Barfoed demonstrerede for afviste asylansøgere

Tema er folketingsvalget 2007 i Danmark.

Redaktør: Fri Debat Mods

Barfoed demonstrerede for afviste asylansøgere

Indlægby IslamicMinded » man okt 29, 2007 21:40

Barfoed demonstrerede for afviste asylansøgere

Det konservative folketingsmedlem Lars Barfoed demonstrerede i søndags sammen med Bedsteforældre for Asyl, da foreningen endnu en gang tog opstilling foran Sandholmlejren i Allerød for at demonstrere mod forholdene for de afviste asylansøgere i de danske asylcentre.

Den tidligere familie- og forbrugerminister bor i nærheden, og det var en tilfældighed, at han kom forbi og så en masse biler, der var parkeret i nærheden af indgangen til centeret.

»Jeg havde hørt om initiativet, men jeg troede faktisk kun, at bedsteforældrene ville gøre det én gang. Men så fik jeg øje på bilerne i søndags og kunne så godt regne ud, at det nok var det samme, der foregik«, siger Lars Barfoed.

Gjorde indtryk
En stor del af de afviste asylansøgere nægter at rejse hjem, fordi de frygter for følgerne. Og da Danmark ikke har en hjemsendelsesaftale med lande som Somalia og Irak, kan de afviste ikke tvangshjemsendes.

Men de danske myndigheder kræver, at de afviste og deres børn bliver boende i asylcentrene, og det har de seneste par år givet en voldsom debat, da flere voksne og ikke mindst børn har store psykiske lidelser som følge af opholdet i de danske centre, der for en del af de afvistes vedkommende har strakt sig i op til 10 år.

Gjorde det indtryk på dig at være en del af demonstrationen?

»Ja, det gjorde det. Jeg mødte blandt andet en børnepsykiater, som fortalte om nogle af sine oplevelser med asylbørnene, og det gjorde et meget stort indtryk på mig«, siger Lars Barfoed.

»Vi kan ikke være det bekendt«
Er du en type, der ofte demonstrerer?

»Nej, det kan jeg ikke sige. Jeg kan faktisk ikke huske, hvornår jeg sidst har deltaget i sådan noget«, siger han.

Asylbørnene har også været genstand for stor politisk opmærksomhed, hvilket bl.a. har medført, at politikerne først tilførte 37 millioner kroner til at forbedre de fysiske forhold og skabe flere fritidsaktiviteter for børnene, hvorefter statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) lovede – dagen før han udskrev valg – at afviste familier med børn og »særlige behov« skal have mulighed for at komme ud af centrene og bo i det danske samfund.

»Det er vigtigt at gøre noget for, at de familier og ikke mindst børnene får nogle bedre vilkår. Vi kan ikke i det her samfund være bekendt, at der er børn, som i den grad lider under psykiske sygdomme, og vi kan ikke i det her samfund være bekendt, at børn skal bo her i flere år uden at få en ordentlig skolegang. De skal have nogle redskaber og være nogenlunde psykisk robuste, når de vender hjem. Det har vi en almindelig humanitær forpligtelse til at sørge for«, siger Lars Barfoed.

Er du der igen på søndag?

»Det ved jeg ikke, for der er jo valgkamp. Men jeg kunne sagtens finde på det«, siger Lars Barfoed

http://politiken.dk/politik/article409073.ece
"Dem der kalder til Nationalisme er ikke en af os"
- Profeten Muhammed (salla lāhu 'alayhi wa sallam)


Billede
Brugeravatar
IslamicMinded
Aktiv Bruger
 
Indlæg: 979
Geografisk sted: København

Givet : 0 perle
Fået : 0 perle


Lignende emner


Tilbage til Folketingsvalg 2007

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen tilmeldte og 1 gæst

cron