Asalamu aleikum kære brødre og søstre & venner mm..
Læste denne artikkel og jaah fik det faktisk rigtig dårligt..
Hvad er jeres syn på det?
Flere Babyer Fødes som Narkovrag!
- I Danmark vejer hensynet til mødrene tungere end hensynet til barnets liv og førlighed, siger Danmarks førende ekspert på området, overlæge May Olofsson, Hvidovre Hospital.
Hver eneste måned året rundt må læger sende mindst syv nyfødte babyer på narko-nedtrapning. Alt sammen fordi deres mødre uden hensyn til børnene fortsætter med et uhæmmet misbrug af hård narko under graviditeten.
Og som i sagen fra Odense kan lægerne blot se magtesløse til - de har ingen lovlige muligheder for at gribe ind, før det er for sent.
I alt drejede det sig i 2004 om 93 børn, der blev født med abstinenser. Året før lå tallet på 60. Der er tale om en...
...stigning på over 50 pct. på et år, viser tal fra Landspatientregisteret, som Sundhedsstyrelsen har opgjort for B.T.
Kan dø efter fødslen
- Disse børn kan være i livsfare, når vi får dem ind, og derfor skal de behandles på intensivafdeling.
- Børnene sitrer over hele kroppen og kan udvikle kramper. De virker forpinte. De har svært ved at trække vejret, har svært ved at spise og kaster op. Alle deres livsvigtige organer kan være påvirkede, og det kræver stor faglig ekspertise at behandle dem, siger Danmarks førende ekspert på området, overlæge May Olofsson fra Hvidovre Hospital.
Hun mener, at børnene i fosterlivet er udsat for mishandling i højeste potens. Og at lovgivningen slet ikke tager vare på børnenes tarv.
- Børnene kan dø efter fødslen, hvis ikke de får hurtig behandling. Og vi kan under moderens graviditet i realiteten blot passivt se på, at det går galt. Vi kan forsøge at tale moderen til fornuft og tilbyde hende al mulig hjælp, støtte og behandling.
- Men vi har ingen muligheder for at forhindre, at hun fortsætter et massivt narkotika-misbrug under hele graviditeten, til direkte livsfare for barnet, siger May Olofsson.
Større hensyn til mor end barn
I Norge og Sverige har man indført en lov, hvorefter det er muligt at tvangstilbageholde gravide narkoman-mødre og tvangsnedtrappe dem under graviditeten, så barnet kan få en ordentlig fostertilværelse uden risiko for varige skader.
Ifølge May Olofsson er erfaringerne gode og til stor glæde for mødrene selv, der ofte kommer helt ud af misbruget og kan beholde børnene bagefter.
Herhjemme har man i flere år talt om at indføre en lignende lov, uden at det er blevet til konkret handling.
- I Danmark vejer hensynet til mødrene tungere end hensynet til barnets liv og førlighed, siger May Olofsson.
Og tallene taler deres eget direkte sprog om konsekvenserne af denne holdning. Dødeligheden blandt narkomanernes børn er tre gange så høj som hos børn i almindelighed.
Mange af børnene får varige hjerneskader. Og risikoen for at de selv senere ender som misbrugere er stærkt forøget. For slet ikke at tale om de lidelser, det lille spædbarn må gennemgå som en start på livet.
Moderen var tilknyttet Odense Universitetshospital under graviditeten. Hun kom og gik på afdelingen, men indtog samtidig store mængder narkotika, uden at lægerne kunne gribe ind.
Beder om at blive låst inde
- Der er i allerhøjeste grad grund til at gøre betydeligt mere for at sikre disse små børn. Og jeg mener, at en ny lov om tvangstilbageholdelse af gravide misbrugere er et meget vigtigt skridt i den rigtige retning, siger May Olofsson.
- I dag beder nogle af mødrene her i Danmark selv om at blive låst inde og komme på nedtrapning. Ingen mor ønsker at skade sit barn for livet. De fleste har det bare så dårligt selv, at de ikke magter at gennemføre en behandling, siger hun.
Allahu akbar!
Hvor ligger grænsen henne?
Hvad har disse små UDSkYLDIGE børn gjort siden de skal lide så meget..?
Det er endnu engang vist at mennesker iik kan lovgive..
Fra BT.dk
Asalamu aleikum




