Jeg er hverken en hjemmehjælper eller sosuhjælper, men jeg ville umiddelbart gribe situationen således:
Hvis en person ønsker, at dø må det være fordi man har et dårligt selvværd, føler at man til ingen nytte er eller ingen mening finder i livet. Derpå synes jeg, at det er vigtigt, at hjælperen er der for denne ældre person. Det er vigtigt, at de får snakket om problemet, og personen finder trøst og omsorg. Snakke ud om tingene:
1. Hvorfor man har sådan nogle overvejer
2. Hvad gør at man synes livet for irriterende/trættende
3. Er der nogle specielle ønsker
4. Er der nogle personer man ønsker at se oftere
5. O.l.
Jeg finder det som en meget vigtig ting, at hjælperen bruger ekstrem meget tid på personen. Viser man er interesseret, lutter ører og holder af personen. Mennesket opfatter hurtigt om folk er interesseret eller de bare er der for arbejdet skyld. Det er bare noget mennesket opfatter hurtigt, så de første 5 min. er så vigtige for denne ældre person og det vigtigt, at man holder interessen, omsorgen og trøst ved lige.
Så person og praktisk hjælp har meget at sige.
Derefter kunne man jo gøre noget den ældre person er glad for. Man skal inden da vide hvad personen er glad for osv.
En anden relevant ting er at man virkelig skal passe på med, at lad den ældre person følge at man er en trængsel for én selv. Man skal virkelig være imødekommende, glad og smilende. Det smitter så meget synes jeg.
Jeg har ikke mere at sige… Det handler om at have det menneskelige med sig, synes jeg
