Dagens gode gerning

[Muhyi al din]

Bism Allah a-Rahman a-Rahiim

Salam alaykum wa rahmatu Allah wa barakatu

Jeg vil lægge ud med første indlæg, derefter glæder jeg mig til at læse jeres, og se hvordan I overgår denne gode gerning

På vej i toget.

Manden sad i toget og ventede på afgangen, så kom en spinkel kvinde med grønlandsk afstamning og satte sig ved af ham (vi kalder hende Enok). Hun så meget træt og slidt ud, og lugtede af alkohol. Han sad for sig selv og kiggede ud af vinduet, da de nåede halvvejs, var Enok faldet i så dyb søvn. Hun lå halvt over hans sæde, og han vidste ikke hvordan han skulle takle situationen. Han blev siddende og håbede, at hun snart kom til sig selv og rettede sin position.

Imens kom kontrolløren ind og spurgte efter kort eller billet. Han viste hende sit klippekort, og så var det Enoks tur, som stadig var i dyb søvn.

Kontrolløren: "Kort eller billet"
Kontrolløren igen: "Kort eller billet"!
Stadig ingen reaktion fra den grønlandske dame
Kontrolløren tog fat i armen på hende, ruskede lidt i hende og hævede stemmen: "Jeg skal altså se kort eller billet, ellers så må jeg bede dig at stå ved næste station.
Nu var hele togkabinet opmærksomhed rettet mod os tre. Den eneste som stadig ikke anede noget som helst var hovedpersonen Enok.
Kontrolløren forsøgte igen, hvor efter grønlænderen gryntede lidt og sagde: “nej nej nej”.
Kontrolløren gik lidt videre til de andre passagerer, mens hun sagde til Enok: “jeg vender tilbage om lidt.”
Manden kunne se, at de nærmede sig næste togstation, og han havde lyst til at hjælpe den slidte stakkel med den ødelagte sjæl. Så han ruskede i hende og viskede i hendes øre: “Hvis jeg var dig, så vil jeg smutte ved næste stop”.
“Nej”, kom det prompte fra Enok.
Han blev ved: “Hallo Hallo, hører du mig, hvis du ikke stå af ved næste stop, så får du en bøde.
Hallo Hallo, hvis jeg var dig, så vil jeg skynde mig. Kom nu afsted”.
Først ingen reaktion, så derefter kiggede hun lige pludsligt op, “Jaaaameeeeen jæj haar jooo bileed”.
Så sagde han: "men så er der jo ikke noget problem, du skal bare vise kontrolløren det næste gang hun kommer forbi, for hun er ved at miste tålmodigheden med dig”.
Hun rodede i sin taske, imens kom kontrolløren og sagde igen: "Har du kort eller billet"
Enok: " ja ja"
Så tog Enok et klippekort frem, og viste det til kontrolløren, hvortil kontrolløren sagde: "det er jo fra i går
Enok: "neej neej reeeaatuiiir biillleed"
Kontrolløren: "Vent jeg kommer tilbage"
Kontrolløren gik, og toget stoppede ved næste station
Enok viste mig billeten og sagde: jamen, dee eer reeaatur, eg?
Han kiggede på billeten, og opdagede, at hun ikke havde klippet. Det sagde han så til hende, hvortil hun sagde: "nnåååj jjaa, det glemt jaj.
Han tog kortet fra hende og løb ud for at se, om han kunne nå at klippe det for hende, men han fandt kontrolløren med fløjten i munden og kiggende på ham, som om han var en ****. Han sagde til hende: "kan jeg ikke lige nå at klippe for hende"
Kontrolløren: Nej, det er for sent.
Han vendte tilbage lidt trist, og måtte melde Enok, at det ikke lykkedes. Hun kiggede på mig, og så mig direkte I øjene og sagde meget blidt: " det gør ikke noget".
Han vendte mig om, og kiggede ud af vinduet og havde det dårligt med den episode, der nu ville komme.
Kontrolløren kom hurtigt over, kiggede på Enok og sagde:
Giv mig bare dit kort, jeg skal nok klippe et hul i det og skrive datoen, så skulle det hele var godt og i orden. Manden tænkte alhamdolellah. Hvad fik hende til at ændre humør?, og blive så hjælpsom?

Hun klippede kortet, skrev datoen og sagde, nu er alt på plads, forsat god rejse."
Enok kiggede op og sagde "daak"
Manden nikkede for sig selv, stadig uden at blande sig og stadig kiggende ud af vinduet. Kontrolløren begyndte at gå, manden kiggede op, hun stoppede og kiggede på ham, og sagde til ham "tak for hjælpen""
Manden så på hende og sagde "selvtak"!

Manden var ret glad og takkede Allah for, at det hele endte så godt. Enok var allerede faldet I søvn igen. Næste stop skulle han af. Manden tænkte, skete det ved en tilfælde eller var det mening, at han skulle netop med det tog, sidde på lige den plads osv.

Manden skyndte sig at tage et stykke papir op og rev et lille stykke af. Skrev hurtigt: 'Husker du Allah, vil Allah huske dig'. Han gav det til Enok, og gik sin vej……………



Wa Alaykum as-Salam

[Anne82]

En dejlig historie.. bragte et smil på mit ansigt håber jeg kan tilføje en historie lidt senere i dag

[islamicdkbruger]

As-salaamu alaykum,

Ej jeg håber ikke den tråd går død. Det er virkelig et flot initiativ, mashaAllah.

Det bragte også et smil på mit ansigt. BarakaAllahu fik bror.

Anne, jeg venter spændt på din historie

[Mokhtara]

Øh rigtig emneskift, men til Muhyi al din, havde dit billede ej en anden farve i går ö?

[AbU]

Salam Aleikum,

En barndomshistorie jeg fik fortalt - dog en rigtig historie :P

*********************************
***********Historie Start***********
*********************************
Det var en dreng på 6 år, der i sin tid boede i et arabisk land. "Abdi" elskede fugle så højt så højt.

En dag fik Abdi konstateret alvorlig astma dog helt uden rigtig at forstå hvad konsekvenserne var. Hans forældre fik af vide at Abdi ikke længere måtte holde fugle derhjemme. Det betød at forældrene skulle fjerne Abdi's fugl, som han elskede og anså som hans egen familie.
Forældrene havde meget svært ved at finde ord til at kunne forklare at fuglen ikke længere måtte være i huset. Så de besluttede sig for at aflive fuglen mens Abdi sov, og lade den forblive i buret - så Abdi troede fuglen dødede af alderdom/sygdom.

Næste morgen står Abdi op, og som altid går han indtil fuglen som det første. Mens moderen laver mad i køkkenet hørte hun et skrig og gråd fra Abdis værelse - Abdi havde lige opdaget at fuglen lå død på bunden af buret. Han brød fuldstændig sammen i tåre og lå nærmest livløs på gulvet mens han græd græd. Det forstyrrede hans vejrtrækning, så forældrene var desperate for berolige ham.
De beroliger ham efterfølgende ved at sige de tager ham med til åbent marked og køber en ælling til ham(det kunne han godt holde i haven uden problemer). Der gik lidt tid før Abdi faldt til ro, og straks efter kørte de til markedet.

Mens forældrene købte lidt ind i markedet gav moderen Abdi 2 dirham til at købe/vælge en ælling. På vej fra forældrene og hen til boden med ællingerne mødte Abdi en gammel mand der var tigger. Han sad på hug og fik øjekontakt med Abdi.
Abdis blev nærmest låst fast i tiggerens blik. Tiggerens øjne havde en mystisk lys farve, som virkelig skinnede og strålede. Abdi gik helt automatisk hen mod tiggeren og så at der ikke lå så meget som en øre i hans krukke - hvilket er ganske unormalt i de lande.

Tiggeren spurgte: "Hvorfor er du ked af det, min dreng?"

Abdi svarede: "Min fugl er død, og jeg savner den rigtig meget"

Tiggeren : "Livet er smukt. Vil du vide hvordan han kommer til livs igen?"

Abdi spurgte: "Ja! Hvordan kan man det?"

Tiggeren: "Put din fugl i fryseren inden du sover og mens dine forældre sover. Dagen vil du se den være levende"

Abdis øjne blev helt store og hans ansigt blev forvandlet til et stort smil af lykke og glæde på ingen tid. Han blev overlykkelig og gav tiggeren 2 dirham. Straks løb han tilbage til hans forældre og spurgte efter 2 dirham igen, for at købe en bestemt ælling som kostede 4 dirham, påstod Abdi. Han vendte tilbage til tiggeren for at give 2 dirham igen, men her var han væk. Der lå ingenting eller intet efterladt spor fra tiggeren.
Det blev nat, og da moderen kiggede ind til Abdi - lod Abdi som om han sov. Lidt senere sov alle, og Abdi listede ud til køkkenet for at putte fuglen i fryseren. Her gik han smilende og lykkelig tilbage til sengen og sov trygt.

SKRIIIIG! Abdi stod op tidlig morgen til moderen skrig fra køkkenet. Abdi LØB ud til køkkenet med et desperat blik i ansigtet. Han stod ved døren og så ind til køkkenet hvor moderen stod med en fuldstændig frossen fugl i hånden. Den var fuldstændig frossen.

Ligesom man troede at det ville gøre Abdi ked af det, så gjorde det faktisk ham rolig og han accepterede nu at fuglen var død. Han begravede den i haven.

1½ år efter fik lægerne mirakuløst helbredt Abdi fra hans Astma. Og han kunne nu igen få en fugl.

*********************************
***********Historie Slut************
*********************************

Fred

[Muhyi al din]

Øh rigtig emneskift, men til Muhyi al din, havde dit billede ej en anden farve i går ö?

Hvad i alverden taler du om søster???

Igår var jeg glad, i dag er jeg trist - måske er det det, du indirekte/ubevidst kan mærke/se

[Mokhtara]

Hvad i alverden taler du om søster???

Igår var jeg glad, i dag er jeg trist - måske er det det, du indirekte/ubevidst kan mærke/se

Ej, så god er jeg heller ej.
Det er bare fordi jeg sad og kiggede på dit billede i går, for at se hvad det skulle forestille, og så syntes jeg husker det grønt :S. Men det er nok bare noget jeg har bildt mig selv ind, anyway jeg vil ej ødelægge denne tråd..

Så tilbage til emnet. Det er rigtig gode historier, som både du og AbU har delt med os andre, tak for det (;

[Anne82]

min gode gerning var simpel og lille.. men alt tæller vel

jeg spiller et spil kaldet world of warcraft, ved ikke om nogen af jer kender det?

Jeg var inde i en by i spillet, da jeg ser en anden spiller der skrev meget vredt "I er alle dumme! jeg er kun 12 så I skal ikke drille!!!"

Jeg kunne godt mærke at der vist var en der var lidt ulykkelig, så jeg satte mig til at chatte lidt med barnet.

Jeg fandt ud af at årsagen til at han var så ked af det og sur, skyldtes at han havde prøvet at sælge nogle ting i det spil, og så havde nogle andre spillere drillet ham med hans dårlige engelsk kundskaber.

Nu ville han stoppe med at spille og var ret ulykkelig.

Jeg fandt ud af at han havde villet sælge disse ting for at spare sammen til en "hest", så jeg gav ham de penge han manglede (spilpenge) og snakkede med ham indtil han var glad igen, så hjalp jeg ham med nogle "quests" - det vil sige nogle opgaver han ikke selv kunne klare, og da jeg til sidst forlod ham var han en helt forandret glad lille dreng

[Muhyi al din]

Det er bare fordi jeg sad og kiggede på dit billede i går, for at se hvad det skulle forestille, og så syntes jeg husker det grønt

Præcis søster, i går grøn som noget kan være, i dag sort som noget kan være. Det er det jeg siger søster, du har synske evner

Så tilbage til emnet. Det er rigtig gode historier, som både du og AbU har delt med os andre, tak for det (; [/color]

Selvtak søster, glæder mig til at læse et bidrag fra dig.

Men inden da, så har jeg faktisk endnu en historie, dog lidt mindre kompliceret og filosofisk end Abu's Baaraka Allah fiik bror

Det er faktisk en virkelig hændelse, fra den virkelige verden, som hændte i går.

En bror begyndte på sit nye arbejde, første arbejdsdag, meget nervøs og ønskede at give et godt indtryk.

Til frokost skulle hane spise frokost med chefen og projektlederen, han bliver inviteret oppe i kantinen, som består af et stort buffet. Han går op med sin bakke, tage godt med mad og går til kassen for at betale. Han får at vide, at han ikke kan betale med Dankort. Han bliver lidt flov over denne (i princippet ret ligegyldig episode, men omstændighederne taget i betragtning bliver han nervøs) episode. Han står der og ved ikke, hvad han skal gøre. Så hører han en stemme bagved sige: Den skal jeg nok tage mig af, jeg skylder dig jo en tjeneste"

Han vender sig om, og ser en ung dansk kvinde stående bagved ham, og som betaler for hans mad. Han kan ikke rigtig genkende hende, men han mindes at have set hende et sted.

Han får senere at vide, at de har læst sammen på universitet. Hun kunne genkende ham, fordi han på et tidspunkt var løbet ind i kopirummet på universitet inden hun og hendes gruppe skulle aflevere en meget vigtig opgave. Der var ingen af gruppens medlemmer, som havde kontanter på sig, og de var stresset over at skulle aflevere til en bestemt deadline. Da havde broren heltemodigt, købt et kopikort til dem, og givet dem det, uden at kræve noget tilbage. Det havde den unge kvinde ikke glemt.

Subhaanallah

[Mokhtara]

Til Anne82: Eeej det var vildt sødt gjort! Og jaa, kender godt spillet WOW ;D

Det er det jeg siger søster, du har synske evner

Oh I wish ;b !

[AbU]

min gode gerning var simpel og lille.. men alt tæller vel

jeg spiller et spil kaldet world of warcraft, ved ikke om nogen af jer kender det?

Jeg var inde i en by i spillet, da jeg ser en anden spiller der skrev meget vredt "I er alle dumme! jeg er kun 12 så I skal ikke drille!!!"

Jeg kunne godt mærke at der vist var en der var lidt ulykkelig, så jeg satte mig til at chatte lidt med barnet.

Jeg fandt ud af at årsagen til at han var så ked af det og sur, skyldtes at han havde prøvet at sælge nogle ting i det spil, og så havde nogle andre spillere drillet ham med hans dårlige engelsk kundskaber.

Nu ville han stoppe med at spille og var ret ulykkelig.

Jeg fandt ud af at han havde villet sælge disse ting for at spare sammen til en "hest", så jeg gav ham de penge han manglede (spilpenge) og snakkede med ham indtil han var glad igen, så hjalp jeg ham med nogle "quests" - det vil sige nogle opgaver han ikke selv kunne klare, og da jeg til sidst forlod ham var han en helt forandret glad lille dreng

Hej

Sød lille historie !

Cyber-gerninger er efterhånden mindst ligeså heroiske Specielt når vi snakker om WoW som nærmest trækker i alle følelser og tanker fra "det virkelige liv".

Tak fordi du delte det

Fred

[Muhyi al din]

min gode gerning var simpel og lille.. men alt tæller vel

Man skal ikke undervurdere de små simple gerningers betydning og jo.........alt tæller

og da jeg til sidst forlod ham var han en helt forandret glad lille dreng Smile

Og du kalder det en simpel og lille gerning......Du har jo ændret denne drengs liv

Nej seriøst, tak fordi du delte historien med alle os andre.

[Somali_Muslimah]

MashaAllah et godt intiativ, må Allah belønne dig bror Muhyi al din.

Jeg vil også bidrage med noget godt og meget beundringsværdigt.

Jeg og 5 af mine veninder var ud og spise i en restaurant i KBH.

En rigtigt gode veninde af vores, havde sammen med sin mand taget en beslutning om at flytte til Somalia, og i anledning af det, bestemte vi os for at ta' ud og spise sammen en sidste gang.

Vi fandt en lille hyggelig hjørne i restauranten hvor ingen kunne se eller forstyrre os, og spiste vores mad i fred mens vi snakkede og hyggede os.

Vi fik buffet, masser af drinks, og bananaspilt til dessert.

Det var en fredag; velsignelsens dag, og vi blev hurtigt enig om at vi ikke skulle brug alt vores tid på snik snak, men også mindes Allah, og være Ham taknemlige for alt.

Vi besluttet for at lege en lille leg, hvor man hver skulle dele en hadith, som betød noget for en, og fortælle hvorfor den var speciel for personen.

Jeg personligt fik meget ud af dette, da det satte nogle tanker igang.

Dernæst lavede vi lidt dua, og sendte fredshilsner på vores elskede Profet (Fred og velsignelser være med ham).

Man kunne virkelige mærke velsignelsen, SubhanAllah.

Efter mange timer med mad, snak og ihukommelse af Allah og Hans Profet, skulle vi afsted og betale regningen (som var noget høj). Vi valgte at betale sammen.

Tjeneren kom forbi, og vi bad om regning. Han gik og kom tilbage smilende, og sagde " den er betalt, I kan godt gå".

Vi var alle sammen i chock, og troede at han legede med os. Vi insisterede på at få regningen. Manden sagde til sidste med en alvorlig stemme "Wallah den er betalt, jeg laver ikke sjov".

Stædig i chock gik vi over til en kvindelig tjener, som havde serviceret os, og spurgte hvem der kom over til hende og betalte regningen.

Hun smilede og sagde "Jeg siger det ikke, da jeg lovede det, men det er en person der holder af jer".

Vi gik, og på vej ud af døren begyndte vi at mistænke hinanden, og spørge ind til hvem af os det kunne være. Vi sværgede alle sammen, at vi ikke havde betalt.

Det er nu ikke godt at sværger, men nygerrigheden var ved at slå os ihjel.

Ingen af os betalte den høje regningen.

Men hvis det ikke var os, hvem var det så...............................?

Svaret finder vi nok ud af til Dommens dag, dagen hvor denne gavmilde og uselvvisk person, får belønning af Allah, for sin gerning (InshaALlah).

En smuk og beundringsværdig handling som vi alle kan lære noget af, og som jeg tit tænker tilbage til.

Fredag er velsignelsens dag, og Allahs velsignelser mærkede vi den dag i den grad.

Gode handlinger lavet i det skjulte er smukke, her er det alene ens Skaber der ved til handlingen, og fuldstændig tilfredsstilelse af Skaberen er motivet. Her lukker man ikke kun døren til shaytan, men også til sin egen nafs, som altid vil gerne se godt ud i andre folks øjne, og er ud efter anerkendelse.



Glæder mig til at læse flere historier af Islamic brugerne

[Muhyi al din]

Mash'Allah søster, det var en meget smuk historie

Jazaka Allahu khairan

Må Allah belønne den skjulte giver.

[Mohamed Bachiri]

Det er alle sammen nogen rigtig søde og smukke historier

Inshallah er det min tur snart. hehe..

[Mohamed Bachiri]

Engang da jeg arbejde i en kiosk, betjente jeg en kunde, og så istedet for at lægge hans penge retur på disken, gav jeg ham dem i hånden.

Bare for at være rigtig venlig.
Ved det godt, er stolt

Ej selvfølgelig bare for sjov

Men der kommer snart en rigtig historie fra min side af.

[Naadje]

Assalamu 3alaikum,

MashaAllah rigtig godt initiativ bror Muhyi al din.

Jeg synes det er nogle rigtig beundringsværdige historier der er kommet indtil videre. MashaAllah.

Der var engang en episode i Marokko, som stadig den dag i dag ligger gemt i mit hjerte. Jeg var ude en varm sommermorgen i Marokkos brændende gader. Varmen og folkemængden gjorde mig dårligt tilpas, og jeg kunne mærke at jeg var meget tung i hovedet. Jeg havde ikke taget særlig mange kontanter med den dag, og meget hurtigt var de brugt på diverse gaver der skulle med hjem til Danmark igen. Jeg stod nu tilbage med en masse klirkende mønter og en flaske vand. Jeg havde absolut ingen energi tilbage og jeg følte at jeg når som helst kunne falde om. Mønterne gav jeg meget hurtigt væk, og jeg stod nu med en flaske vand og nogle poser med gaver i hånden.

Da får jeg øje på en ældre herre i hvidt tøj(3abaya) og langt hvidt skæg. MashaAllah han så så ren og uskyldig ud, og hans ansigt var oplyst af Noor. Først da han kommer tættere på opdager jeg, at han faktisk tigger. Han skillede sig ud fra de andre tiggere. Jeg havde iagttaget ham siden han kom gående ned fra modsatte side og noticeret hvor smukt han reciterede. Jeg begyndte langsomt at gå hen mod ham, hvorfor ved jeg ikke, for jeg havde intet tilbage at give ham. Jeg blev måske betaget af hans smukke måde at recitere på og fik på en gang også ondt at ham fordi han så så ydmyg og gammel ud, men alligevel oplyst af noor. Før jeg vidste af det stod jeg foran ham, og han tiggede nu foran mig. Jeg følte mig ret dårligt tilpas, for jeg havde intet at give denne gamle mand. Hvis blot jeg havde haft noget mere med den dag, kan jeg husk jeg tænkte. Eller hvis jeg blot have købt lidt færre ting. Eller hvis jeg blot havde vendt mig om og gået for jeg havde jo intet at give ham. Han stod der foran mig og reciterede med hånden strakt ud. Jeg stod med denne her flaske vand i hånden og tænkte, at jeg ikke kunne være bekendt at give ham en flaske vand. Jeg besluttede mig alligvel for at give ham flasken, og han tog imod den. Han tog en slurk. Pludselig begyndte han at lave du3a for mig i sikkert flere minutter. Jeg var målløs. Her stod jeg med en lille turist taske krydset over skulderen, og ikke en eneste gang pegede han på tasken, som man kunne forestille sig indeholdt penge, eller bad om noget mere. Godt nok var den tom, men dette var kun noget jeg selv var vidende om. Jeg gav ham blot noget at drikke, også lavede han du3a for mig i så lang tid. Jeg så aldrig manden igen selvom jeg vendte tilbage et par gange.

Stadig den dag i dag, ærger det mig, at jeg ikke kunne give ham mere. Hvis jeg blot vidste, at han ville dukke op. Men måske var der en mening med at jeg lige præcis den dag kun stod tilbage med en flaske vand. Måske var det mandens ydmyghed og den barakah der er i en slurk vand, jeg skulle tage ved lære af. SubhanAllah. Må Allah skænke ham en from plads i paradisets frodige have. Må Allah belønne ham rigt for at have givet mig denne oplevelse som jeg aldrig vil være i stand til at glemme og for hans ydmyge karakter.

[Muhyi al din]

wa alaykum a-salam søster Naadje

En meget smuk oplevelse, som giver håb og et indtryk af, at

al-denya ma zaalat bekheir wa-lhamdolellah
(at verden stadig er i god behold, takket være Allah)

Tusind tak søster!

[mohammed786]

Assalamu alaikum

Sikke nogen søde ting i har været ude for!

Jeg kommer med en på et andet tidspunkt, da jeg skal lige vælge en ud af tusindvis!

Fred

[muzlima]

salamualikom..
machallah det er nogen skønne gerninger i har lavet må allah belønne jer for dem..

jeg kan husker engang hvor jeg var meget lille pige, ca 4 jeg var ikke kommet til danmark endnu. vi gik rundt i det marokkanske markedet for at handle ind. tilsidst gav min far mig og min store søster 2 dirham hver. min søster gik hen til slik-boden og jeg fulgte efter, jeg havde også lyst til slik, min søster vendte sig om og kaldte på mig. lidt længer væk fra boden så jeg en gamel dame, hun knuste virkelige mit hjerte hun var meget gamel og hun var hadicap, subhanalah og hun var tigger, jeg gik overtil hende for at give hende de 2 dirham jeg lige havde fået, og hun kiggede på mig og lavede en dua til mig(jeg kan desværre ikke huske hvad hun sagde, for det er trods alt længe siden). da jeg kom tilbage så jeg min farmor med tåere i øjne over at en lille pige på kun 4 år kunne går væk fra sin lyst(slik) og gøre en god gerning isteden for..
hahaha jeg kan huske jeg kom grædene hjem, fordi jeg syndes at det var uretfærdigt at der fandtes tigger!

den holdninger har jeg stadig idag..

[Hoda]

mashaalla Må Allah belønne jer stort og så dejlige historier.. fik bare tårer i øjnene

[believer]

Bism Allah a-Rahman a-Rahiim

Salam alaykum wa rahmatu Allah wa barakatu

Jeg vil lægge ud med første indlæg, derefter glæder jeg mig til at læse jeres, og se hvordan I overgår denne gode gerning

På vej i toget.

Manden sad i toget og ventede på afgangen, så kom en spinkel kvinde med grønlandsk afstamning og satte sig ved af ham (vi kalder hende Enok). Hun så meget træt og slidt ud, og lugtede af alkohol. Han sad for sig selv og kiggede ud af vinduet, da de nåede halvvejs, var Enok faldet i så dyb søvn. Hun lå halvt over hans sæde, og han vidste ikke hvordan han skulle takle situationen. Han blev siddende og håbede, at hun snart kom til sig selv og rettede sin position.

Imens kom kontrolløren ind og spurgte efter kort eller billet. Han viste hende sit klippekort, og så var det Enoks tur, som stadig var i dyb søvn.

Kontrolløren: "Kort eller billet"
Kontrolløren igen: "Kort eller billet"!
Stadig ingen reaktion fra den grønlandske dame
Kontrolløren tog fat i armen på hende, ruskede lidt i hende og hævede stemmen: "Jeg skal altså se kort eller billet, ellers så må jeg bede dig at stå ved næste station.
Nu var hele togkabinet opmærksomhed rettet mod os tre. Den eneste som stadig ikke anede noget som helst var hovedpersonen Enok.
Kontrolløren forsøgte igen, hvor efter grønlænderen gryntede lidt og sagde: “nej nej nej”.
Kontrolløren gik lidt videre til de andre passagerer, mens hun sagde til Enok: “jeg vender tilbage om lidt.”
Manden kunne se, at de nærmede sig næste togstation, og han havde lyst til at hjælpe den slidte stakkel med den ødelagte sjæl. Så han ruskede i hende og viskede i hendes øre: “Hvis jeg var dig, så vil jeg smutte ved næste stop”.
“Nej”, kom det prompte fra Enok.
Han blev ved: “Hallo Hallo, hører du mig, hvis du ikke stå af ved næste stop, så får du en bøde.
Hallo Hallo, hvis jeg var dig, så vil jeg skynde mig. Kom nu afsted”.
Først ingen reaktion, så derefter kiggede hun lige pludsligt op, “Jaaaameeeeen jæj haar jooo bileed”.
Så sagde han: "men så er der jo ikke noget problem, du skal bare vise kontrolløren det næste gang hun kommer forbi, for hun er ved at miste tålmodigheden med dig”.
Hun rodede i sin taske, imens kom kontrolløren og sagde igen: "Har du kort eller billet"
Enok: " ja ja"
Så tog Enok et klippekort frem, og viste det til kontrolløren, hvortil kontrolløren sagde: "det er jo fra i går
Enok: "neej neej reeeaatuiiir biillleed"
Kontrolløren: "Vent jeg kommer tilbage"
Kontrolløren gik, og toget stoppede ved næste station
Enok viste mig billeten og sagde: jamen, dee eer reeaatur, eg?
Han kiggede på billeten, og opdagede, at hun ikke havde klippet. Det sagde han så til hende, hvortil hun sagde: "nnåååj jjaa, det glemt jaj.
Han tog kortet fra hende og løb ud for at se, om han kunne nå at klippe det for hende, men han fandt kontrolløren med fløjten i munden og kiggende på ham, som om han var en ****. Han sagde til hende: "kan jeg ikke lige nå at klippe for hende"
Kontrolløren: Nej, det er for sent.
Han vendte tilbage lidt trist, og måtte melde Enok, at det ikke lykkedes. Hun kiggede på mig, og så mig direkte I øjene og sagde meget blidt: " det gør ikke noget".
Han vendte mig om, og kiggede ud af vinduet og havde det dårligt med den episode, der nu ville komme.
Kontrolløren kom hurtigt over, kiggede på Enok og sagde:
Giv mig bare dit kort, jeg skal nok klippe et hul i det og skrive datoen, så skulle det hele var godt og i orden. Manden tænkte alhamdolellah. Hvad fik hende til at ændre humør?, og blive så hjælpsom?

Hun klippede kortet, skrev datoen og sagde, nu er alt på plads, forsat god rejse."
Enok kiggede op og sagde "daak"
Manden nikkede for sig selv, stadig uden at blande sig og stadig kiggende ud af vinduet. Kontrolløren begyndte at gå, manden kiggede op, hun stoppede og kiggede på ham, og sagde til ham "tak for hjælpen""
Manden så på hende og sagde "selvtak"!

Manden var ret glad og takkede Allah for, at det hele endte så godt. Enok var allerede faldet I søvn igen. Næste stop skulle han af. Manden tænkte, skete det ved en tilfælde eller var det mening, at han skulle netop med det tog, sidde på lige den plads osv.

Manden skyndte sig at tage et stykke papir op og rev et lille stykke af. Skrev hurtigt: 'Husker du Allah, vil Allah huske dig'. Han gav det til Enok, og gik sin vej……………

Wa Alaykum as-Salam

mashallah god historie
er det sket rigtigt?

[SeekinG-4-JannaH]

Asalam aleikum waramtuAllah wa barakathu
jeg har ik rigtig forstået noget de gerninger i skriver ned er det bare historier i har hørt som er sket rigtig eller er det gerninger i selv har fortaget jer ?

[3Abdahu]

Asalam aleikum waramtuAllah wa barakathu
jeg har ik rigtig forstået noget de gerninger i skriver ned er det bare historier i har hørt som er sket rigtig eller er det gerninger i selv har fortaget jer ?

ws,

Det er historier fra the real life ergo "sket rigtigt".

[Muhyi al din]

mashallah god historie
er det sket rigtigt?

Salam alaykum believer,

Ja, det skete rigtigt.

Jeg har en anden historie. Jeg arbejde for mange år siden, som kasse'dame' ved siden af mit studium i HH-supermarked på Nørrebro. En dag hvor vi havde meget travlt, og køen var rigtig lang, sad jeg og svedte over de mange indkøbte forbrugsvare, som skulle scannes ind, I ved nok.

Køen var som sagt meget lang, og de personer, som stod i den havde det varmt, var stresset og oprevet af årsager, som jeg selvfølgelig ikke kendte til. Men hele situationen presset sig på og alle de signaler og indtryk, som jeg fik påvirket selvfølgelig mit humør og 'min arbejdsglæde'

Jeg husker, at jeg på et tidspunkt var ved at koge over alle de stregkoder, som skulle findes og scannes osv., så var der en bestemt handling, som fik mit humør til at ændre sig. Der var en, som stod i køen, og i stedet for at surmule, brokke og sende negative viberationer rundt i rummet, så stod han stille og roligt og smilte samtidigt med, at han brugte ventetiden til at stå og vende alle hans forbrugsvare, så stregkoden vendte op ad og mod scanneren.

Denne 'lille' handling gjorde sådan et stort indtryk på mig. Måske var det selve situationen, presset, betænksomheden bag handlingen eller andet, det ved jeg ikke. Måske var det en kombination af det hele. Jeg ved bare, at når jeg står i kø i for eksempel Netto, så tænker jeg på den mand, og så begynder jeg helt automatisk at vende stregkoderne opad til stor glæde for de kassedamer, som sidder og sveder på den anden side over de mange forbrugsvarer, som vi 'absolut ikke' kan undvære.

Ellers så læste jeg i Cairo for leden på et kilstermærke, at ventetiden også kan bruges til at ihukomme Allah og/eller bede Ham om tilgivelse. Ventetiden er ikke spild af tid, som kapitalister ellers forsøger at bilde os en. Det hele afhænger af, hvad hjertet er beskæftiget med.

Selv på de mærkeligste tidspunkter kan selv mindre betydelige handlinger vise sig at være af store værdi for andre.

[Keraz]

Salaamu Aleykum,

Sikke et godt initiativ. Havde selv tænkt på at oprette et emne af samme karakter, men nogen er kommet mig i forkøbet.

Men her en personlig oplevelse fra min ferie nede i Turkiya med min Baba.

Det var en aften hvor vi tog ind til byen hele familien for at hygge lidt. Vi stoppede ved et sted hvor der kørte radiobiler. Min lillesøster er helt vild med at køre i dem, så min far købte nogen jetoner. Han satte sig i en af dem sammen med min lillesøster, og jeg alene ( ) i en anden.
Mens vi sidder og venter på at showet begynder, lægger han mærke til et lille pigebarn på 7-8 år, som sidder ved kanten og kigger på os og alle de mennesker der morer sig sammen med deres børn. Min far gør mig opmærksom på det, og spørger om jeg tror den pige er forældreløs. Så spørger han mig om det gør noget hvis han inviterer hende ind i den radiobil jeg sidder i, for han syntes det er syndt at vi morer os mens et barn sidder og kigger på. Jeg tænker at det kan være en søster eller datter til en af dem der arbejder på stedet. Vi spørger forlystelsens driver, men han kender intet til barnet. Og i det samme starter bilerne..

Da vi stiger af og er på vej væk fra stedet, stopper min far op efter ti meter og siger: "Det her kan mit hjerte ikke holde til." Han vender om,og går hen til barnet og stopper nogen mønter i hendes lille hånd. Og aer klapper hende blidt på hovedet.
Det smil der blev plantet på det barns ansigt glemmer jeg aldrig. Et stort smil fra hjertet af.. hendes øjne lyste af glæde og taknemmelighed. Hun rejste sig op og stod i kø for at købe nogen jetoner. Og sagde: "Mange tak onkel."
Da han kom gående kunne jeg se at hans øjne var fyldt med tårer. Jeg kan ikke tåle at se min far fælde tårer, om det så er glædes tårer. Så i det samme får jeg øje på en missekat der sidder og kigger på mennesker der spiser mad. For at lave lidt sjov siger jeg: "Baba Baba, se lige den kat der. Den ser sulten ud. Skal vi ikke også holde hånd om den? Lad os købe lever til den!" Og så meget som jeg kender min far og ved hvor glad han er for dyr, så ved jeg at han havde taget mig på ordet, hvis ikke hans svorger eller min mor var med hehe de ville nemlig syntes han var skør.

Det var så den oplevelse. Har en til, men den venter jeg lidt med.

[Keraz]

"Ellers så læste jeg i Cairo for leden på et kilstermærke, at ventetiden også kan bruges til at ihukomme Allah og/eller bede Ham om tilgivelse. Ventetiden er ikke spild af tid, som kapitalister ellers forsøger at bilde os en. Det hele afhænger af, hvad hjertet er beskæftiget med."

Bror Muhyi al din,

Lige et sidespring: Dine ord bragte mig lige tilbage i min personlige harddisks arkiver. En mand arbejdede til langt ud på natten på en fabrik for at tjene til hans børns studier. Han arbejdede på en fabrik hvor han skulle tjekke køleskabe - tror jeg det var. Men hver gang der kørte et køleskab forbi på samlebåndet ihukom han Allah subhana wa ta'ala, ved at recitere et af Hans navne. Så på den måde kan man også lave dhikr mens man arbejder.

[3Abdahu]

Slettet

[Nadiya]

Hverdag er jeg i sig sev dagens gode gerning

Ej stopper nu, skal ikke ødelægge jeres tråd som jeg er god til.

Men det er nogle spændende gerninger som i har fortalt om

[Muhyi al din]

Salaamu Aleykum,

Sikke et godt initiativ. Havde selv tænkt på at oprette et emne af samme karakter, men nogen er kommet mig i forkøbet.

Men her en personlig oplevelse fra min ferie nede i Turkiya med min Baba.

Det var en aften hvor vi tog ind til byen hele familien for at hygge lidt. Vi stoppede ved et sted hvor der kørte radiobiler. Min lillesøster er helt vild med at køre i dem, så min far købte nogen jetoner. Han satte sig i en af dem sammen med min lillesøster, og jeg alene ( ) i en anden.
Mens vi sidder og venter på at showet begynder, lægger han mærke til et lille pigebarn på 7-8 år, som sidder ved kanten og kigger på os og alle de mennesker der morer sig sammen med deres børn. Min far gør mig opmærksom på det, og spørger om jeg tror den pige er forældreløs. Så spørger han mig om det gør noget hvis han inviterer hende ind i den radiobil jeg sidder i, for han syntes det er syndt at vi morer os mens et barn sidder og kigger på. Jeg tænker at det kan være en søster eller datter til en af dem der arbejder på stedet. Vi spørger forlystelsens driver, men han kender intet til barnet. Og i det samme starter bilerne..

Da vi stiger af og er på vej væk fra stedet, stopper min far op efter ti meter og siger: "Det her kan mit hjerte ikke holde til." Han vender om,og går hen til barnet og stopper nogen mønter i hendes lille hånd. Og aer klapper hende blidt på hovedet.
Det smil der blev plantet på det barns ansigt glemmer jeg aldrig. Et stort smil fra hjertet af.. hendes øjne lyste af glæde og taknemmelighed. Hun rejste sig op og stod i kø for at købe nogen jetoner. Og sagde: "Mange tak onkel."
Da han kom gående kunne jeg se at hans øjne var fyldt med tårer. Jeg kan ikke tåle at se min far fælde tårer, om det så er glædes tårer. Så i det samme får jeg øje på en missekat der sidder og kigger på mennesker der spiser mad. For at lave lidt sjov siger jeg: "Baba Baba, se lige den kat der. Den ser sulten ud. Skal vi ikke også holde hånd om den? Lad os købe lever til den!" Og så meget som jeg kender min far og ved hvor glad han er for dyr, så ved jeg at han havde taget mig på ordet, hvis ikke hans svorger eller min mor var med hehe de ville nemlig syntes han var skør.

Det var så den oplevelse. Har en til, men den venter jeg lidt med.

Wa alaykum a-salam wa rahmatu Allah,

Jeg ser 4 gode gerninger i dit indlæg

1) at du deler denne gode oplevelse med os, er en god gerning i sig selv
2) din fars betænksomhed, mod, gavmildhed og rene og smukke reaktion
3) pigen som tog imod, det er også en god gerning, som satte dit fars hjerte i bevægelse
4) din opmærksomhed og medfølelse som førte til dit forsøg på at muntre din far op

Tusind tak. Jeg glæder mig allerede til din næste oplevelse.

La illaha illah Allah
Mohammad Rasul Allah