Salam Aleikum
Vi har haft lignende diskussioner herinde før.
Nu vil jeg bare gerne længere i dybden i emnet og forhåbelig se frem til nogle gode og ærlige indlæg/svar.
I de her tider ser vi stigende interesse i at søge viden om Islam blandt unge muslimer og sågar også ikke-muslimer.
Blandt muslimer har det her skabt et miljø med tilstrømning af viden frem og tilbage vha. diverse internationale hjemmesider og foraer.
Tendensen viser at flere søger viden om hvad man må og ikke må i Islam. Det er ikke altid historie og de mere fundamentale emner i Islam, men derimod små praktiske oplysninger som, "må man det eller ej".
Disse oplysninger og diskussioner er forholdsvis lette at gå til. Det betyder at det vækker interesse hos den almeene muslim. Deraf kommer også den stigende interesse for den slags diskussioner på diverse danske foraer.
At søge viden i Islam er i sig selv naturligvis positivt, men det har også sine konsekvenser..
Hvorfor?
Fordi der skabes et miljø hvor unge muslimer kontra unge muslimer konstant vil irettesætte hinanden. Altså er fokus flyttet fra individet selv til at andre unge muslimer.
At rette på hinanden og påminde sine brødre og søstre hvis vedkommende begår en fejl, er naturligvis en dejlig og hjælpsom tanke. HVIS man vel og mærket gør det for vedkommendes skyld.
Der er netop en risiko for at vedkommende vil gøre dette, for at ophøje sig selv. En naturlig og menneskelig handling.
For hvis man ser en begå tyveri i en bank, og man så ringer til politiet og de får anholdt manden, vil et menneske ,typisk pr automatik, få en fornemmelse af man er "god" eller "bedre end gerningsmanden". Altså en fornemmelse der ophøjer ens selvværd.
Den fornemmelse er der stor risiko for at få , hvis man som ung muslim konstant søger "må" og "ikke-må" viden, og vælger at udelukkende bruge et forum til den slags.
Det er ikke bare ødelæggende for en selv, men også for vedkommende, fordi ens tone ikke vil virke som om man brænder for at hjælpe vedkommende, men derimod for at styrke sig selv.
At vente på at folks fejlagtigheder, for at kunne rette dem, bør ikke være nogens intention. Ej hellere bør man alene søge den form for diskussion.
Mit budskab er ikke at man ikke skal rette hinanden med hvad man må og ikke må. - Gør endelig det!
Jeg mener at vi alle kunne blive bedre til at forklare "HVORFOR man må og ikke må". Jeg mener ikke man er egnet til at kunne svare med "Det må du ikke!" hvis man ikke kan begrunde med HVORFOR.
Ikke bare det, men også forsøge at fortælle det på en måde, så vedkommende kan fornemme at man virkelig vil det bedste for vedkommende. På den måde styrker man sig selv og vedkommende som man vil irettesætte.
I sidste ende, så handler det om hvad man virkelig har ment med hjertet, og det er der svaret ligger bag alle handlinger.
Fred

