Definition af anstandsdamer i biologi?

[Sehadet]

Salam,

Er der en som kan fortælle hvad "molekylære anstandsdamer" betyder? Det er ekstremt vigtigt til min biologi eksamen imorgen.

Tak på forhånd.

[Uzay Kertenkelesi]

Det er faktisk et pudsigt navn, de har fået, som stammer fra det engelske chaperones. Molekylære chaperoner har en væsentlig opgave i både mennesker og dyr, idet de sørger for, at de ikke færdigtdannede proteiner, peptiderne, udvikler sig korrekt.
Molekylære chaperoner er proteiner, der har som opgave at sørge for, at der ikke sker fejl i andre proteiners korrekte foldning, og som retter fejl i foldningsprocessen. Hvis der sker fejl i foldningen af proteiner betyder det, at de ikke kan udfylde deres biokemiske funktion i cellen, hvilket kan føre til f.eks. stofskiftesygdomme hos mennesker og husdyr.
”Molecular chaperones” betyder direkte oversat molekylære anstands-damer. Deres funktion er at hindre proteiner i at indgå ’upassende forbindelser’, og de er uundværlige i forbindelse med en lang række biologiske processer i levende celler. Ganske små fejl i et proteins struktur kan betyde, at enzymer af afgørende betydning ikke fungerer.
For at et nydannet peptid kan blive et funktionelt protein er det afgørende, at det får den rette tredimensionale
rumlige struktur.
Molekylære chaperoner bidrager også til at undgå en ’sammenklistring’ af ikke-færdigtfoldede proteiner, hvor imellem der ellers kan dannes ikke-funktionelle ophobninger. I de tilfælde, hvor skaden alligevel er sket, og et protein ikke er funktionelt, fungerer en gruppe molekylære chaperoner som proteaser, en slags skraldemænd,
der sørger for at de ikke-funktionelle proteiner nedbrydes og fjernes.

Molekylære chaperoner findes i samtlige levende organismer, fra bakterier til mennesker. Chaperonerne inddeles
i familier efter deres molekylvægt (antal kilodalton). Hver af disse familier har specifikke egenskaber, og består af et antal medlemmer.
På tværs af arter er der en høj grad af ensartethed i de gener, som koder for og regulerer transkriptionen af de
molekylære chaperoner. Som et eksempel kan nævnes, at der i de kodende regioner i generne for med-
lemmer af en bestemt familie, som findes i både bananfluer og mennesker, er omkring 80% homologi.
Forekomsten af molekylære chaperoner i alt levende, samt den meget høje ensartethed på tværs af vidt forskellige dyregrupper viser ikke kun, at chaperonerne er af essentiel betydning, men også, at de er bevaret relativt
uforandret gennem evolutionen. Det betyder bl.a., at resultater af undersøgelser af de molekylære chaperoner i
én dyreart kan bruges og overføres til andre arter.

Nogle medlemmer af chaperone-familierne findes konstant i cellerne og er aktive, andre dannes udelukkende
efter stresspåvirkning, mens en tredje gruppe findes konstant, men opreguleres ved stresspåvirkning.
Ved stresspåvirkninger ophobes mængden af proteiner, som ikke er korrekt foldede, i cellen; dette medfører en øget produktion af bestemte molekylære chaperoner. Høje temperaturer, pesticider, tungmetaller, bakterie- og virusinfektion og oxidativ stress påvirker mængden af chaperoner. Nye undersøgelser har vist, at også alder, genetisk stress og begrænsninger i dyrs naturlige adfærdsmønster influerer på mængden af chaperoner i cellerne.