Hej Tatiyana,
Jeg er temmelig mange 100 procent sikker på, at der ikke er nogen her, der synes, du er dum eller at du spørger dumt. Tværtimod vil vi meget gerne hjælpe dig. Noor Al-Deen spurgte dig om, hvilken bog du bruger, og hvis du brugte den anden, var der jo så en mulighed for, at du kunne læse i Matma10k og måske få en bedre forklaring. Men når det er den, du i forvejen læser i, hjælper det jo selvfølgelig ikke så meget.
Det, vi gerne ville have dig til, var blot at læse det igennem igen, og gerne på en anden måde, fordi svarene på dine spørgsmål helt uden tvivl står beskrevet i bøgerne. Og det er selvfølgelig helt fair, hvis du ikke forstår, hvad der står, for matematik er indimellem svært at forstå - men så prøv at stille spørgsmål til de konkrete formuleringer frem for blot mere eller mindre at skrive den opgave, du skal besvare, af. Det siger jeg på ingen måde for at være led, ond, modbydelig eller grusom, men fordi jeg ved, at det vil gavne dig mere.
- Og der er altid mange herinde, der gerne vil hjælpe dig
Med venlig hilsen
Uffe