Fædrelandet Islam (Debat)

[IslamiCdk]

Artikel af Brian Stræde fra den nye gratisavis www.avisen.dk


[Artikel Start]
Fædrelandet islam
Weekendavisen 15/9 tager i artiklen " I Islamland" fat på en ganske interessant tendens blandt unge andengenerationsindvandrere.

Artiklens påstand er, at de unge i faldende grad henter deres selvforståelse i deres iranske, libanesiske eller tyrkiske baggrund, men i stedet slet og ret identificerer sig som muslimer. Der er ikke meget positivt at hente i at definere sig selv som indvandrer, nydansker eller 2. g.'er, da de næste ord i associationsrækken for mange mennesker let bliver "arbejdsløs", "kriminel" eller andet lidet flatterende. I islam finder de unge derimod noget at være stolt af og et fællesskab, ligefrem en selvvalgt familie, af muslimske brødre og søstre.

Fællesskabet udfolder sig bl.a. på diskussionsfora som IslamiC.dk. Her åbnes indlæggene med "Salam Aleikum" og snakken går om alt fra fasteregler over Irak-krig til diskussioner om hvilke husdyr, muslimer må holde.
Diskussionerne emmer ofte af stolthed over det at være muslim, og fællesskabet understreges ved, at brugerne konsekvent kalder hinanden bror eller søster.
Tendensen er interessant fra en integrationsvinkel, fordi den særlige kultur, de unge skaber omkring deres hengivenhed i forhold til islam, kan blive et alternativ til at integrere sig i det omgivende samfund. Som Nagieb Khaja - redaktør på livsstilsmagasinet Döner - siger til Weekendavisen:
"I modsætning til hvad man troede engang, er unge 2. generationsindvandrere ikke blevet særligt integreret i det danske samfund. Til gengæld er de blevet integreret i en fælles indvandrer-kultur, hvor man ikke længere går op i, om man er pakistaner, tyrker eller iraner, men er fælles om at være børn af indvandrere. Sådan en "perkerkultur" har eksisteret i mange år. Forskellen er bare, at den i højere og højere grad definerer sig gennem islam."

Det er desuden bemærkelsesværdigt, hvordan fællesskabet bl.a. hviler på en afstandtagen til særligt USA og i en vis grad til det øvrige vestlige, ikke-muslimske samfund. Eksempelvis sluttes en del af indlæggene med en hilsen til brødrene på Guantanamo eller en opfordring til boykot af Israel. Billedet af vesten og islam som stridende parter er efter hin septemberdag i New York blevet tegnet stadig tydeligere op i mange menneskers bevidsthed, og selv om det givetvis er tom retorik i disse tilfælde, er det alligevel udtryk for, at de unge føler, at deres gruppe eller folk er i opposition til det omgivende samfund. Måske endda ofre for vestens hetz.

Som jeg ser det, er det netop her, tendensen kan være problematisk. Hvis islam bliver den væsentligste identifikationsfaktor for de unge, må en logisk følge være, at deres lyst til at integrere sig i et kristent samfund som det danske bliver mindre. For hvorfor integrere sig med mennesker, som ikke deler ens grundlæggende værdier? Det er desuden betænkeligt at religion erstatter kultur som identitet. Kulturer er foranderlige og kan - omend processen er langsommelig - tilpasses det samfund, kulturbærerne flytter til. Anderledes forholder det sig med islam i mange muslimers udlægning. Religionen er absolut og ikke til diskussion, og hvis de unge kommer til at sætte lighedstegn mellem islam og det at være i opposition til det omgivende samfund, kan det blive vanskeligt at få gang i en reel integrationsproces.

Det kan godt give anledning til panderynker, synes jeg. Og det er ikke just udglattende Botox at læse, hvordan religionsforsker Karen-Lise Johansen Karman vurderer udviklingen i den føromtalte artikel i WA:
"Jeg mener klart, der er parallelle samfund under opbygning. Selv mindre børn i skolen taler om "dem" og "os". Selv om de ikke er religiøst opdragede, betegner mange sig som hørende til blandt muslimerne. Her er "muslim" mere et kampudtryk end noget andet, og ofte er det bare revolutionsromantik og mange ord. Men jeg vil opfordre både folkeskolelærere og forældre til at være opmærksomme på, hvordan man taler med børnene. Hvis de får den opfattelse, at de er ofre, hænger den fast."

[Artikel slut]
---------------------------------------------------------

Diskussion

Brian Stræde skriver følgende:

"...Som jeg ser det, er det netop her, tendensen kan være problematisk. Hvis islam bliver den væsentligste identifikationsfaktor for de unge, må en logisk følge være, at deres lyst til at integrere sig i et kristent samfund som det danske bliver mindre..."

Der mener jeg bestemt, at han tager fejl. Først og fremmest kan man konstatere at unge i langt større grad stadigvæk identificerer sig med deres eget nationalitet og den 'hjemlige' kultur.
Kultur præger stadig unge mere end Islam. Havde Islam været identifikationsfaktor, tror jeg at man havde opnået større success med integrationen. At gøre Islam til en slags blokade for integrationen, fortæller om mangel på viden om Islam.

Hvorfra kommer billedet af at man ikke kan være dansk og muslim?

De få unge som skaber det billede af at alt der er dansk er 'dårligt' , og dermed det at integrere sig i samfundet er dårligt - er typisk unge med mangel på viden om netop Islam og typisk unge der mere eller mindre er præget af miljøet og kulturen. At disse unge så bruger Islam som genvejen til at ytre deres holdninger / vrede, betyder bestemt ikke at Islam står for det.

At man trods de mange eksperter man har på diverse universiteter og foreninger , stadig vælger at plukke 'de' unges holdninger om det danske samfund, som værende islamisk begrundet- fortæller at der virkelig tages fejl.

Der er flere gange oprettet afstemninger herinde , hvor der diskuteres bla. hvilket sprog man taler mest derhjemme og andre lignende emner - der fortæller meget godt at fleretallet af de unge muslimer herinde begår og ta'r dansk og det at være dansk til sig.

Når det så er sagt, skal det selvfølgelig også understreges at der dog er nogle som ser helt anderledes på sagerne, end måske fleretallet - og det er måske der medierne fokusere mest på.

Et konkret eksempel kan være 'de' unge der i de miljøer er vant til at få at vide, at alt "dansk" er dårligt og hvor man ofte bruger "din integreret perker" som et form for skældsord. Det er netop med til at skabe de 'intrakulturel-miljøer', som egentlig intet har at gøre med Islam, men hvor man derimod ser en tendens til at de så identificere sig som muslim og derfor tror det er grunden til de bør sige og udtrykke som de gør.

Man kan sige at Islam i de situationer bliver misbrugt og misinformeret blandt unge, og der vælger medierne inddirekte at skrive at de unges holdninger er baseret på Islams elementer, - men dog med en vis usikkerhed om hvorvidt det egentlig er hvad Islam står for.

Alt i alt, hvis man ønsker at løse denne 'stigende' tendens, tror jeg at man i første omgang skal bortlægge tanken om unge identificere sig som muslim og dermed danner de miljøer eller den "perkerkultur" som Nagieb Khaja beskriver det. Man skal grave dybere i de kernen af de miljøer , og der vil man opdage at helt små konkrete ting som gruppepress, drengestreger, historier fortalt af 'rollemodeller' som skaber den vrede og disse holdninger, hvor de unge så søger fællesskabet hvor de kan give hinanden 'accept' og skuldreklap.


PS. Weekendavisen har flere gange udtrykt IslamiC.dk som et sted hvor alene muslimer mødes og danner et samfund isoleret fra det danske. Dertil vil jeg blot svare at avisen bestemt har taget fejl. Hvis man brugte par sekunder til at læse IslamiCs formål på forsiden, og skimmede emnerne med lidt bredere perspektiv og neutrale briller, vil man se at islamic er et forum med forskellige holdninger der mødes, som så mange andre foraer - MEN hvor man samtidig ønsker at skabe et billede af man sagtens kan være skabe en dialog mellem muslimer og ikke-muslimer, og danne et billede af at man sagtens kan være en velfungerende dansk muslim i Danmark.

Debat:

Mener i at der er tale om en stigende tendens til at folk identificerer sig som muslim, fremfor pakistaner, kurder, tyrker osv. ?

Er der tale om et problem ?

Hvordan oplever du det miljø du er fra, eller genkender?

Mener du , at man kan være dansk og muslim?

Andre relevante spørgsmål.

God diskussionslyst

[Nanna]

Debat:

Mener i at der er tale om en stigende tendens til at folk identificerer sig som muslim, fremfor pakistaner, kurder, tyrker osv. ?

Er der tale om et problem ?

Hvordan oplever du det miljø du er fra, eller genkender?

Mener du , at man kan være dansk og muslim?

Andre relevante spørgsmål.

God diskussionslyst

I følge mine erfaringer, er teorien om en øget identifiation med islam fremfor nationalitet og kultur en realitet.

Når jeg som palæstinenser lever i et dansk samfund, i en dansk kultur, kan det blive svært at få øje på min egen kultur. Jeg siger ikke, at jeg fuldstændig fortrænger min oprindelige kultur, men at den spiller en mindre rolle i forhold til den danske. Jeg finder dette særdeles logisk, da det ikke er den palæstinensiske/arabiske kulter, som jeg vil få mest brug for i min hverdag i de næste mange år.

Derimod vil jeg i høj grad få brug for at bevise, bekræfte og ikke mindst blive bekræftet i min religion. Dertil skal det siges, at det er noget, som jeg bliver påvirket til af det danske samfund. Når man er født og opvokset i dette land lærer man fra barndmmen, at man skal sætte spørgsmålstegn ved alt. Der bliver sørget for, at vi får en veludviklet sans for kritik og skepsis. Disse ingredienser, blandet sammen med religion, medfører - i mit tilfælde - en øget interesse for religionens dybde og detaljer (det går hen og udvikler sig til en lidenskab, en passion).

Derudover må jeg hver dag gennemgå en lang række spørgsmål om min religion - både fra mine omgivelser, men også fra mig selv (som resultat af omgivelsrnes spørgsmål). Effekten af denne proces er, at jeg i en viddere udstrækning begynder at identificere mig med islam.

PROBLEMATISK? - næppe. Jeg mener snarere, at denne identifikation på længere sigt bidrager til en langt mere optimal integration. Religion er ikke noget, som nødvendigvis er knyttet til en nationalitet (det kommer forhåbentlig ikke bag på nogen, at det er gået hen og blevet trivielt, at indfødte danskere sommetider konverterer til fx islam), hvorimod kultur i højere grad bunder i nationale tilhørsforhold. Så hvis jeg skal sige, hvilken af de to faktorer der har mest indflydelse på integrationen, må det blive kulturen. Det skal dog siges, at jeg ikke mener, at nogle af delene behøver være deciderede stopklodser for integration.

Til spørgsmålet om, hvorvidt der er muligt både at være muslim og dansk på en og samme tid, har jeg et meget kort og banalt svar til dig. Self. kan det lade sig gøre. Vi ser det hele tiden og over alt. Man behøver ikke en gang at gøre sig store anstrengelser for at opnå denne status/tilstand. Det handler som altid blot om at finde en balnce, så der kan være ligevægt melem de to faser.

- Nanna