Må fred være med jer
Jeg fik lyst til at starte et indlæg, der handler om visdom og åndelighed.
I den anledning vil jeg starte med at fortælle om mit nickname, og om grunden til at jeg har valgt dette nick.
I løbet af indlægget kan man læse nogen interessante historier, hvortil jeg også kort kommenterer, med min tolkning af meningen/moralen med de enkelte historier.
Jeg havde egentlig allerede postet dette indlæg, i et andet indlæg:
(Navne oprindelse og betydning)
http://islamic.dk/modules/phpBB2/viewto ... 534#138534
Men da jeg syntes, at indlægget fortjener sin egen (tråd). Og fordi at der egenlig ikke var nogen respons på indlægget...
(Et indlæg som egentlig, var min besvarelse på et spørgsmål, om hvorledes eller hvorfor, at jeg havde valgt mit nickname: Theos Sophia)
Jeg havde brugt ret lang tid på at skrive indlægget, og det kan da godt være at, jeg måske kom for vidt omkring med min besvarelse...
Men det bunder ud i to ting...
For det første, har jeg nogen gange svært ved at fatte mig i korthed.. (som måske nogen af jer, allerede har lagt mærke til...)
For det andet, ønskede jeg kun at være så oprigtig som muligt, samt at dele så meget som muligt med jer, af "ting" / historier som jeg selv har fundet interessant igennem årene...
Så jeg blev ærlig talt, en smule skuffet over at se, at mit lange, oprigtige indlæg som kom fra mit hjerte, og som fortæller meget om mig som person...
Ikke modtog nogen som helst respons...
Misforstå mig nu ikke. Det er selvfølgelig ikke sådan, at jeg ligefrem forventer respons på alt hvad jeg siger...
Nogen af jer har været vældige søde og har taget godt imod mig!
Og jeg har da også forståelse for, at der er mange indlæg/debatter herinde, som gør at folk ikke har tid, eller ikke har lyst til at svare på alle indlæg..
Og til sidst kan forklaringen jo også være, at indlægget lige så stille bare røg ud i forglemmelsens korridorer...
Men jeg gi´r ikke op... Og derfor tænkte jeg at jeg ville starte mit indlæg, i en ny "selvstændig" tråd.
Derfor vil jeg venligst opforde jer til at komme med på banen, med "indputs" og fortællinger, som omhandler visdom og åndelighed.
Jeg ved at jeres religion & kultur er fyldt med visdom og fortællinger derom.
Og jeg vil blive beæret over, og nyde at læse diverse anekdoter & historier som i forhåbentlig vil dele med mig og hinanden.
Selvom mange historier indholder megen visdom i sig selv...
Ville jeg være mest glad for historier, der specifikt handler om visdom.
Jeg ville også meget gerne høre, om der var nogen af jer som har drømt eller oplevet, et eller andet som har gjordt et stort indtryk på jer.
(ligesom min "drøm", som jeg har prøvet at beskrive så godt/forståeligt som muligt..)
I behøver ikke at komme med en lang roman, eller sådan noget...
Mange gange, er det bedste budskab, det der bliver sagt med de færreste ord...
Så dette er min ydmydige opfordring til jer!
Kom lad os dele disse vidunderlige fortællinger, som rummer alverdens visdom og åndelighed.
Lad os alle være en del af "visdommens guddommelige kilder"
[hr]
Den råde tråd, i mit indlæg er som sagt visdom (& åndelighed).
Theos Sophia betyder: Åndelig visdom.
(egentlig betyder Theos: Gud, og Sophia betyder Visdom. Så det kan også betyde Guds Visdom. Men jeg foretrækker, åndelig visdom)
På dansk siger man Teosofi. En nærmere forklaring på Teosofi, kan læses her:
http://da.wikipedia.org/wiki/Teosofi ( ps. Jeg er ikke tilhænger af denne tros-retning, men jeg finder den interessant)
Jeg undersøgte først for nogen år siden, hvad teosofi betyder. På daværende tidspunkt havde jeg fået en forkærlighed for navnet Theos Sophia.
Først og fremmest kunne jeg godt lide det græske ord for visdom, (som jeg første gang lærte om i bogen: Sofies verden, af Jostein Gaarder.)
Dette var i forbindelse med filosofi timerne på mit idræts-højskole ophold i 1993-94
For det andet, så syntes jeg ikke at det for en mand lød særlig maskulint med: Sophia... hehe
Så da jeg faldt over theos sophia, syntes jeg egentlig meget godt om navnet, samt betydningen.
Mine andre grunde til at vælge dette nickname, består af et samsurium af forskellige årsager.
Det har bl.a. noget at gøre med min trosretning.
Jeg er en "ikke-ret-troende" og aligevel føler jeg, at jeg er en retmæssig troende.
Jeg er "ikke-ret-troende" i det omfang, at jeg (for mit eget vedkommende) har lidt svært ved at tro på, at der virkelig findes en gud (eller flere guder). (men jeg er da facineret af tanken derom)
Jeg er "ikke-ret-troende" i det omfang, at jeg har svært ved at forholde mig til skrifter, som gennem historien er fortolket/omskrevet af menneskene, og som indeholder diverse retnings linier/leveregler for hvordan vi bør leve vores liv.
Jeg er retmæssig troende i det omfang, at jeg efterlever nogen værdier/leveregler ud fra min egen overbevisning, om hvad der er ret og hvad der er forkert.
Jeg er retmæssig troende i det omfang, at min egen overbevisning (på flere punkter) stemmer godt overens, med andre tros-retninger. religiøse som ikke-religiøse.
Dette er min (bibel) tro/overbevisning:
At man bør følge en filosofi/trosretning, der er fredelig overfor hinanden og naturen.
At man bør forsøge og udvikle sig selv som et "bedre" menneske, der forsøger at leve i harmoni med sine omgivelser.
At der måske findes en form for guddommelig kraft. En slags kosmisk energi/åndelighed som vi alle er en del af.
Og at denne guddommelige kraft/energi/åndelighed indebærer en form for karma lov. Som går ud på at, "vi selv høster de frø, som vi har sået"...
Dette er nogen værdier jeg forsøger at efterleve bedst muligt:
Respekt for andre værdier/synspunkter og andre tros-retninger og religioner, og ligeværd imellem mennesker, mænd og kvinder.
Respekt for alt levende.
I mine øjne, er min eller andres filosofi/trosretning ikke bedre end hinanden. I det store billede (i mine øjne) er de egentlig heller ikke særlig forskellige, men bare anderledes.
Mennesker har til alle tider, funderet over livets store spørgsmål., så som: Hvad er meningen med livet?
Indtil videre... tror jeg selv på, at jeg har fundet svaret på dette spørgsmål.
Disse ovenstående aspekter forklarer nok bedst grunden til mit nickname.
[hr]
Alle nedenstående oplysninger/historier har noget med visdom eller åndelighed at gøre, som jeg har lært eller hørt om igennem årene.
Og som jeg på den ene eller anden måde syntes er interessant, og som i sidste ende har været med til at definere mig som person.
Og derfor i denne forbindelse vil jeg gerne dele med jer, "alt" det jeg lige kan huske på nuværende tidspunkt.
Af de hilsener jeg kender, er disse to hilsener dem som jeg syntes allerbedst om.
"Nameste" er en hilsen man bruger i Nepal, og det betyder: Jeg hilser guden i dig (eller det gud-dommelige i dig). (Mest korrekt betyder det: Jeg bukker for dig.)
Den arabiske hilsen: "Må fred være med dig"
-----
Der findes en historie om en vismand, som holder foredrag for en større forsamling.
Imens han deler ud af sin viden, lægger han mærke til en ældre dame der sidder, og nikker med hovedet til det han siger.
Ikke bare på en ankendende måde. Men på en måde der indikerer, at hun måske besidder den samme indsigt, som vismanden.
Bagefter, efter foredraget, tilspørger han damen: om hvorledes hun er kommet i besiddelse af denne indsigt/visdom...?
Hvorefter at damen svarer ham: Jeg strikker!....
hehe, Denne historie er et eksempel på, at indsigtens veje er mangfoldige...
Det er lidt ligesom med ordsproget: alle veje fører til Rom.
I nogen henseender siger man, at visdom ikke kan gives til en. At man selv må indse/forstå tingene(s sammenhæng).
Derfor er den bedste form for vider-givning af visdom. Ikke den der gives, men den der igennem vedledning, leder til at eleven selv kan indse og få forståelse for det.
Der findes en undervisning-form, der hedder den Sokratiske undervisning, eller Sokratiske spørgemåde. (Fra den græske filosof: Sokrates)
Når eleverne kom til Sokrates, med deres spørgsmål... Så gjorde han det, at istedet for bare at fortælle dem svaret.
Så svarede/spurgte han istedet: Hvad tror du selv, at svaret på dit spørgsmål, Er?
Når eleverne så havde svaret. Er det så meningen at man (hvis det er nødvendigt), via yderligere rettelse/vejledning hjælper dem til at få den rette forståelse.
Det er blandt andet ud fra den tænkemåde...
At hvis man kan finde ud af, at stille spørgsmålene... Så kan man som regel, også selv svare på det...
Man siger at ægte indsigt bl.a. kendetegnes ved... At man kan finde ud af, at stille spørgsmålet.
Man siger også. At man først, er klar til at få svaret... Når man er klar til at stille spørgsmålet. (som min næste historie vil sætte lys på)
(En kinesisk historie, indenfor kampkunst)
Mesteren startede en dag, undervisningen med at sige: I dag vil jeg lære/vise jer, en ny bevægelse!
Efter træningen undrede eleverne sig over, at de ikke syntes, at mesteren havde lært/vist dem noget nyt.
Som de ydmydige elever de var, kommenterede ingen af dem deres undren, overfor mesteren.
Men én elev havde lagt mærke til, at mesteren havde udført en bevægelse anderledes. (anderledes end hvad eleven tidligere havde lært.)
Og trods elevens ydmyghed overfor mesteren... Så vovede han aligevel at spørge: Om mesteren havde udført en bevægelse anderledes?
Hvortil at mesteren svarede: Ja! (og derefter forklarede til eleven, hvorfor bevægelsen var anderledes)
Indsigt består i at lægge spor ud, så eleven selv kan finde dem.
Den som har ører vil høre, og den som har øjne vil se...
Hvis du giver en fisk, til en der er sulten. Bliver denne, mæt for én dag.
Hvis du istedet lærer personen at fiske. Så bliver han/hun mæt for livet!
(Kinesisk ordsprog)
Her er et andet eksempel, på det at undervise og lære fra sig.
Søren Kirkegaard skrev i 1859. "En ligefrem meddelelse":
"At man, når det i sandhed skal lykkes en at føre et menneske hen til et bestemt sted, først og fremmest må passe på at finde ham der, hvor han er, og begynde der".
Dette er hemmeligheden i al hjælpekunst. Enhver, der ikke kan det, han er selv i en indbildning, når han mener at kunne hjælpe en anden.
For i sandhed at kunne hjælpe en anden må jeg forstå mere, end han - men dog vel først og fremmest forstå det, han forstår.
Hvis jeg ikke gør det, så hjælper min mere-forståen ham slet ikke. Vil jeg alligevel gøre min mere-forståen gældende, så er det, fordi jeg er forfængelig eller stolt, så jeg i grunden i stedet for at gavne ham egentligen vil beundres af ham.
Men al sand hjælp begynder med en ydmygelse: hjælperen må først ydmyge sig under den, han vil hjælpe og herved forstå, at det at hjælpe ikke er det at herske, men det at tjene, at det at hjælpe ikke er at være den herskesygeste, men den tålmodigste, at det at hjælpe er villighed til indtil videre at finde sig i at have uret, og i ikke at forstå, hvad den anden forstår.
http://www.sk.ku.dk/citater.asp
http://www.sk.ku.dk/citater.asp#SFV.s96
Et andet eksempel på ovenstående er: At hvis man skal kunne undervise flere mennesker, i den samme viden.
At så er det bedst, at kunne fortælle om denne viden på flere forskellige måder, så flest muligt kan forstå det.
Følgende tekst beskriver visse aspekter inden for indsigt og hjernen.
I en bog der hedder: Børn og opmærksomhed. Af Professor Mogens Hansen.
Fortælles der bl.a. om Bevidstheds-tilstandende: BETA - ALFA - THETA og DELTA-rytmer.
Det er bevidsthedstilstanden THETA, som jeg finder MEGET interessant, og som kaldes Theta-tilstanden.
Først vil jeg citere de forskellige tilstande:
Disse "rytmer" viser hjernens elektriske aktivitet, i forbindelse med forskellige bevidsthedstilstande og vågenhed.
Bevidthed og vågenhed svinger fra en aktiv hjerne, over døsighed til søvnfaser og til bevidstløshed (coma).
Der er to karakteristiske vågenhedstilstande med en klar bevidsthed.
Den ene er en udadvendt opmærksomhed, rettet mod den ydre verden for at søge efter, opsøge og hente informationer ind i det kognitive system;
denne tilstand kaldes BETA-niveauet.
Den anden er en indadvendt opmærksomhed rettet mod ens egne tanker og forestillinger; denne tilstand kaldes ALFA-niveauet.
I løbet af dagen svinger vi imellem den, udadvendte og indadvendte opmærksomhed.
Et sted mellem vågenhed og søvn findes THETA-niveauet, som er en afslappet døsighed.
Her slukker tankevirksomheden ned, øjenlågene glider ned og halsmuskulatoren slappes, så man sidder og nikker.
THETA-rytmen er karakteristisk ved indsovning og opvågnen.
Derefter følger søvn-niveauerne med let søvn og dyb søvn, med søvnens karakteristiske drømmefaser (REM-søvn, rapid eye movement, hvor man kan iagttage øjenbevægelser bag de lukkede øjenlåg) og drømmeløse faser (dyb søvn, domineret af DELTA-bølger, og overfladisk søvn) og endelig bevidstløshed (coma) med en meget langsom rytme i den elektriske aktivitet.
THETA-tilstanden:
THETA-tilstanden er bevidsthedstilstanden ved indsovning og opvågning. Den kaldes henholdsvis den hypnagogiske og den hypnopompiske tilstand, og den varer ofte kun to gange et lille minut forud for og ved afslutning af søvnen.
Det menes at være en optimal bevidsthedstiltsand for tænkning, ny indsigt og problemløsning, hvor THETA-tilstanden får de to hjernehalvdele til at fungere sammen.
Når vi efter en god nats søvn siger, at vi løste problemet under søvnen i nattens løb, så er det næppe korrekt, men mere sandsynligt, at det skete i den korte periode, hvor vi mentalt er i random-området til søvnen.
Det kunne være ønskeligt at kunne fastholde denne THETA-tilstand i længere tid, men der er en meget flygtig og ustabil bevidsthedstilstand.
Man ved, at indiske Yogier (meditationslærere) viljemæssigt kan bringe sig i THETA-tilstanden og fastholde den i længere tid via meditation.
Denne bio-feedback træning, styring ved hjælp af forbindelserne mellem psyke og soma, er altså en principiel mulighed for at undersøge og eventuelt kunne udnytte nogle mentale potentialer, som ellers er temmelig ustabile.
Der er værd at bemærke, at THETA-tilstanden også siges/menes at kunne opnås via: Trance, Meditation, Hypnose og via Bevidstheds-udvidende urter/stoffer... (det sidste frarådes dog kraftigt. Da hjernen kan tage livsvarig skade af de kemiske stoffer)
Oraklet i Delfi (Grækenland) siges at have været under indflydelse/påvirking af bevidstheds-udvidende stoffer. (og Nostradamus også...)
Indianere og visse afrikanske stammer gjorde brug af trance-danse bl.a. og andre gange har de indtaget Shaman´ens (medicinmandens) blanding af diverse urter, i forbindelse med disse trance-danse, eller f.eks. indre sjæle-rejser...
Jeg har engang prøvet en indiansk drømme-rejse session. Ide´en er at man via diverse påvirkninger, prøver at bringe hjernen/sindet i et bestemt stadie (THETA-tilstand)
Det forgår sådan at man ligger ned med lukkede øjne, der bliver afbrændt røgelsesdufte, og via en tromme genererer en person, en monoton (ensformig) baggrunds-rytme.
(En "rigtig" session ville nok have inkluderet, at man skulle indtage en blanding af diverse urter, for den maksimale effekt...)
Jeg kunne egentlig godt mærke, at røgelsen og den monotone rytme påvirkede mig, (i en eller anden svag grad...) Men derudover fik jeg ikke rigtig noget ud af det.
Jeg kunne dog nemt forstille mig, at hvis jeg havde slappet mere af og havde ligget i længere tid, at jeg måske kunne have opnået en THETA-tilstand.
Jeg vil også gerne dele denne oplevelse med jer. Jeg tror at jeg vil kalde min oplevelse for: "Drømmen"
Jeg har en gang (for lidt over 10 år siden) oplevet noget meget mærkværdigt, som efterlod et MEGET stærkt indtryk på mig!
Jeg ligger i min seng og er så småt ved at falde i søvn... Inden at det mærkværdige sker, kan jeg huske at jeg ligesom ser et billede for mig, et symbol...
(den bedste forklaring på symbolet/billedet som jeg "ser", er at det ligner den cirkel eller, det hjul som bruges inden for buddismen.
Jeg tror at det kaldes for: Livets/Lærens hjul... Det er det selvsamme hjul, som i kan se nede i min signatur: Faith..)
Jeg "ser"/forestiller billedet af hjulet for mig, skiftevis på tæt og lang afstand. ligesom om det "fader" eller zoomer ind og ud.
Når billedet var tæt på, så kunne jeg se mønstret inden i cirklen. Når billedet var langt væk, så kunne jeg kun se en plet.
Dette stod på i nogle sekunder (tror jeg), men lige pludselig er det som om at jeg bliver suget igennem billedet.
Og i selvsamme sekund som jeg ryger igennem billedet, føles det som om at min forståelse/bevidsthed udvidede sig i en stor ekplosion!
Det føltes virkeligt som om at jeg pludselig havde forståelse for alt... eller som om, at jeg var forbundet med alt.
Billeder fløj igennem hovedet på mig, og det var som at jeg kiggede ned på jorden oppe fra rummet/kosmos og omvendt.
(Dette føltes som minutter... men det varede sikkert "kun" nogen sekunder.)
Det næste der skete var, at jeg blev opmærksom på oplevelsen. Som om en del af mig (min analytiske sans..) sagde: HEY hvad sker der her?
Og derefter stoppede oplevelsen brat, og jeg var med et vågen igen.
Tror i at jeg fik nogen søvn den næste times tid?... Nej!
Jeg havde aldrig hørt om sådan noget før, og oplevelsen kørte rundt i hovedet på mig bagefter.
Jeg prøvede oven i købet, at lægge mig til ro igen, imens at jeg (denne gang intentionel) visualiserede billedet for mig. Men uden resultat...
Jeg har desværre ikke oplevet det igen sidenhen. Det nærmeste som jeg har oplevet, er at jeg har hørt mig selv snorke, inden jeg faldt helt i søvn, for så derefter at "vågne" igen. LOL
Billedet eller symbolet (som jeg føler var med til at udløse denne oplevelse) var ikke et billede, jeg før havde beskæftiget mig med.
Og det er først i forbindelse med dette indlæg, at det er gået op for mig, at det symbol jeg så dengang, minder rigtig meget om det buddistiske hjul, som jeg fornyligt har brugt til at lave i min signatur...
------------------------------
Her er et andet eksempel på, hvordan man kan udvide sin horisont/viden.
Der findes et "fænomen"/begreb der hedder: At løfte samtalen.
At man via en udveksling af forskellige, intellektuelle synspunkter og viden, "løfter samtalen" op til et højere niveau.
Derved kan man opbygge en større viden/indsigt i samtale-gruppen, om emnet der "debatteres".
Man vil som regel også, erfare en personlig/individuel forøgelse af sin bevidsthed.
Og man vil som regel kunne opleve en følelse af, at man bliver mere klar i hovedet og får mere energi og overskud.
Det er værd at bemærke at hvert år, mødes nogen af verdens kloge hoveder, for at udveksle deres viden, og for at blive klogere på forskellige områder.
------------
Til sidst har jeg skrevet lidt forskelligt om åndelighed og visdom/indsigt...
Inden for nogen Åndelige tros-retninger, tror man på en åndelig bevidsthed:
En slags menneskehedens akkumulerede ("opsamlede") viden, som er tilgængelig for alle... Hvis man vel og mærket er åben overfor det ...
Andre tror på, at der findes afdøde ånder der hjælper og vejleder os, eller at det er engle´ne der gør det... F.eks tror kineserne på at deres afdøde forfædre vejleder dem.
Nogen tror på, at man via: Bøn (Prayer) enten får vejledning af Gud. Eller af ovenstående "videns-kilder" ( visdoms-kilder)...
Nogen tror på, at grunden til re-inkarnation, skyldes at vi skal udvikle os. Ikke kun som mennesker, men også som åndelige sjæle, der bliver genfødt igen og igen, for at tage ved lære af tidligere livs erfaringer.
Og at vi måske til sidst vil hæve os selv op på det åndelige plan, hvor vi ikke bliver genfødt igen, men istedet forbliver i en oplyst tilstand som åndelige sjæle. Nogen tror at man kommer til en slags by for de oplyste, eller en anden dimension...
Der er nogen der tror, at den eneste (eller største) hindring for mennesket, til at få indsigt i, og tage ved lære af, nogen af disse videns/visdoms-kilder. Er os selv.
Og at vi/man kun, kan "fjerne" disse psykologiske/mentale, blokeringer/hindringer, hvis man er åben overfor det i sindet,
Nogen andre mener at disse blokeringer/hindringer i virkeligheden beskytter os fra at få for mange indputs.
LOL en form for beskyttelse imod over-load af hjernen... hehe
Eller at sindet kun åbner sig for denne viden, hvis man er "klar" til det...
Der er nogen der inden for videnskaben siger at viden også kan gå i arv, via vores gener (medfødt Instinkt).
Man har efter sigende...??? Lavet forsøg med mus og deres afkom. Det har foregået således: En Labyrint og en mus. Musen bliver placeret ét bestemt sted, og skal så dufte sig hen til "osten".
Man har fundet ud af at afkom´ene ("efter-kommerne") til disse mus. I langt de fleste tilfælde, er hurtigere til at snuse sig frem til osten, end deres "forfædre".
Skyldes det en form for medfødt / over-leveret viden... Eller skyldes det noget andet...??? (jeg ved ikke om forsøgene, var et fupnummer? Det er mange år siden at jeg så programmet i fjernsynet...)
mvh
Ole
