Forestil dig at vi har grundlægger en by med 100 indbyggere.
Et år efter er antallet af indbyggere steget til 110, altså befolkningen er steget med 10 %.
Nu vil vi gerne forudsige hvor mange indbyggere vi har 5 år efter grundlæggelsen, så vi opstiller en model.
f(x)=100*1,1^x, hvor x er antallet af år efter grundlæggelsen.
Ovenstående formel passer til den eksponentielle vækst: f(x)=b*a^x.
Her er b begyndelsesværdien, fordi at vi i år 0 (x=0) får f(x)=100.
Beregning:
f(x)=100*1,1^0, men da alting opløftet i 0 giver 1, giver f(x)=100*1=100, altså antallet af indbyggere fra start og derfor begyndelsesværdien.
Hvert år stiger befolkningen med 10 %, men vi kan ikke bare skrive f(x)=100*0,1^x, fordi så ville antallet af indbyggere jo falde. Da 0,1 er under en.
Så vi siger at vi ligger 10% oveni antallet af indbyggere vi allerede har. Antallet må være 100%, som kan skrives som 1. Og så skal der lægges 10% til, så det giver 1+0,1=1,1.
Ergo ser modellen nu således ud: f(x)=100*1,1^x.
evt. kig på
http://mimimi.dk/c/funktionsTyper.pdfKan du så se at den faktisk ligner rentes formlen, hvor vi har startkapitalen som begyndelsesværdi og renten som vækstfaktoren.
Eksempelvis: du har 100kr fra start som du putter i banken og får 10% i rente af. Nu vil du gerne vide hvor mange penge du har efter 5 år.
Så du laver en model: f(x)=100kr*1,1^x, hvor x er antallet af år. Men de 1,1 var jo i virkeligheden 1+0,1, som igen var 1+10%.
Så du skriver det en smule anderledes: 1,1=(1+0,1) som så ligner (1+r) som er i rentes formlen. Her var r jo lig renten og den var 10% i ovenstående tilfælde. Så du skriver det ind i din ligning: f(x)=100*1,1^x kan skrives som f(x)=100*(1+0,1)^x som så ligner rentes formlen: f(x)=100*(1+r)^x som igen bliver til f(x)=k*(1+r)^x.
Giver det mere mening nu eller har jeg bare forvirret dig yderligere?