by Uzay Kertenkelesi » man jun 14, 2010 20:10
Salam,
Jeg har selv læst arabisk på KUA Åbent for en del år siden; det fede ved det var, at jeg selv kunne bestemme hvornår jeg gik op til eksamen, så jeg gik op i alle eksamenerne med det samme og var færdig på et år. Desuden ligger undervisningen om aftenen, i weekenden eller som fjernundervisning. Eneste problem er, at det ikke er gratis, men det er stadigvæk billigere end at læse på et udenlandsk universitet. Man betaler for hver eksamen, man tager. Jeg kender ikke priserne i dag, men da jeg tog det, kostede det nogle tusinde for hvert fag.
Man har som åben studerende også adgang til alle studiefaciliteterne (bibliotek, computere, vejledning osv). Det er stort set de samme undervisere som ved den gængse arabisk-uddannelse. Man får karakter efter den normale karakterskala, og hvert bestået fag giver point efter ECTS-reglerne.
Kan kun anbefale det
Wassalam
Ya Allah, hvis hav af indsigt brydes af barmhjertighedens bølger,
som aldrig når den brændende strand, men bevæger sig i al evighed;
lad mig drukne i dybet af Din verden, lad mig flyde i tilbedelsens stilhed,
og lad mig trække vejret, en enkelt gang mere.