Hjertets tilstand

[Zana]

As-salamu ’alaykum,

Når man er syg, tager man til lægen og får stillet en diagnose. Men ikke nok med dette, skriver lægen en recept til én, hvorefter man tager hen og køber den anbefalede medicin. Hvorfor? Fordi man ønsker helbredelse. Dette gøres på trods af, at medicinen ikke virker i starten. Man køber endda flere lignende mediciner, således at virkningen skal gå hurtigere og man stiller aldrig spørgsmålstegn ved lægens valg af medicin.

Og ligesom at ens fysiske helbred trænger til medicin en gang imellem, har hjertet på samme måde brug for sin medicin. Det er nødvendigt at skaffe sig af med hjertets hårdhed, og derfor bør det plejes kontinuerligt for at forblive sundt og raskt. Dog skal man huske på, at vi har fået recepten på medicinen; Vi har den foran os. Men det er os selv, der bestemmer om vi vil bruge den eller gemme den bagerst i skabet.

Profeten Muhammad (Allahs fred og velsignelser være med ham) er Mesteren over hele skabelsen og er den Profet, som har fået den udvalgte status, Al-Maqam Al-Mahmud, og har fået æren af at gå i forbøn for muslimerne på Dommens Dag. Når han (Allahs fred og velsignelser være med ham) fortæller os, at hjertets tilstand er essentiel, hvorledes kan man tvivle dette?

Desværre har en del muslimer - uden at tænke yderligere over det - en tendens til at afvise en person som tilsyneladende begår synder. I stedet for at behandle personen som var han syg, afvises han fuldstændigt uden at tænke over, at han rent faktisk har en sygdom i sit hjerte og at vi bør bestræbe os på at hjælpe ham. I et forsøg på at gøre det rette, nægter vi endda at have kontakt med sådan en person. Men ligesom at man ville hjælpe en person op, som var faldet i et sort hul, bør man på samme måde hjælpe sin medmuslim, som gang på gang har begået synder der har medført, at hans hjerte er dækket til af sorte pletter. Man bør hjælpe ham med at bruge den rigtige medicin (som er tilgængelig for ham) og samtidig gøre du’a til Allah Den Ophøjede om at retlede ham. For Han er sandelig Den, der retleder samt renser folks hjerter og sinde.

Og Allah Den Ophøjede ved bedst.

[Zana]

Ovenstående er baseret på noter fra http://www.IslamAkademiet.dk. På samme måde som ordene har gavnet mig, håber jeg, at nye brugere også kan få gavn af det, insha'aLlah.

[Uzay K.]

Waleykum assalam wa rahmatullahi wa barakathu,

Jeg er ked af at skære alt det lyserøde væk, men det er helt klart min erfaring, at hjertets hårdhed er mere standart end undtagelsen hos Muslimer i Danmark. Muslimernes hjerter i dette land er hårdere end sten, uanset de flotte ord, der måtte strømme ud af deres mund.
Det gælder især dem, der stiller diagnoser om deres medmennesker, har faktisk ingen lægelig autoritet og er til tider lige så syge, som deres medpatienter.
Der bliver alhamdulillah givet en masse dua om retledninger, men der skal nok lidt mere medicin på bordet end et par od i ny og næ. Islamakademiets ord er utrolig gavnlige, må Allah vedblive at give dem succes; men jeg færdes i en ummah i dette land, som ikke har meget respekt for gavnlige ord.
Hvis der er noget, vi muslimer i dette land er rigtig gode til, så er det netop at afvise vores brødre og søstre og skubbe dem ned i de sorte huller, som vi bagefter snakker så meget om at redde dem ud af - i praksis gør vi det dog ikke; vi foretrækker at klappe hinanden på ryggen i de respektive foreninger, som vi er medlemmer af.
Håber ikke, at mit indlæg har været for hård, men bitter medicin virker af og til bedre end den sukkerindpakkede; og i sidste ende gør vi os alle sammen en bjørnetjeneste ved ikke at se problemerne i øjnene og tale åbent om dem. Allah, den Ophøjede, retleder som bekendt dem, Han vil.

Må Allah, den Ophøjede, dog alligevel retlede os allesammen ganske grundigt, og jeg stiller naturligvis mig selv i første række dér.

Wassalam.

[Hanbali]

Waleykum assalam wa rahmatullahi wa barakathu,

Jeg er ked af at skære alt det lyserøde væk, men det er helt klart min erfaring, at hjertets hårdhed er mere standart end undtagelsen hos Muslimer i Danmark. Muslimernes hjerter i dette land er hårdere end sten, uanset de flotte ord, der måtte strømme ud af deres mund.
Det gælder især dem, der stiller diagnoser om deres medmennesker, har faktisk ingen lægelig autoritet og er til tider lige så syge, som deres medpatienter.
Der bliver alhamdulillah givet en masse dua om retledninger, men der skal nok lidt mere medicin på bordet end et par od i ny og næ. Islamakademiets ord er utrolig gavnlige, må Allah vedblive at give dem succes; men jeg færdes i en ummah i dette land, som ikke har meget respekt for gavnlige ord.
Hvis der er noget, vi muslimer i dette land er rigtig gode til, så er det netop at afvise vores brødre og søstre og skubbe dem ned i de sorte huller, som vi bagefter snakker så meget om at redde dem ud af - i praksis gør vi det dog ikke; vi foretrækker at klappe hinanden på ryggen i de respektive foreninger, som vi er medlemmer af.
Håber ikke, at mit indlæg har været for hård, men bitter medicin virker af og til bedre end den sukkerindpakkede; og i sidste ende gør vi os alle sammen en bjørnetjeneste ved ikke at se problemerne i øjnene og tale åbent om dem. Allah, den Ophøjede, retleder som bekendt dem, Han vil.

Må Allah, den Ophøjede, dog alligevel retlede os allesammen ganske grundigt, og jeg stiller naturligvis mig selv i første række dér.

Wassalam.

Asalam aleikum, min bror, jeg ville bare sige ja, absolut! Jeg er helt og aldeles enig! Accept af (anderledes) væremåde, behov, værdier, valg m.m. er i et vidt fremskredent forfald, hvis ikke allerede den er gået til grunde. Den salige samdrægtighed blandt muslimerne er en illusion. Og at vi tilstræber en gensidig tilnærmelse i tænke- og handlemåde er den sorteste løgn. Det er dybest set en umulighed, at muslimerne i vore dage kan leve i fuld enighed præget af venlighed og åbenhed samt tolerance over for andre. Alle dine længsler efter broderlig fællesskab, fortroligt venskab, kollegialt forhold og god forståelse på tværs af de vidt forskellige sekter er helt og holdent ønsketænkning el. snarere fejltolkning af virkeligheden på den måde, du fremstiller det. Såfremt du vil løse dette problem radikalt og én gang for alle, må skeen tages i den anden hånd og der skal andre boller på suppen. Vi skal naturligvis alle sammen tage os frem for alt i agt for at følge shaitans skridt, der tilsigter med sit utrættelige virke at splitte os i stumper og stykker for at bemægtige vores sind, og dermed udsætte os for Allahs vrede, og gør os lænket til en verden der udelukkende tolererer afstandtagen fra Koran og Sunnah og et liv i åndeligt, kulturelt, moralsk forfald. Det er lige netop det Allah har adskille gange advaret om, kast et nærmere blik på surat al-an´am, hvori Allah siger:
قال الله تعالى: إِنَّ الَّذِينَ فَرَّقُوا دِينَهُمْ وَكَانُوا شِيَعاً لَسْتَ مِنْهُمْ فِي شَيْءٍ إِنَّمَا أَمْرُهُمْ إِلَى اللَّهِ ثُمَّ يُنَبِّئُهُمْ بِمَا كَانُوا يَفْعَلُونَ
(Du skal ikke have noget at gøre med dem, der splitter deres religion op og bliver til forskellige retninger. Deres sag kommer op for Allah. Så vil han underrette dem om, hvad de har gjort)

Og han beskriver, hvordan muslimerne bør være indbyrdes og over for hele menneskeheden som følger:
)كُنْتُمْ خَيْرَ أُمَّةٍ أُخْرِجَتْ لِلنَّاسِ تَأْمُرُونَ بِالْمَعْرُوفِ وَتَنْهَوْنَ عَنِ الْمُنكَرِ وَتُؤْمِنُونَ بِاللَّهِ وَلَوْ آمَنَ أَهْلُ الْكِتَابِ لَكَانَ خَيْرًا لَهُمْ مِنْهُمُ الْمُؤْمِنُونَ وَأَكْثَرُهُمُ الْفَاسِقُونَ(
(I er det bedste fællesskab, der er blevet frembragt for menneskene. I påbyder det rette, forbyder det forkastelige og har Iman på Allah. Hvis skriftens folk havde iman, ville det være bedst for dem. Nogle af dem er troende, men de fleste er gudløse)

Lad mig hjælpe dig en anelse på vej til at erindre dig om problematiske udfordringer som vi står overfor:

Læg mærke til den omstændighed, at en muslim der i sin islamiske undervisning befinder sig i fosterstadiet, har en sygelig tilbøjelighed til at gøre lærdomsfolket med levetid i de første generationer til offer for blindt had og fanatisme, som ubetinget har sine rødder i ignorance. Jeg har faktisk efter en langvarig diskussion med 4 andre, der påberåber sig sunni-læren kommet ud for, at disse udtrykte kritik og foragt på en særlig hård og påståelig måde mod Imam bukhari og Imam Muslim, som henholdsvis var en absolut udlægger og gigantisk højlærd. Da det lykkedes mig at ryste dem i deres grundvold og sætte dem til vægs med ahadith, vendte de ryggen til og gik deres vej i protest.
Allah siger i en hadith Qudsi berettet af imam bukhari:
(من عادى لي وليا فقد آذنته بالحرب)
(den, der er fjendtligt indstiller over for min wali, har erklæret krig mod mig)
- ibn hajar sagde, at en wali er enhver der har et tilstrækkeligt kendskab til Allah, udfører sine forpligtelser med stor iver og loyal i sin tilbedelse

Eller læg mærke til den omstændighed, at det er ganske almindeligt nu til dags at kaste et glemslens slør over Koran og Sunnah for at derved at gøre sin Sheikh, den Store Ham, til genstand for overvældende persondyrkelse der trodser enhver beskrivelse. Vi er faktisk begyndt at høre et ramaskrig, hvis man støtter sig til en Koranisk passage eller refererer til autentiske beretninger af Profetens (salla lāhu 'alayhi wa sallam) egen mund, der i givet fald skulle fungere som begrundelse eller argumentation for en konkret handling eller konkret udtalelse. Og personen lader sig udelukkende underkaste det klare bevis fra Allah medmindre ens sheikh, den store ham, siger ditto.
Og Allah siger utvetydigt:
(فَإِنْ تَنَازَعْتُمْ فِي شَيْءٍ فَرُدُّوهُ إِلَى اللَّهِ وَالرَّسُولِ إِنْ كُنتُمْ تُؤْمِنُونَ بِاللَّهِ وَالْيَوْمِ الآخِرِ ذَلِكَ خَيْرٌ وَأَحْسَنُ تَأْوِيلًا)
(Og hvis I strides om noget, så henvis det til Allah og Sendebudet, hvis I (da) har iman på Allah og den Yderste Dag. Dette er det bedste og giver det smukkeste udfald“)

Eller læg til den omstændighed, at muslimerne har så travlt med at sætte én i bås på et spinkelt grundlag – nogen er naturligvis berettiget og velbegrundet islamisk. Men de fleste følger den parole: Sig mig, hvem du følger, og jeg siger dig, hvem du er HER OG NU!!
1. Jeg er en salafist: Du er en tilhænger af antropomorfisme, og dermed en afviger fra den oprindelige islamiske lære. Du ryger i Helvedes Ild til evig tid
2. Jeg er en asha´iri: Du er en tilhænger af filosofi og logik, og dermed en afviger fra den oprindelige islamiske lære. Du ryger i Helvedes Ild til evig tid
3. Jeg er en habashi: Du er en tilhænger af den islamiske misantropi, og dermed en afviger fra den oprindelige islamiske lære. Du ryger i Helvedes Ild til evig tid.
4. Jeg er en maturidi: Du er en tilhænger af rationalisme, og dermed en afviger fra den oprindelige islamiske lære. Du ryger i Helvedes Ild til evig tid
5. Jeg er en shiist: Du er en tilhænger af den såkaldte hellige tolvenighed. Pøj Pøj i Helvedet.
Profeten (salla lāhu 'alayhi wa sallam) sagde med bukhari og muslim som kildeangivelse:
(أيما رجل قال لأخيه: يا كافر، فقد باء بها أحدهما)
(uanset hvilken mand, der siger sin broder (lige op i ansigtet): Du er en kafir, vil beskyldningen sandelig falde tilbage på en af parterne)

Og med muslim som kildeangivelse:
(إذا كفر الرجل أخاه فقد باء بها أحدهما)
(hvis en mandsperson erklærer sin broder som kafir, vil beskyldningen falde tilbage på en af dem)

Og i den forbindelse er det nævneværdigt, at fremføre følgende hadith qudsi:
قال أبو هريرة سمعت رسول الله صلى الله عليه وسلم يقول كان رجلان في بني إسرائيل متواخيين فكان أحدهما يذنب والآخر مجتهد في العبادة فكان لا يزال المجتهد يرى الآخر على الذنب فيقول أقصر فوجده يوما على ذنب فقال له أقصر فقال خلني وربي أبعثت علي رقيبا فقال والله لا يغفر الله لك أو لا يدخلك الله الجنة فقبض أرواحهما فاجتمعا عند رب العالمين فقال لهذا المجتهد أكنت بي عالما أو كنت على ما في يدي قادرا وقال للمذنب اذهب فادخل الجنة برحمتي وقال للآخر اذهبوا به إلى النار
og hos abu dawud, at abu hurraira (raa), berettede at han hørte Allahs sendebud sige: Der var to brødre fra Israels børn. Den ene syndede og den anden var optaget af tilbedelse. Den tilbedende plejede at se sin bror begå synd, og han prøvede at stoppe ham. En dag så han ham i gang med at synde og sagde til ham: stop det! Han svarede: Bland dig ikke, det er mellem mig og min Herre, er du sendt som en vogter over mig? Den tilbedende svarede. Jeg sværger ved Allah, at Allah ikke vil tilgive dig eller tillade dig at komme i paradiset. Da de døde, mødtes de foran verdnernes Herre. Allah spurgte den tilbedende: Var du sikker på at kende Mig så godt, eller havde du magt over, hvad der var i Min Hånd? Derefter sagde Allah til synderen: Gå ind i Paradiset ved min nåde og beordrede den anden til Ilden.

Eller læg mærke til den omstændighed, at folk uden overhovedet kendskab til monoteismens abc el. bønnens udførelse efter deres egen skoleretning el. kan oplæse Koranen fejlfrit for den sags skyld, lader tankerne ikke desto mindre kredse gang på gang om labyrintiske agida-relaterede emner, og borer deri for at komme helt til bunds uden succes. Det forårsager naturligvis et kaotisk sinds- og tankeoprør præget af rod, misforståelser og manglende kontrol over sig selv. Wallah thuma Wallah, Jeg er bragt i erfaring, at mange og mange der har besluttet sig, at forsvare og agere fortalere for konkrete holdninger, har ikke den fjerneste anelse om, hvad det er, de selv snakker om. Somme tider har jeg set mig nødsaget til korrigere modpartens egen antagne læresætning for at komme videre i forløbet. Og det værste er, at de kæfter op hvad de interesserer sig for og alt andet er fløjtende ligegyldigt for deres vedkommende. Det minder mig om Allahs udtalelse, hvori han giver et eksempel med jøderne praktiserede den del af toraen som bedst passede og behagede dem og den resterende del blev bevidst tilsidesat og forsømt:
(أَفَتُؤْمِنُونَ بِبَعْضِ الْكِتَابِ وَتَكْفُرُونَ بِبَعْضٍ فَمَا جَزَاءُ مَنْ يَفْعَلُ ذَلِكَ مِنْكُمْ إِلَّا خِزْيٌ فِي الْحَيَاةِ الدُّنْيَا)
(Tror i på dele af Skriften, mens der er andre dele af den, hvorpå I ikke tror?! De af jer, der begår sådant, vil kun få vanære i det jordiske liv til gengæld)

Eller læg mærke til den omstændighed, at der gået mode i, at skyde de islamiske højlærde, især de 4 skoleretninger, holdninger i skoene. Han kommer farende hen til dig med tungen ud af munden og erklærer højtideligt, at fx Ahmad bin Hanbal el. Shafii har sagt dit og dat til trods for at vedkommende aldrig i sine livskabte dage har læst en bog skrevet af dem. Forlanger man dokumentation for den fremsatte holdning, skal man ikke i hvert fald gøre sig forhåbninger om, at blive henvist til fx kitabu al-um (af Imam Shafii), hvis autentiske, oprindelige fortolkninger er nedfældet deri. De fleste stikker halen mellem benene og gør sig usynlige og set bliver de desværre aldrig igen.
Imam Muslim har i den forbindelse faktisk kommet med en fyldestgørende, detaljerig fremstilling af hvordan man bør forholde sig til overleveringer af andre i sit forord i sahih muslim. Han beretter blandt andet af Profeten (salla lāhu 'alayhi wa sallam) følgende:
"‏ كَفَى بِالْمَرْءِ كَذِبًا أَنْ يُحَدِّثَ بِكُلِّ مَا سَمِعَ ‏"‏
(Det er mere end nok at opfatte én som løgner i og med at denne fortæller simpelthen hvad han hører (uden at forvisse sig om dens autenticitet))

Eller læg mærke til den omstændighed, at det er blevet det sidste skrig, at fremsætte løgnagtige beretninger af Profeten (salla lāhu 'alayhi wa sallam). Man har ikke spor imod, at fejlagtigt tillægge Profeten (salla lāhu 'alayhi wa sallam) ytringer, som viser sig i sidste ende at det hele i sin fulde udstrækning var løgn og opspind. Gør du dem opmærksom på at de befinder sig i farezonen efter at bevisliggjort sagens rette sammenhæng for at få brikkerne på deres rigtige pladser, støder man for det meste på følgende udtalelse: Tag dig nu sammen, lad nu sagen ligge. Jeg troede Profeten (salla lāhu 'alayhi wa sallam) sagde det, men tog fejl.
Profeten (salla lāhu 'alayhi wa sallam) siger i autentiske beretninger:
‏"‏ مَنْ كَذَبَ عَلَىَّ مُتَعَمِّدًا فَلْيَتَبَوَّأْ مَقْعَدَهُ مِنَ النَّارِ ‏"
og lignende ordlyd:
‏ مَنْ تَعَمَّدَ عَلَىَّ كَذِبًا فَلْيَتَبَوَّأْ مَقْعَدَهُ مِنَ النَّارِ ‏"‏ ‏
(den der lyver om mig med forsæt, skal berede sig selv en plads i Helvedet)

Eller læg mærke til den omstændighed, at det er udbredt blandt de muslimske unge at legalisere, hvad Allah har nedlagt et klart forbud imod. Eller forbyde som egentlig er tilladt ifølge Islamisk Lov. Bliver de gjort opmærksom derpå og givet et alvorsord, så påberåber man sig blot sin uvidenhed. Og så er alting i den skønneste orden.
Og Allah siger til dette:
(وَلاَ تَقُولُواْ لِمَا تَصِفُ أَلْسِنَتُكُمُ الْكَذِبَ هَذَا حَلاَلٌ وَهَذَا حَرَامٌ )
(Og sig ikke, idet i tager en løgn i jeres mund: Dette er tilladt, og dette er forbudt!

Eller læg mærke til den omstændighed, at …

Jeg kunne blive ved til næste morgen. Og alt det ovennævnte fra ende til anden som er blevet fremført er førstehåndserfaringer – og må Allah være vidne dertil.

Men når alt kommer til alt så skal vi nok klare os alle sammen så længe vi efterlever Allahs ord, idet han siger:
و العصر *ان الانسان لفي خسر* الا الذين امنو و عملو الصالحات و تواصو بالحق وتواصو بالصبر
Mennesket er i fortabelse. Dog ikke de, der har iman og gør gode gerninger og opfordrer hinanden til sandheden og tilskynder hinanden til at udruste sig med tålmodighed.

Men det har vi også svært ved at leve efter lader det til. Derfor er der ingen udvej, førend vi overhovedet ønsker at forandre os til det bedre og vores indbyrdes forhold på det tidspunkt vi lærer at lytte til Allahs følgende ord og realiserer dem fuldt ud:
إِنَّ اللَّهَ لا يُغَيِّرُ مَا بِقَوْمٍ حَتَّى يُغَيِّرُوا مَا بِأَنْفُسِهِمْ
(Allah ændrer ikke noget i folk, førend de ændrer, hvad der er i dem selv.)

Spørgsmålet stiller sig selv til syvende og sidst: Er det virkelig for meget forlangt el. er det blot os der graver vores egen grav????!!!