Nu har vi tidligere diskuteret Kultur, og vi har diskuteret Ægteskab. Lad os prøve at blande det sammen.
Lidt inspireret af "Navne" tråden, hvor der i de sidste indlæg bliver diskuteret hvorvidt man vil acceptere ens børn blive gift på tvært af nationaliter, pga. kulturen, stiller jeg hermed spørgsmålet videre til alle herinde, der har lyst til at knytte en kommentar til emnet.
I lande hvor den nationale-kultur har utrolig meget at sige, tiltrods for man dyrker Islam , så formoder man at kombinere kulturen med Islam og på den måde efterlever en livsanskuelse som er stærkt præget af ens egen kultur.
MÃ¥ du blive gift med en af anden nationalitet? Hvis nej, hvorfor?
Tror du der er en stigende eller faldende tendens til at ægteskab SKAL foregå indenfor egen nationalitet?
Hvad er det helt konkret som din kultur har, som du mener en med en anden nationalitet ikke har?
Listen er lang med spørgsmål der kan stilles på det punkt.
Spørgsmålet er om den kommende generation lad sig påvirke af den "ordning" som man har taget fra forældrene og giver det videre?
Hvor stor en rolle får Islam så på en , på det punkt?
Giv endelig din mening, da jeg virkelig er nysgerrige efter folks meninger om dette
Fred
.

). Det går hen og bliver forkert, når det er familien som påtvinger én KUN at udvælge en mand/kone som har samme etnicitet som en selv, eller som kommer fra den samme by eller stamme...whatever. Det er klamt.
. Brotha, sistah, kurdish homies" osv. Men når kirmanjierne og soranierne er med deres/vores "egne" så bliver man helt "ad, de der kirmanjier...de er ikke engang kurdere, de er tyrkere!" og kirmanjierne "soranier er ikke originale, bare wannabes
". Forstår du, hvad jeg mener?
.
.
