Selamün aleyküm
Jeg håber insAllah at I alle har det godt. Så er det snart, at den hellige Ramadan måned går os i møde, hvilket mange af os sikkert glæder os til.
Som bekendt har IslamiC et stort forum, hvor der stort set snakkes om alt mellem himmel og jord ikke i mindst i kategorien "fri debat", hvilket der også skal være plads til. Derudover er utrolig mange emner og underemner, hvor jeg synes det er vigtigt at man holder sig inde for det pågældende emne, så der ikke skabes forvirring og rod i emnet pga. en stor mængde offtopic. Til de emner, hvor samtalen kun foregår mellem to eller tre personer, eller hvor det drejer sig om noget irrelevant i forhold til emnet henviser vi til PB systemet, eller at man opretter et nyt emne, som omhandler det, man ønsker kommer på tale.
På denne måde får vi et forum, der er mere overskueligt, hvilket langt størstedelen af brugerne vil have meget stor glæde af.
Vi ser frem til nogle gode diskussioner, som holder fokus og som gerne er inspirerende på hver sin måde.
Jeg ønsker jer, på vejne af islamic.dk, en kommende glædelig Ramadan måned, hvor vi kommer til at opleve den specielle stemning og en ekstra dimission af åndelighed, som ikke altid er til at opleve til daglig.