Hejsa.
jeg håber jeg må være med til at give nogle gode råd, jeg er som regel altid blevet kaldt til samtale og efterfølgende blevet tilbudt stillingen. Så jeg tænkte jeg kunne være behjælpelig.
1) Kend virksomheden. Besøg virksomhedens hjemmeside, før du skriver ansøgningen.
Brug gerne et par timer på at undersøge
hele hjemmesiden.
2)Kontakt evt. virksomheden, hvis du har behov for flere oplysninger. Spørg ikke om ting, du kan finde på virksomhedens hjemmeside, men i stedet direkte til jobbet, og hvad det indebærer. Præsenter dine erfaringer, og spørg, om det er relevant, at du søger. Hør også om der er særlige ønsker til ansøgningen.
Enig, man skal dog bare huske at undersøge hjemmesiden, da de større virksomheder som regel ligger gode råd til ansøgningen og cv på deres hjemmeside. Det kan få en stor betydning, da der kan være store forskelle på hvad virksomhederne vil se/læse i en ansøgning.
3)Lav et uddybet CV. Beskriv dine arbejdsforhold og hvad du har lavet i din studietid. Se på din studietid som en arbejdsperiode og uddyb kort detaljerne (var du alene om dine større opgaver, eller samarbejdede du med flere og hvorfor - hvad var dit ansvar, og hvad var resultaterne af opgaverne). Husk også at begrunde evt. huller i CV'et. Stil CV'et op med det nyeste først.
Igen kan det variere fra firma til firma og hjælpen kan igen findes på hjemmesiden. Står der ikke deciderede hvordan de ønsker den skal se ud, kan du som regel vurdere dig ud af det. Er det et firma med unge mennesker og en moderne virkomhedskultur, kommer du længere med en kort, præcis og relevant CV. Det vil sige, at hvis du har arbejdet på en champignonsfabrik (skulle jo finde på noget

) det sidste år og jobbet du søger er f.eks. i en bank, skal du ikke medtage det i CV'en. Samtidig skal du huske at notere hvis du har været med i bestyrelsen i kvindeklubben eller du har været elevrådsformand, alt hvad der udviser et vist ansvar skal med. Om det så er som bestyrer på den lokale tankstation. Er virksomheden tilgengæld en ældre eller mere konservativt firma, skal CV'en være som pkt. 3.
4)Skriv en kort ansøgning, der fungerer som et følgebrev til dit CV. Ansøgningen må fylde ca. en A4 side, og din motivation for at søge netop denne stilling og/eller denne virksomhed skal være lysende klar. Ingen "søg og erstat-ansøgninger". Hver enkelt ansøgning skal være stilet til det aktuelle job. Hvis den oser af at være generel, åbner den ingen døre.
Fuldstændig enig. Læs om firmaets værdier o.l. på deres hjemmeside, nævner de kvaliteter som du mener du indeholder eller har de værdier/holdninger som tiltaler dig, så nævn det i din ansøgning.
5)Illustrer dine personlige kvaliteter. Positive tillægsord om dine egne evner beviser ingenting. "Jeg er eventyrlysten og omstillingsparat" siger intet. "Jeg har tilbragt et år som ulandsfrivillig i Mozambique" siger alt.
Næsten enig. Du skal ikke kun skrive: Jeg har tilbragt et år som ulandsfrivillig i Mozambique, hvilket i realiteten kunne betyde at du havde personlige problemer som du flygtede fra. Efterlad aldrig større åbninger for fortolkninger, de fanger måske ikke at rejsen betød at du er eventyrlysten og omstillingsparat. I stedet skal du skrive: Jeg er eventyrlysten og omstillingsparat, hvilket udmøntede sig i en udlandsrejse til Mozambique som ulandsfrivillig i et år.
Du skal altså bruge de positive tillægsord, men du skal begrunde dem alle sammen.
6)Nedton dine personlige krav. Er efteruddannelse vigtig for dig, så skriv at du håber på muligheden for efteruddannelse - ikke at du forventer efteruddannelse.
Er efteruddannelse noget som du bare føler er det rigtige for dig, så lad være at gå på kompromis med dig selv. Selvom jeg nu aldrig har hørt om en virksomhed der ikke ville betale efteruddannelse for deres medarbejdere, i dag er det nærmere et krav fra firmaerne at man vil efteruddanne sig.
7)Lad ikke ansøgningen skille sig negativt ud. Mærkelige formater og portrætfoto skaber reaktioner og måske fordomme hos modtageren, som du ikke kan styre.
Ja det siger selvfølgelig sig selv.
8)Send ikke for mange ansøgninger ad gangen. Du risikerer, at du ikke kan skelne dem fra hinanden, og bliver du kontaktet, kan du blive overrasket - "øh, har jeg også søgt den?". Det giver naturligvis et dårligt indtryk. Søg kun de job, du oprigtigt er interesseret i.
Også enig her.
9)Mød ikke personligt op med ansøgningen. Ofte kommer du alligevel ikke længere end til receptionen, og kontaktpersonen har næppe tid til at tale med dig, hvis du pludselig dukker op. Send den med post eller e-mail til den angivne e-mail-adresse. Husk at e-maile i det angivne format.
Også enig i dette, men er det en mindre virksomhed med få ansatte skulle der ikke være noget til hindre for at du aflevere den personligt og derved sørger for at de har et ansigt på dig.
Så synes jeg også at i lige skulle have nogle gode råd til evt. jobsamtaler:
1) Forbered dig grundigt. Hvilket betyder, at du skal lave en liste over dine 5 stærke sider og dine 5 svage sider. Og det er vigtigt at være ærlig, så grav dybt i dig selv og find de svage sider frem, som du ellers har gemt dybt nede. Mange virksomheder laver i dag personlighedstest på evt. nye medarbejdere, har du allerede inden da udpeget og identificeret de karakteristike peronlighedstræk ved dig selv, har du et stort forspring til samtalen. Det viser nemlig at du kender dig selv, hvilket alt andet lige betyder at du nemt vil kunne arbejde og forbedre dig selv på dine svage sider. Har du ikke været helt ærlig overfor dig selv er der en stor sansynlighed for at det vil blive fanget i testen, da den tit er tidsbaseret. Det vil ikke se særlig godt ud hvis du sidder og fortæller til samtalen, at du er rigtig god til at være organisatorisk hvis testen viser at det er en af dine svage sider.
En god øvelse kunne være at finde gratis personlighedstest på nettet og så bare gå i gang, det kunne være du blev overrasket over resultatet.
2) Man kan ikke sige det mange gange nok: Surf meget på deres hjemmeside inden du skal til jobsamtalen og prøv at huske hvad der stod om deres kerneværdier eller hvordan virksomheden er bygget op. Undersøg samtidig hvordan virksomhedskulturen er, det kan give dig et godt fingerpeg til påklædning, jeg ved godt det er en muslimsk hjemmeside så jeg behøver ikke nævne overdreven makeup, stramt eller udfordrende tøj. Men det stadig vigtigt at finde ud af om de er afslappede eller mere konservative. Er det en afslappet virksomhed som ikke tager så tungt på formerne og alle går i cowboybukser, så nytter det ikke at du kommer i det stiveste puds. Ligeledes kan du ikke komme i cowboybukser i en virksomhed hvor alle går i habit.
Det handler altså om, at matche sin påklædning til virksomheden.
3) Førstehåndsindtrykket er det vigtigste af alt:
Sørg selvfølgelig for at være pæn, ren, nyvasket hår,ingen tyggegummi og ikke noget med at lugte af røg.
For det er vigtigt at huske på, at det er de 10 første sek. der afgør det hele. Undersøgelser har vist at når man først har dannet sig et indtryk af en person baseret på førstehåndsindtrykket, ændre denne holdning sig sjældent. Så gå ind med rank ryg, smil, kig vedkommende i øjene med et fast men venligt blik og giv et fast håndtryk. Er det haram for dig at trykke hånd, så sørg i stedet for at udvise al din imødekommenhed med blikket og holde din skuldre åbne, så ikke noget med at krydse armene.
4) Forbered en liste med spørgsmål hjemmefra. Min. 4-5 stk. og gerne spørgsmål til den organisatoriske struktur, drejer det sig om en elevplads så spørg hvilke arbejdsopgaver du kan forvente at få. Om du får tilknyttet en medarbejder til at "pusle" om dig det første stykke tid. Deres holdning til efteruddannelse ect.
5) Undersøg hjemmefra hvad lønniveauet for denne stilling er.
Hvis jeg kan komme i tanke om flere skal jeg nok få dem listet op.
HÃ¥ber at det var noget i kunne bruge.
Med venlig hilsen
Den nysgerrige