fra græsstrå til trætop

Præsenter dig selv og evt. spørgsmål o.l.

fra græsstrå til trætop

Indlægby JonathanYusuf » tors jul 29, 2010 00:08

Bismillah hir rahman ir-rahim
Assalamu ‘alaikum wa rahmatullahi wa barakatuh

Jeg startede en anden tråd for at offentligøre min ankomst på dette forum, men vil i denne Insha´Allah give jer indsigt i hvad der førte mig til Allah subhan wa´tala og hans levevej, Islam.
Her er min historie og jeg skal nok prøve at gøre den kort Insha´Allah.

Jeg blev født i starten af August for knap 22 år siden på klippeøen Bornholm, også kendt som Solskinsøen.
En ø der er præget af fantastisk natur og hvor land og by nemt flyder sammen til et.
Jeg brugte de første seks år af mit liv i et lille rødt hus der lå ud til et stort græs område, hvor min far lærte mig at cykle da jeg var fire og i samme alder første gang inviterede en pige med hjem for at spille fodbold og charmere mig ind på hende:) Hun skulle vise at blive en meget vigtig del af mit liv, men det kommer jeg til.
Jeg levede ret meget som enhver anden Dansk knægt og var enda så privilligeret at have to forældre der stadig holdt af hinanden og var gode mennesker både over for famillien og deres bekendtskaber alhamdulillah.
Da jeg blev 6 flyttede vi til et større hus pga min Mors stigende indkomst.
Vi opgraderede til nærmest luksus-villa ud til en skov der førte direkte ned til en strand. Jeg fik sågar nærmest min egen lille lejlighed med to værelser, en gang og eget badeværelse som lå i bagenden af huset.
Min Mor drev på det tidspunkt et af Bornholms mest indtjene forretninger hvorimod min Far sled som skorstensfejer. Min Far havde altid været glad for alkohol og havde altid besøg af hans bekendtskaber over en bajer, men i løbet af det første år efter vi var flyttet ind i huset begyndte hans alkohol (mis)brug at nå nye højder.
Han begyndte at drikke store mængder alkohol til min Mors store irritation og fortvivlelse. Selv husker jeg det dog ikke som at det gjorde noget større indtryk på mig.
En sommerdag da jeg var blevet 8 år gammel, fandt jeg min Mor grædende i spisestuen og hun fortalte mig at De havde valgt at gå hver til sit. Jeg kan tydeligt huske at jeg kiggede ud i vores have hvor min Far sad med en øl og så Tour De France som intet var hent.
Min Far endte med, efter at ha boet rundt omkring på sofaer, at flytte ned i en Kælder hos et ældre ægtepar i nabo-byen. Her begyndte hans druk at eskalere yderligere og jeg kan huske at når jeg besøgte ham i weekenderne (jeg boede fast i huset hos min Mor) var han altid fuld og tit måtte jeg ligge ham i seng og selv stå for aftensmaden hvis han havde fået købt ind. Hvis jeg havde venner på besøg og vi var hjemme hos ham, kunne han finde på at smide os ind på hans værelse (kælderen bestod af en stue, værelse og badeværelse) og så ville ham og hans bekendtskaber (bruger bevidst ikke udrtykket, venner) ryge cigarer, hash og drikke sig stive i al slags sprut.
Jeg kan huske at der tit også lå pornoblade på badeværelset og der var tomme øl overalt.
Nu lader jeg min Fader være i historien, men kan fortælle at han fortsatte med at flytte til leje rundt omkring og han stadig er alkoholiseret. Han mistede sit kørekort for et par år siden pga spritkørsel og det betyder også han ikke længere kunne passe sit arbejde, hvilket tildels passer ham fint fordi nu kan han nøjes med at gå på dagpenge derhjemme sammen med sin kæreste. De år gjorde et stort indtryk på mig og jeg svor til jeg aldrig ville drikke som min far. Et svor der ikke holdt stik.

Jeg blev konfirmeret i den kristne tro som 13 årig af 3 primære årsager. 1) hende pigen fra tidligere, var stadig mit livs flamme og hun var Kristen Baptist, så jeg deltog tit i kristne sammenhæng blot for at være tæt på hende. 2) jeg var begyndt at stå meget på Skateboard og Solskinsøen´s abselute bedste skater var også Kristen så jeg ville også være Kristen. Talking about idol worship :roll:
3) alle andre blev konfirmeret og min Mor var i det finere selskab, det ville derfor ikke være særlig passende hvis ikke jeg passede ind.
Selv følte jeg mig dog aldrig som Kristen. Jo jeg syntes helt klart historierne var facinerende og spændende men kunne ikke forstå at Jesus skulle være en Gud. Der var i det hele taget mange ting der ikke gav mening for mig, udover selvfølgelig de gode mennesklige leveregler som at behandle dine medmennesker godt og med respekt osv.
Efter nogen tid begyndte jeg selv at drikke i weekenderne og ryge smøger, som det jo nærmest er en norm i det Danske samfund. Vi prøvede at stjæle pornoblade fra tankstationen og få de ældre skatere til at købe øl og smøger til os som vi så ville sætte os ned til vandet og indtage.
Nogen gange kunne vi enda selv købe alkohol hvis vi kendte dem der stod ved disken.
Da jeg var 15 til 17 skete der nogen store ændringer i mit sind. Jeg begyndte at blive meget indelukket, men også at lede efter Gud i mit hjerte.
Der kunne gå flere dage før jeg ville snakke med andre og begyndte at føle alle andre var stupide eller onde og ville hellere bruge tid på at skrive, tegne, male og spille musik (for ikke at snakke om at pjække fra skole). Jeg spillede fast trommer i et dødsmetal band men blev aldrig særlig dygtig.
Fra jeg var 17 til 18 var jeg begyndt at føle mig meget deprimeret, jeg drak forholdsvis meget og var træt af at bo på en lille ø hvor alle kendte alle, og jeg følte ingen mennesklig udvikling.
På det tidspunkt var jeg også begyndt at blive meget optaget af verden omkring mig og blev en fast del af Socialistisk Folkepartis Ungdoms organisering på Solskinsøen. En dag da jeg var blevet 18 havde jeg simpelthen fået nok af ligusterhække, provins racistiske flødebolle danskere og, ser jeg nu, mig selv og min egen udvikling eller mangel på samme.
Jeg flyttede bogstavligt talt fra den ene dag til den anden til København, nærmere bestemt Nørrebro.
I en flugt fra alt og alle ville jeg bare begynde forfra et nyt sted og desuden havde jeg fået arbejde hos Unicef som jo er verdens største børnehjælps organisation, så jeg følte at mit liv også ville begynde at give mening rent erhvervsmæssigt. Efter lidt tid fandt jeg fast bopæl hvor jeg stadig bor i dag.
Nu skal jeg nok komme til sagen inshaallah :)

Indtil for ca et år siden havde mit liv i København været noget af en rutsjebanetur.
Jeg drak mig fuld i vennerslag minimum 3 gange om ugen i de forgående år og røg utrolig meget hash. Jeg var blevet en fast del af den yderste venstrefløj og havde min daglige gang med Anarkister på Nørrebro og Hashér på Christiania. Aldrig havde jeg en krone på lommen fordi, jeg drak dem op jeg havde og skiftede hele tiden arbejde fordi jeg ikke kunne tage mig sammen til at passe et ordentligt.
Jeg stjal fra, ikke blot kapitalistiske kæder men også til tider fra mine egne venner. Jge løj meget for at få mig selv til at se bedre og vigtigere ud i andres øjne, og når man først begynder at lyve blir man nød til at lyve mere for at holde løgnen kørende.
Jeg var sammen med utallige piger og også en enkel jeg forelskede mig i som sårede mig dybt og efterfølgende har fundet ud af, var mig utro med hele 7 andre fyre. En dag sidste sommer, følte jeg mig så bundet af alkohol, løgne, skuffelse over mig selv og depression af jeg begyndte at tænke på at tage livet af mig selv.

Hende pigen jeg nævte tidligere fra da jeg var 4 og som jeg var forelsket i til jeg var omkring de 16, ringede ved en tilfældighed (hun havde trykket forkert) til mig en aften jeg havde det rigtig slemt. Hun kunne høre jeg havde det dårligt og jeg spurgte hende "er du sikker på der en Gud? altså er du helt sikker på Gud eksistere?".
Hun svarede "Ja, jeg er helt sikker".
Jeg lå vågen hele natten og tænkte om Gud kunne eksistere og bedte til Gud om at redde min sjæl og lede mig ud af mit indre helvede.

Jeg var begyndt at studere Bibelen igennem som jeg havde gjort tildels da jeg var 13-14, men syntes stadig det virkede ufuldkomment for mig og syntes jeg så mange modsætninger, så jeg begyndte at kigge andre steder, primæt til Buddismen, da det tiltalte mit fredelige og medmennesklige sind, men efterhånden også til Islam.
I løbet af sidste efterår var mit alkohol og hash forbrug begyndt at stige kraftigt efter en stille periode men jeg begyndte også at have nogen mærkelige oplevelser af hele tiden at løse problemer uden rigtig at gøre noget.
Bla, kom der pludselig penge tilbage fra Banken fordi de 2 år tidligere havde lavet en fejl ved min konto, lige i en måned hvor jeg ikke havde råd til huslejen og jeg blev tilbudt mad de mærkeligste steder fra, i tider hvor jeg ingen penge havde til at spise fordi jeg havde brugt dem på druk.

Ca fra nytåret af begyndte jeg virkelig at dykke ind i Islam og prøve at forstå dette komplekse koncept og følte øjeblikkeligt et lys og et svar som jeg aldrig har følt nogen andre steder. Ikke at jeg blev Muslim, men hele idéen om at Gud er ene og alene almægtig skaber og de ting som Islam lærte, talte direkte til mig og Islam gav mig en dyb forståelse af mig selv og den verden jeg så omkring mig. Min dybt Socialistiske Anarkistiske tilgang til menneskeheden virkede pludselig så primitiv og forkert.
Jeg begyndte at studere flere timer om dagen på nettet, læse i Koranen, snakkede med den ene Muslimske ven jeg havde og har, ( det skal lige sige på Bornholm bor der praktisk talt ingen Muslimer. Jeg har ihvertfald ikke mødt nogen) om Islam og Muhammed (Sallahu ‘alayhi wa salaam) og så en masse dokumentarfilm, undervisnings dvdér osv, indtil for ca 3 uger siden da jeg følte en kæmpe ro i mit hjerte og en dybere forståelse af alt omkring mig.
Jeg havde der stadig mange ubesvaret spørgsmål, men kunne mærke at mit venlige og godsindede menneskehjerte trak mig mere og mere mod Allah Subhan wa´tala og den vej han har vist os i Koranen, indtil for blot en uge siden

Jeg vågnede, satte kaffe over og gik ud på min altan og drak kaffen. Jeg kiggede omkring mig, tømte hovedet for alle tanker og bare mærkede vinden og solen. Jeg gik ind og tog mig et bad, tog rent tøj på og sagde
ašhadu ʾan lā ilāha illa Allāh, wa ʾašhadu ʾanna Muḥammadan rasūlo Allāh

Der er kun gået en ugen, men jeg har følt mig fri, belyst og varm siden og ikke i et splitsekund har min hjerne fortalt mig andet end at den vej Allah Suhan Wa´tala har vist mig i Islam er den rigtige. Ikke et splitsekund har jeg haft lyst til at ryge, drikke, lyve eller stjæle igen, ikke et splitsekund har jeg haft lyst til at hoppe ned på bar for at få sex med damer, råbe højt og opføre mig dumt, og ikke et splitsekund har jeg betvivlet at udføre salah og studere i Koranen for viden og ikke et splitsekund har jeg været i tvivl om at Allah Subhan Wa´tale ved bedst og har givet mig en mening med mit liv alhamdulillah.

Det var den korte udgave af mit liv. Tak fordi du gad at læse min historie :tomm:
JonathanYusuf
 
Indlæg: 10
Tro: Salafi
Køn: Hankøn

Givet : 0 perle
Fået : 0 perle

Re: fra græsstrå til trætop

Indlægby Dean » tors jul 29, 2010 08:36

waaleikum assalam warahmatAllah wabarakathu

Må du altid være dybt forankret i din iman og islam inshaAllah. InshaAllah du får al den hjælp og vejledning du får brug for, da der vil dukke flere og flere spørgsmål op, når du har været muslim i mere end uge inshaallah :)
Brugeravatar
Dean
Den Sunde
 
Indlæg: 1110
Points: 78
Tro: Sunni/Shâfi'î
Køn: Hunkøn

Givet : 0 perle
Fået : 4 perler

Re: fra græsstrå til trætop

Indlægby Muslimaa » tors jul 29, 2010 09:24

Rørende... Spændende.
Tak fordi du delete den med os.
MashAllah. Smukt . :)
Ya Allah , forgive and guide my Umah...Amin thuma amin...
Brugeravatar
Muslimaa
Student 2011
Student 2011
 
Indlæg: 6395
Points: 1926
Tro: Sunni/Mâlikî
Køn: Hunkøn

Givet : 70 perler
Fået : 18 perler

Re: fra græsstrå til trætop

Indlægby matti18 » tors jul 29, 2010 10:13

selam alykum bror.

Må Allah vejlede dig den rigtige vej insallah, og giver dig ro i dit sind, insallah det forsætter sådan her.

Jeg er lige kommet hjem fra ferie derfor jeg ikke deltaget i forumet håber i alle nyder jeres ferie lige så vel som jeg har nydt min.

PEACE
matti18
 
Indlæg: 278
Points: 263
Tro: Salafi
Køn: Hankøn

Givet : 0 perle
Fået : 3 perler

Re: fra græsstrå til trætop

Indlægby firdaws » tors jul 29, 2010 16:59

salam u aleikum

Mashallah virkelig smuk historie.
Må Allah Subhana wa ta'ala hjælpe dig og give dig styrke og tålmodighed. :)

wa sallam
firdaws
 
Indlæg: 6
Tro: Salafi
Køn: Hankøn

Givet : 0 perle
Fået : 0 perle

Re: fra græsstrå til trætop

Indlægby Justice » tors jul 29, 2010 17:44

Wa Aleykum Salam

Mange tak fordi du delte din historie med os. Det får én til at tænke over en hel masse. Jeg oplevede, at en bekendt var nøjagtig som dig før, men som senere også valgte at konvertere til Islam. Det var også en meget interessant historie. Mest af alt fordi jeg aldrig havde forventet at denne person skulle konvertere til Islam.
Men Mash'Allah! Flot, at du er konverteret til islam, og samtidig er det godt at hører, at du er virkelig glad for det! Alhamduillah!

Bror, jeg ønsker dig alt godt fremover i dit liv, og endnu engang Mash'Allah!
Forresten, velkommen til IslamiC.dk :)

Wa Salam.
"Without knowledge action is useless and knowledge without action is futile."

Quotation of
Abu Bakr as-Siddeeq (radiyAllaahu anh)
Brugeravatar
Justice
 
Indlæg: 405
Points: 134
Tro: Sunni/Hanafî

Givet : 12 perler
Fået : 16 perler

Re: fra græsstrå til trætop

Indlægby JonathanYusuf » tors jul 29, 2010 18:18

Mange tak for jeres ord brødre og søstre
Jazakum Allahu Khairan
JonathanYusuf
 
Indlæg: 10
Tro: Salafi
Køn: Hankøn

Givet : 0 perle
Fået : 0 perle

Re: fra græsstrå til trætop

Indlægby Dalia. » tors jul 29, 2010 19:49

Salam Aleikum bror :)
Sikke en spændende historie. Tak fordi du delte den med os andre... er glad på dine vegne at du har taget Islam til dig, Mashallah OG velkommet til Islamic, håber du vil få meget gavn er forummet som jeg selv .
-Peace. :)
Brugeravatar
Dalia.
 
Indlæg: 37
Points: 35
Geografisk sted: Berber-City
Tro: Salafi
Køn: Hunkøn

Givet : 2 perler
Fået : 1 perle

Re: fra græsstrå til trætop

Indlægby AishaKolding » tors jul 29, 2010 20:56

mash'Allah .. vekommen til islam :D

haaber din historie vil väre med til at inspirere andre til at fölge den rette vej..


önsker dig alt godt fremover bror og endnu engang mash'Allah ..

Wa salam
AishaKolding
 
Indlæg: 40
Points: 30
Geografisk sted: kolding
Tro: Salafi
Køn: Hunkøn

Givet : 0 perle
Fået : 0 perle


Tilbage til Nye brugere

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen tilmeldte og 1 gæst

cron