siger:
Gud forbyder jer ikke at være venlige og handle retfærdigt mod dem, der ikke bekæmper jer i religionen, og som ikke har fordrevet jer fra jeres boliger. Gud elsker dem, der handler retfærdigt.(Sura Mumtahina

2) Og:
I, der tror! I skal varetage retfærdigheden som vidner foran Gud! Lad ikke forbitrelse mod folk foranledige, at I ikke handler retfærdigt! Vær retfærdige! Det ligger tættere på gudsfrygt. Frygt Gud! Gud er fuldt vidende om, hvad I gør. (Sura Maida vers

I de to førnævnte vers befaler Allah den Ophøjede os at behandle ikke-muslimer retfærdigt og ærværdigt. Vores afsmag for deres tro bør ikke opnildne en muslim at behandle dem uretfærdigt.

Allahs elskede sendebud, fred være med ham, som blev sendt som en nåde for hele menneskeheden, demonstrerede sådan en blidhed, venlighed, generøsitet og høflighed mod ikke-muslimer at det er svært at finde lignende eksempler i historien.

Da Makkah al-Mukarramah (Mekka) led under hungersnød, gik han personligt ud for at hjælpe hans fjender der havde tvunget ham til at forlade hans egen hjemby. Da Makkah blev erobret, kom alle hans fjender under hans magt og kontrol, men han satte dem alle fri, han sagde at ikke alene har i fået amnesti idag, men i har også fået tilgivet hvad i har gjort i fortiden. Når ikke-muslimske krigsfanger blev præsenteret for ham, behandlede ham dem med sådan en venlighed og ømhed som man ville behandle sine egne børn.
Hans fjender udsatte ham for alle mulige slags prøver og smerte, men han løftede aldrig som hånd i hævn, og han ønskede aldrig dårligt for dem. Tværtimod ville han bede for at de blev retledt. En delegation fra stammen Bani Thaqifa, der endnu ikke var muslimer, kom for at besøge ham, og de blev givet æren at opholde sig i Profetens moske, det sted som muslimerne har mest helligt.

Der er mange andre af den slags eksempler i Profetens salla lāhu 'alayhi wa sallam liv. Taif episoden, Hudaybiyya traktaten og mange andre af den slags emner demonstrere det islamiske syn mht. hvordan man skal handle overfor ikke-muslimer.

På samme måde behandlede ledsagerne også ikke-muslimer med venlighed. De gav dem deres rettigheder og undertrykte dem ikke på nogen måde.

Så vi ser at Islam forbyder dens følgere at være meget intime med ikke-muslimer, men på samme tid forhindrer det dem ikke i at behandle dem på en venlig og generøs måde. Baseret på de fornævnte to slags eksempler der kan findes i islamisk litteratur, har de lærde kategoriseret venskab med ikke-muslimer i fire kategorier:

1) Muwalat eller Maqadda: Det betyder at have tæt og intimt forhold og dyb kærlighed og affektion fra ens hjerte. Dette forhold er reserveret for muslimer, så det er ikke tilladt at have det forhold til en ikke-muslim. Versene fra Koranen der forbyder muslimerne at have intime og tætte venskaber med ikke-muslimer, specielt det første vers i Sura Mumathina, handler om dette slags forhold.

2) Mudarat: Dette betyder at udtrykke venskab og kærlighed med det ydre, uden at have kærlighed for dem og deres tro i ens indre. Det er udelukkende en ydre tilkendegivelsde af Muwalat, så det indkludere at være behagelig, venlig og høflig overfor ikke-muslimer. Det involvere at udtrykke gode manerer og god adfærd overfor sine medmennesker.

Denne slags forhold med ikke-muslimer er tilladt, for det er reserveret for alle mennesker, muslimer og ikkemuslimer. Det bliver endnu mere vigtigt når målet er at beskytte en selv fra potentiel farlig, at invitere dem til Islam eller når de er ens gæster. Verset "med mindre I tager jer meget i agt for dem" handler om dette forhold. Men hvis man frygter at ens religiøse værdier bliver korrupte, så er dette forhold ikke tilladt med en ikke-muslim.

3) Muwasat: Dette betyder at hjælpe, assistere og gavne ikke-muslimer. Det indkluderer velgørenhed og støtte, kondolencer og at fjerne skade, såsom at give vand til en tørstig ikke-muslim eller at fodre en der er sulten.

Dette er også tilladt med alle slags ikke-muslimer, undtagen dem der er direkte i krig med muslimerne. Verset i Koranen hvor Allah siger: "Gud forbyder jer ikke at være venlige og handle retfærdigt mod dem, der ikke bekæmper jer i religionen" handler om dette forhold med ikke-muslimer.

4) Mu'amalat: Dette betyder at handle med ikke-muslimer. Det er også tilladt med alle ikke-muslimer undtagen når det er skadeligt for Islam og muslimer generelt.

Det overstående illustrerer tydeligt behovet for, at muslimer er moderater med hensyn til deres interaktioner med ikke-muslimer. Uheldigvis er nogle muslim ofte ikke moderate, på den ene eller den anden måde.

Nogle bliver ret ekstreme i deres behandling af ikke-muslimer, de betragter alle slags kontakt med dem som værende syndigt. De er ret aggressive i deres tilgang til ikke-muslimer, og de betragter muslimer der har hvilket som helst slags forhold til dem som værende syndige.

Denne tilgang er forkert, som vi tydeligt kan se fra Koranen og Sunnahen og ledsagernes gerninger. Disse folk bør realisere at Islam ikke spredtes med tvang eller aggression, derimod kom til folk Islam ved at værdsætte den utroligt gode adfærd som muslimerne udviste. Mange store personligheder som Khalid Bin Walid, Amr bin As og andre (Må Allah være tilfreds med dem) accepterede Islam da de observerede den utroligt gode opførsel af Profeten salla lāhu 'alayhi wa sallam i Hudaybiyya. Folk for chokerede og overraskede over at se sådan en opførsel selv overfor fjender, og derfor kom de til Islam.

Idag har vi en stor mulighed for at prædike Islam tik ille-muslimer. Der har aldrig været en bedre tid til at gøre Daawa. Men muslimer må forsikre sig, at deres dårlige manerer og opførsel ikke er en årsag der forhindrer folk i at acceptere Islam. Hvis vores handlinger forhindrer andre for at gå ind i denne smukke religion af Allah (JJ) så vil vi være ansvarlige for dette i efterlivet (Akhirah/Ahiret).

På den anden side bliver nogle muslimer så tætte og intime med ikke-muslimer til den grad at der ikke er nogen forskel tilbage mellem tro og vantro. Koranen forbyder os i mange vers at elske ikke-muslimer i vores hjerter, derfor er det ikke tilladt at elske dem og deres tro i ens hjerte. Alligevel er der nogle muslimer, der sidder, æder, lever og blander sig med ikke-muslimer som om det ikke gør en forskel om en person tror eller er vantro. Det er den anden ekstrem der også bør undgås. En muslims liv har et formål, som er at leve et liv der er i overenstemmelse med Allahs (JJ) ordre, så ægte kærlighed kan kun være for dem der deler det samme formål, og ikke for dem der nægter dette grundlæggende formål med livet.