Surah Al-Hashr

[3Abdahu]

Surah Al-Hashr

<object width="425" height="344"><param name="movie" value="http://www.youtube.com/v/PN2vboyJTpc&hl=en"></param><embed src="http://www.youtube.com/v/PN2vboyJTpc&hl=en" type="application/x-shockwave-flash" width="425" height="344"></embed></object>

"Alt i himlene og på jorden lovpriser Gud. Han er Den Mægtige og Den Vise.
Han er den, der drev dem af Skriftens folk, der var vantro, ud af deres boliger til den første samling. I tænkte, at de ikke ville komme ud, og de tænkte, at deres fæstninger kunne beskytte dem mod Gud. Men så faldt Gud over dem fra en side, som de ikke havde regnet med, og indgød dem rædsel i hjertet, så at de egenhændigt, og med de troendes hænder, lagde deres huse i ruiner. Så tag ved lære, I, der kan se!
Hvis ikke Gud havde dømt dem til forvisning, ville Han have straffet dem i denne verden; i den hinsidige har de Ildens straf i vente.
For de satte sig op imod Gud og Hans udsending. Hvis nogen sætter sig op imod Gud, da er Gud streng til at straffe.
Hvad I end fældede af palmetræer eller lod blive stående på roden, det skete med Guds tilladelse og for at gøre de gudløse til skamme.
Hvad Gud gav sin udsending som bytte fra dem, skulle I hverken drive på heste eller kameler for at få fat i. Gud giver sine udsendinge magt, over hvem Han vil. Gud er i stand til alt.
Hvad Gud gav sin udsending som bytte fra befolkningen i byerne, tilhører Gud og Udsendingen, slægtningene, de forældreløse, de fattige og den vejfarende - for at det ikke skal komme i omløb mellem de rige af jer. Tag imod det, som Udsendingen giver jer, og giv afkald på det, som han forbyder jer! Frygt Gud! Gud er streng til at straffe;
ligeledes tilhører byttet de fattige udvandrere, der blev fordrevet fra deres boliger og ejendom og stræber efter gunst og velbehag fra Gud og hjælper Gud og Hans udsending; de er sandfærdige.
De, der før dem havde til huse på området såvel som i troen, elsker dem, der er udvandret til dem. De føler intet behov i hjertet for, hvad disse får; ja, de ser det hellere gå til dem end til sig selv, også selvom de lider nød. De, der er forskånet for grådighed, dem vil det gå godt.
De, der er kommet til efter dem, siger: "Herre! Tilgiv os og vore brødre, som kom til troen før os! Lad ikke had mod nogen, der tror, få indpas i vort hjerte! Herre! Du er medfølende og barmhjertig."
Har du ikke set dem, der hykler, sige til deres vantro brødre blandt Skriftens folk: "Hvis I bliver fordrevet, går vi ud sammen med jer. Aldrig vil vi adlyde nogen imod jer, og hvis der bliver kæmpet mod jer, så vil vi hjælpe jer!"? Gud er vidne: De lyver.
Hvis de bliver fordrevet, vil de ikke gå ud sammen med dem; hvis der bliver kæmpet mod dem, vil de ikke hjælpe dem; og hvis de endelig hjalp dem, ville de vende ryggen til. Så får de ingen hjælp.
I sætter dem en større skræk i livet end Gud. Det skyldes, at de er folk uden forstand.
De bekæmper jer ikke samdrægtigt, men kun i befæstede byer eller bag mure. Over for hinanden er deres styrke stor. Du regner dem for en samdrægtig flok, men deres hjerte er splittet. Det skyldes, at de er folk uden fornuft.
Det er som med dem kort tid forinden: De fik følgerne af deres færden at smage, og de har en pinefuld straf i vente.
Det er som med Satan, da han sagde til mennesket: "Vær vantro!" Da det derpå var vantro, sagde han: "Jeg fralægger mig ansvaret for dig. Jeg frygter Gud, alverdens Herre."
Enden for dem begge vil være, at de kommer i Ilden; dér skal de forblive til evig tid. Det er lønnen til dem, der handler uret.
I, der tror! Frygt Gud! Lad enhver se på, hvad han har lagt op til en kommende dag! Frygt Gud! Gud ved, hvad I gør.
Vær ikke som dem, der glemte Gud, og som Han derpå har fået til at glemme sig selv! De er gudløse.
De, der hører til i Ilden, står ikke på lige fod med dem, der hører til i Haven. De, der hører til i Haven, skal sejre.
Hvis Vi havde sendt denne Koran ned på et bjerg, ville du have set det ydmyge sig og slå revner, af frygt for Gud. Disse eksempler giver Vi til menneskene; måske vil de besinde sig!
Han er Gud, foruden hvem der ingen gud er; den, der kender det skjulte og det synlige. Han er Den Barmhjertige og Den NÃ¥dige.
Han er Gud, foruden hvem der ingen gud er; Kongen; Den Hellige; Freden; Den, Der Giver Sikkerhed; Den, Der Holder Opsyn; Den Mægtige; Den Kraftfulde; Den Stolte. Højlovet være Gud, højt hævet over det, som de sætter ved Hans side!
Han er Gud; Skaberen; Ophavsmanden; Formgiveren. Ham tilkommer de skønneste navne. Alt i himlene og på jorden lovpriser Ham. Han er Den Mægtige og Den Vise."