[align=center]Bohrium[/align]
Forkortet: Bh
Atomnummer: 107
Vægt: 272 u
Fast ved stuetemperatur
metal (radioaktiv)
Kunstigt fremstillet
Historie:
Det blev først fremstillet i 1976, af forskere ved ”Joint Institute for Nuclear Research” in Dubna, Rusland. Det blev efterprøvet af Peter Armbruster, Gottfried Münzenber og deres forskerhold, fra ”Institute of Heavy Ion Research” i Darmstadt, Tyskland i 1981.
Tyskerne foreslog navnet ”Nielsbohrium” i 1994, men IUPAC (International Union of Pure and Applied Chemistry) foreslog at det kom til at hedde Bohrium, da der ikke er andre navngivne grundstoffer der bærer personers fornavne. Navnet Bohrium blev internationalt anerkendt.
Bohr:
Bohr blev blandt andet internationalt anerkendt på grund af hans kvanteteori til Rutherfords atomstruktur, hvor han mente at elektronerne ligger i faste baner. Det gjorde at der blev regnet i forskellige energiniveauer for de forskellige baner og der blev fremstillet en hypotese som sagde at der vil komme en energiudladning (lysglimt), når elektroner hopper ind i lavere energiniveauer
Fremstilling af Bohrium:
For at fremstille Bohrium bombarderer man Vismut-209 (atomnummer 83) med Chrom-54 (atomnummer 24). Reaktionen er blevet registreret med avanceret måleudstyr, da reaktionen går så hurtigt. Halveringstiden var ved russernes forsøg på 1-2 milisekunder, mens at tyskerne fik den op på 5 milisekunder. Senere forsøg på den mest stabile isotop Bohrium-272 har ved at sænke temperaturen ved sammensmeltningen fået en halveringstid på 9.8 sekunder
Brug af Bohrium:
Der er umiddelbart ingen brug for bohrium, ud over til forskning, og der har kun været fremstillet et par atomer indtil nu.