Jalousi, -en sygdom?

[AbU]

Salam Aleikum.

Håber i inshAllah alle har det godt, og nyder sommerregnen så meget som jeg gør =)

I forlængelse af emnet "Ære, godt eller skidt?", hvor vi diskuterede hvad "ære" betyder for en, og hvordan vi mennesker fortolker ære hver især.
Deltag i emnet her: http://islamic.dk/modules/phpBB2/viewtopic.php?t=502344
-Så har jeg nu et spørgsmål omkring jalousi/misundelse.

(Jalousi: "Jalousi er et begreb, der handler om at føle sig forsmået af dem vi er knyttet til, føle sig krænket og svigtet.")

Jalousi/misundelse finder sted i langt de flestes følelser og tanker.
Nogle gange er det når vedkommende ser en anden have noget, som vedkommende selv ønsker.

Det ses også i kærlighedslivet, familien, venskab, blandt folk. Det kan være af følelsesmæssige årsager, det kan være af matrialistiske årsager osv.

Det er forskelligt hvordan man reagere og det er meget forskelligt hvorNÅR man reagere.
Nogle formår at holde hovedet koldt, og dermed uden den store reaktion, mens andre vil blive meget hidsig, ked af det eller på en eller anden måde meget følelsesmæssigt påvirket.

-Så jeg vil spørge jer derude, hvordan i opfatter jalousi/misundelse og hvordan i har det med det. Hvor alvorligt reagere du? Hvornår bliver du jaloux og misunderlig?

Alle er naturligvis velkommen til at give deres holdning til kende, uden at være personlige omkring detaljerne.

Emnet er godt, da det er meget forskelligt og bredt. Et emne man sjældent diskutere, men som man ofte har i sig. For de som meget nemt bliver påvrket af jalousi, vil det være stort hjælp at høre hvordan de bedre kan holde hovedet koldt og undgå misundelse og jalousi, som oftes fører til had.

ps. der tales ikke om jalousi, som en psykisk lidelse i det her emne, men mere som noget man evt. kender fra sin hverdag.

God diskussionslyst

Fred

[MOoNLiGhT]

Wasalaam .

-Så jeg vil spørge jer derude, hvordan i opfatter jalousi/misundelse og hvordan i har det med det. Hvor alvorligt reagere du? Hvornår bliver du jaloux og misunderlig?

Lidt svært spørgsmål, faktisk. Jeg ville nok sige at jalousi, generelt, kan defineres som du selv skrev det (føle sig forsmået, krænket, såret). Jeg mener at jalousi kan opdeles, men samtidig ikke - fordi i sidste ende kan al jalousi, lige meget i hvilke (forskellige) situationer og mellem hvilke (forskellige) mennesker den opstår, spores tilbage til den samme definition (føle sig forsmået, krænket, såret).

Personligt, synes jeg at føle jalousi er en af de værste følelser at føle. Virkelig. Det påvirker ikke kun én psykisk (man bliver ked af det), men fysisk bliver man også spændt og nærmest stresset. Slet ikke nice. Derimod er det da fedt at være den folk er jaloux over :mrgreen: . Det er altid et boost på selvtilliden at ligesom få bekræftet at man har noget (om det er noget medfødt (såsom udseendet)/noget man har fået overdraget via opdragelse (personligheden, kvaliteterne), som andre ville ønske de selv havde. Jalousi er vel for det meste noget negativt, men jeg synes også at jalousi kan bruges som motivation - dermed gøres til noget positivt.


Hvornår og hvordan jeg reagerer på jalousi...well...lad os opdele det i "jaloux på..." og "jaloux over..." (der er nemlig en forskel). Først og fremmest skal jeg lige sige at det ikke er normalt for mig at blive jaloux på mænd; hvad en mand har opnået, hvordan hans personlighed er osv. Fordi...en mand er ikke nogen jeg kan relatere mig til som sådan...han ser jo anderledes ud fysisk, hans mentalitet er anderledes...derfor ved jeg godt at jeg ikke kan sammenligne mig med ham. Kan kun huske jeg er blevet jaloux på mænd i et domæne; nemlig på det faglige område. Det meste af mit liv har jeg været den bedste - kan huske jeg på et tidspunkt lå langt over alle de andre...den bedste periode i mit liv :mrgreen: ...så pludselig startede en ny elev i klassen og han var godt nok dygtig. Vi var konstant i konkurrence med hinanden; når vi fik karakterer skubbede vi alle andre væk, gik direkte til hinanden og spurgte "HVAD FIK DU?!". Det var sindssygt :mrgreen: . Men det er så det eneste punkt, hvor jeg er blevet jaloux på mænd . Jeg kan derimod MEGET godt blive jaloux over mænd; hvis jeg er vild med én. Det er svært at forklare, men I kender det sikkert godt - man hader tanken om at den man er vild med rent faktisk har et liv :mrgreen: , omgås andre af det modsatte køn osv. Jeg må indrømme jeg bliver helt sindssyg, når jeg bliver jaloux over en fyr . Jeg kan overhovedet ikke genkende mig selv, når det sker - det kan andre heller ikke. Jeg bliver meget irritabel og dyster...endda voldelig, hvis man trykker de rigtige knapper . Denne form for jalousi er slet ikke noget jeg selv har kontrol over - nok, fordi jeg er denne meget...lad os sige, emotionelle person :mrgreen:. Mine følelser og humør ryger op og ned nok 120 gange om dagen. Hvis mine følelser og humør var jorden ville det kun tage 1 dag for at os, at dreje rundt om solen :mrgreen:.



Anyway...piger...dem bliver jeg jaloux på, men ikke så tit da jeg har et slags "love-hate" forhold til kvindekønnet - men jeg kan trods alt relatere mig til kvinder, fordi jeg selv er en...derfor jeg godt kan blive jaloux på dem. Det bliver jeg når en pige bliver min konkurrent. Nu har jeg fx en del venner af det mandlige køn...disse venner har for det meste ikke (andre) veninder (de er ligeså tæt knyttet til som de er til mig), og jeg er derfor vant til at få alle disse venners fulde opmærksomhed, komplimenter osv. Nogle af mine venner bruger mig nærmest som en målestok for de piger de skulle blive interesseret i. Derfor, når der nu kommer en ny pige ind i billedet, kan jeg jo ikke lade være med at sammenligne mig selv med hende...så kan jeg godt blive jaloux, hvis jeg rent faktisk kommer til at bryde mig om hendes væremåde (det sker ikke altid :mrgreen:) . Men når jeg bliver jaloux på en pige forvandles jeg ikke til et monster (som når jeg er jaloux over en fyr)...så bliver jeg meget sød, imødekommende og det ender nogle gange endda med at vi bliver tætte. Lavinia, min bedste veninde...det var sådan jeg kom til at elske hende; hun var min vens crush/kæreste...og en hel fantastisk pige . Har aldrig nogensinde mødt en pige jeg har så meget tilfælles med som hende. Wallah, hun er ligesom min egen søster - hver gang der er sket hende noget eller hun har være ked af det/glad har jeg følt mindst det samme som hun har.


Okay, thas enough .

[Imaan]

As'Salaamu Aleikum

Hmm, jeg kan ikke huske hvornår jeg sidst har været jaloux, måske fordi jeg er så temmelig ligeglad Meeeeen jeg tror da at jeg nok ville reagere lidt kraftig hvis det nu gælder ægteskab! Hvis en flirter med min kommende eller lign. vill jeg da helt klart blive måske lidt skuffet eller jaloux..

Wa'salaam

[Al-Marwah]

As'Salaamu Aleikum

Hmm, jeg kan ikke huske hvornår jeg sidst har været jaloux, måske fordi jeg er så temmelig ligeglad Meeeeen jeg tror da at jeg nok ville reagere lidt kraftig hvis det nu gælder ægteskab! Hvis en flirter med min kommende eller lign. vill jeg da helt klart blive måske lidt skuffet eller jaloux..

Wa'salaam

temmelig ligeglad med hvad??? det kommer jo an' hvilke situation man er i

[Imaan]

Det er jo det.. Kan nemlig ikke huske hvornår jeg sidst var jaloux...

[Al-Mumina]

As-salamu alaykum wa rahmut'Allâh,

Spændende emne bror AbU. BarakAllahu fik. Amîn.

Wa salamu alaykum,
- Søs' Mariam

Ps. vender tilbage med mit svar og min holdning insha'Allâh

[georg]

Jeg har prøvet at være jaloux i skolen på nogen, der fik bedre karakterer eller var mere populær, men jeg sagde ikke noget til nogen om det, jeg synes jo selv, det var noget dumt, det fyldte egentlig ikke så meget.

Der, hvor jalousi har fyldt meget for mig, har været i mit ægteskab. Det var ikke mig, der var jaloux, det var min mand. Det var meget, meget svært. Hver gang jeg havde været afsted til noget, skulle noget xtra eller lignende, troede han, jeg skulle møde en anden eller anden - selvom jeg forsikrede ham om, at det skulle jeg ikke, og det ville jeg ikke.

Jeg ku' godt se, han havde det svært med det, så i en periode holdt jeg mig meget hjemme for at se, om det ku' hjælpe. Det ku' det ikke, jalousien udvidede sig bare til alt, jeg syntes var spændende. Hvis jeg kom hjem fra seminariet (som jeg gik på dengang) og fortalte om en spændende time, var det meget negative kommentarer, han kom med.

Det var ikke til at holde ud. Lidt efter lidt fandt jeg ud af, at jeg måtte stoppe med at holde mig tilbage for hans skyld. Jeg følte mig meget indelukket, og jeg blev vred. Jeg gjorde op med mig selv, at vi måtte skilles, hvis det ikke gik ok, når jeg igen begyndte med at gå til de ting, jeg holdt op med før, og det sagde jeg til ham, samtidig med at jeg sagde til ham, at jeg ikke var interesseret i andre mænd.

Heldigvis var jeg vred istedetfor ked af det - ellers kunne jeg måske have fået det værre og værre ved at sige til mig selv, at det var min egen skyld, jeg skulle lade være med at gøre ham jaloux. Den samme mekanisme, der kan gøre, at kvinder bliver sammen med mænd, der slår dem: De siger til sig selv, at det også er deres egen skyld.

Der var en hård overgang, men lidt efter lidt holdt det (næsten) op - det var nok en sammenblanding af, at han bremsede sig selv op, fordi jeg sagde, vi ellers måtte skilles, og så at han kunne se, at jeg virkelig var tro.

Jalousi er en følelse, der kommer, om man vil det eller ej, mener jeg. Men man kan vælge, hvordan man reagerer på den og lige bruger sin forstand. Man bør tænke på, hvordan det er for partneren at blive kontrolleret, mistroet og andet. Her går det bedst, hvis man er ærlig overfor hinanden.

venligst georg

.

[Al-Mumina]

As-salamu alaykum wa rahmutAllâh wa barakatuh,

Jeg har ikke rigtig været jaloux på nogen. Jaloux-følelsen en meget negativ følelse, der ikke bringer meget med sig. Selvom hvis det er fra en selv eller mod en selv.

Hvis en søster/bror eller et helt 3. menneske har fundet kærligheden, eller fået gode karakter, eller andet godt så bliver jeg glad og ønsker dem godt. Jeg ser ikke rigtig nogen grunde til at jeg skulle tænke negativt, eller påråbe forbandelser over dem fordi de besidder noget jeg ikke gør.

Jeg tror 100% på at bag enhver ting i livets cyklus er der noget godt. En visdom vi individer ikke ser øjeblikkeligt, men på længere sigt. Selvfølig ønsker man sig det bedste i livet - men det er ikke altid man får det ligemeget hvor meget man stræber efter det. Derfor på man vel respekter dette.
Jeg har da også mærket jalousien i mit liv fra andre. Istarten var det frusterende, irriterende og jeg kunne slet ikke respektere det. Men senere hen da jeg blev lidt ældre begyndte jeg småt at ændre holdning. På en eller anden måde fik jeg medlidenhed, med de folk der led af følelser af denne art. Nogen kan jo slet ikke gøre for det.

På baggrund af dette så tror jeg dog at jeg ville være en smule jaloux/såret hvis jeg blev gift og min mand skrev, snakkede lystigt til højre og venstre med andre kvinder, søstre osv. (dog undtaget hans mahram). I sådan en situation ville jeg føle mig såret, da min mand insha'Allâh skal være min alene og jeg hans alene.

[Erik_Willumsgaard]

....
På baggrund af dette så tror jeg dog at jeg ville være en smule jaloux/såret hvis jeg blev gift og min mand skrev, snakkede lystigt til højre og venstre med andre kvinder, søstre osv. (dog undtaget hans mahram). I sådan en situation ville jeg føle mig såret, da min mand insha'Allâh skal være min alene og jeg hans alene.

Selv jalousien som gift kan man bearbejde. Som helt ung kunne jeg også somme tider mærke en jalousi presse sig på, men undlod dog helt at give udtryk for den.

Men nu tror jeg næsten at være kommet helt ud over det. Hvis vi er i byen og min kone er "omsværmet" af mange mænd, som kommer og siger til mig, at ih og næ, hvor er det dog en sød kone du har, så bliver jeg glad og tænker, at det er dejligt at se, at også andre synes hun er sød, smuk og klog. Men jeg ved hun er min for evigt, så derfor behøver jeg slet ikke give jalousien plads.

[Al-Mumina]

Hej Erik !

Interresant at få indsigt i dine erfaringer tak Skal du ha' .

Ser du kære Erik, selvom jeg ville få patent på at han er min og min alene :mrgreen: så ville jeg nok ikke bryde mig om det. Jeg bliver følsom (sart?) på det område. Jeg tror heller ikke at det bliver sådan noget overdrevet jalousi (Gud ved bedst hvad der sker i fremtiden) at jeg ville bure ham inde og forbyde ham tage ud, eller andet. I såfald så tror jeg at man så går ind i "eje"følelser end jalousi. Det ved jeg ærlig talt ikke :mrgreen: .

Jeg kan bare ikke se nogen grunde til at min mand skulle snakke med en dame eller skrive med hende. Det er selvfølig dejligt at vide andre synes han er sød, har et sødt smil, eller er velvidende om islâm, og jeg tror man bliver sådan lidt "stolt" over det, men jeg ville helst være fri for at søstre, eller piger kom med bemærning/kommentar

Hvis jeg ville komme til at blive jaloux pga. en pige så ville jeg klart sige det til min fremtidige partner. Man skal jo være åbne, og det er ikke altid man kan enes uanset hvor højt man elsker hinanden, og hvis man møder et lille bump på vejen så bør man rette det end at lade det vokse... (det er blot en teori da jeg ingen erfaring har )..

Må jeg spørge hvor forskellen er? Altså dengang du var ung og så nu? er det fordi i har været sammen i sååå langt tid ( ) eller har du bare ændret dine holdninger i årenes løb?

....
På baggrund af dette så tror jeg dog at jeg ville være en smule jaloux/såret hvis jeg blev gift og min mand skrev, snakkede lystigt til højre og venstre med andre kvinder, søstre osv. (dog undtaget hans mahram). I sådan en situation ville jeg føle mig såret, da min mand insha'Allâh skal være min alene og jeg hans alene.

Selv jalousien som gift kan man bearbejde. Som helt ung kunne jeg også somme tider mærke en jalousi presse sig på, men undlod dog helt at give udtryk for den.

Men nu tror jeg næsten at være kommet helt ud over det. Hvis vi er i byen og min kone er "omsværmet" af mange mænd, som kommer og siger til mig, at ih og næ, hvor er det dog en sød kone du har, så bliver jeg glad og tænker, at det er dejligt at se, at også andre synes hun er sød, smuk og klog. Men jeg ved hun er min for evigt, så derfor behøver jeg slet ikke give jalousien plads.

[Al-Marwah]

Assalamun Alaykum/Hej

Der er 3 former for jalousi:

Den normale jalousi er den hyppigste. Det er en normal reaktion på, at man ikke får den opmærksomhed, omsorg og kærlighed, som man har behov for i samlivet, og man bliver bange for at miste, den man holder af (hvad enten man er barn eller voksen). Det er ofte en tilstand præget af blandede følelser af sorg og smerte. Jo ældre man er, desto bedre mulighed har man for at få talt om det. Mange gange vil frustrationen give sig udslag på helt andre måder og en uheldig udvikling kan blive resultatet (skænderier, ny utroskab (som hævn).
Den projicerede jalousi, ”tyv tror hver mand stjæler”. Man tillægger samleveren gerninger som man selv rummer eller gør.
Jalousi kaldes også ”skinsyge”, den kan udvikle sig til en fortærende sygdom, hvor den udsatte, hensættes i vedvarende spekulationer, der til tider kan få karakter af en sindslidelse kaldet ”jalousiparanoia”.

[georg]

Hej alle!

Jeg så lige et citat om jalousi, jeg synes er meget rammende:

Kærligheden føder jalousi
- og jalousi slår kærligheden ihjel
(Dronning Kristina af Sverige)

hilsen georg

[MOoNLiGhT]

Hey Georg .


Jeg tror det går an på graden af jalousi - en smule jalousi skal der være i et forhold, synes jeg.

[georg]

Hey Georg .

Jeg tror det går an på graden af jalousi - en smule jalousi skal der være i et forhold, synes jeg.

Jeg ror du har ret i, at graden af jalousi betyder meget. Det er da rimeligt, at man ikke kan lide, hvis ens mand/kone kysser/kærester og flirter med andre. Det ville jeg heller ikke finde mig i.

Men jeg synes ikke det er ok, man kontrollerer ens mand/kone, hvis man ikke har den mindste grund til det. Og jeg synes, at man skulle kunne snakke med kolleger, venner og bekendte, folk på gaden af det modsatte køn uden at ægtefællen kommer og siger: "Nåh, hvad var det du gjorde? Det vil jeg ikke have".

Det kan godt være, jalousi-følelsen kommer, men så må man tage tyren ved hornene og evt spørge straks, hvis man kan det uden at starte en scene, (evt. med humor eller selvironi) snakke med veninde, evt. skrive det ned i ens dagbog eller andet. For det kan ikke være rimeligt, at man sætter sig på hinanden, så den andens liv bliver indskrænket. I starten kan ægtefællen måske blive smigret: "Noj, elsker han/hun mig virkelig så meget?", men i det lange løb vil det være dårligt, er jeg helt sikker på.

Jeg ved godt, at fordi jeg har dårlige oplevelser med jalousi fra min mands side, ser jeg mest jalousien fra den side. Men det er vigtigt at man ser den side også, så man evt. ku' bremse op inden det blev alt for meget.

sommervarme hilsener fra georg