Tilstanden for de troende, der syndede:
Nogle af de troende har i løbet af deres jordiske liv, begået synder, som gør at de på Opstandelsens dag vil møde store forfærdelser. Her vil vi se på nogle af syndernes tilstande og de straffe der vil overgå dem på denne dag.
1) Dem der ikke betalte zakat:
En af de største rettigheder Allah har over mennesket er zakat. Dem, der ikke betaler zakat af deres rigdom, vil på denne store dag blive straffet af denne rigdom. Al-Qur’ân og Sunnah fortæller os, at deres straf vil komme til dem i forskellige skikkelser.
1) En mands rigdomme vil komme til ham i form af en stor, skaldet slange med to sorte pletter over øjnene. Den vil gribe ham rundt om halsen, imens den siger: ”Jeg er din rigdom, jeg er din skat.” I Sahîh Bukhari er det berettet, at Abu Hurayrah (radî Allâhu anhu) oplyste: Allâhs Sendebud (Salla Allâhu ’aleihi wa sallam) sagde:
”Enhver der bliver skænket rigdom af Allâh og ikke betaler zakat af det, hans rigdom vil komme til syne for ham på Opstandelsens dag, som en stor, skaldet slange, med to sorte pletter over dens øjne. Den vil gribe ham på Opstandelsens dag og vil sige: ’Jeg er din rigdom, jeg er din skat.’ Da reciterede han:
”Og de, som er nærige med det, som Allah har givet dem af Sin nåde, skal ikke mene, at det er godt for dem. Nej, det er slet for dem! På opstandelsens dag skal det, de var gerrige med, lægges som en halsring på dem.” ”
2) Rigdommen, der ikke er blevet betalt zakat af, vil blive bragt frem og hvis det var sølv og guld, vil det blive forvandlet til fade af ild, som deres ejer vil blive pint med. Hvis rigdommen var i form af husdyrhold, kameler, kvæg eller får, vil de blive sendt for at pine deres ejer. Allah siger:
”… Forkynd dem, der samler guld og sølv og ikke giver det ud for Allahs sag, en smertelig straf, på den dag, da der skal hedes op i helvedes ild, og deres pander og deres sider og deres rygge skal brændemærkes dermed (og der skal siges til dem): Dette er hvad I samlede sammen til jer selv. Smag da, hvad I plejede at hobe op.”
I Muslim er det berettet, at Abu Hurayrah (radî Allâhu anhu) sagde: Allahs Sendebud (salla Allâhu ’aleihi wa sallam) sagde:
”Der er ingen, der ejer guld og sølv og ikke betaler, hvad der er passende for dem, uden at fade af ild vil blive serveret for dem på Opstandelsens dag. De (fadene) vil blive opvarmet i helvedesilden, da vil hans sider, pande og ryg blive mærket med dem. Hver gang de køler ned, vil de blive opvarmet igen og sat tilbage på ham, på en dag der vil være ligeså lang som halvtreds tusind år, indtil menneskenes dom er ovre og hans skæbne vil blive vist ham, enten Paradis eller Helvede.’ Der blev sagt: ’Oh Allahs Sendebud, hvad med kameler?’
Han (salla Allâhu ’aleihi wa sallam) sagde: ’Der er ingen, der ejer kameler og ikke betaler, hvad der er passende for dem, (hvilket indbefatter) malkning af dem på den dag, hvor de kommer og drikker vand, uden at han på Opstandelsens dag, vil blive kastet på hans ansigt på en rummelig slette, så bred så muligt. Ikke en eneste lille kamel af dem vil mangle, og de vil alle træde på ham med deres hove og bide ham med deres munde. Når den første af dem forlader ham, vil den sidste komme, på en dag, der vil være ligeså lang som halvtreds tusind år, indtil menneskenes dom er ovre, og hans skæbne vil blive vist ham, enten Paradis eller Helvede.’
Der blev sagt: ’Oh Allahs Sendebud, hvad med kvæg og får?’
Han (salla Allâhu ’aleihi wa sallam) sagde: ’Der er ingen, der ejer kvæg og får og ikke betaler, hvad der er passende for dem, uden at han på Opstandelsens dag, vil blive kastet på hans ansigt på en rummelig slette, så bred så mulig. Ikke et eneste dyr af dem vil mangle, ikke engang dem med lemlæstede horn, manglende horn eller defekte horn, og de vil stange ham med deres horn og vil alle træde på ham med deres hove. Når den første af dem forlader ham, vil den sidste komme, på en dag, der vil være ligeså lang, som halvtreds tusind år, indtil menneskenes dom er ovre, og hans skæbne vil blive vist ham, enten Paradis eller Helvede.’”
2) Den Hovmodige:
Arrogance og hovmod er en stor synd ifølge shari’ahs love. Allah hader hovmod og når Han får Hans slaver til at genopstå, vil Han samle de hovmodige i et ydmygt billede. Ifølge en hadîth berettet af Tirmidhi fra ’Amr ibn Shu’ayb fra hans far fra hans bedstefar, sagde Allahs Sendebud (salla Allâhu ’aleihi wa sallam):
”De hovmodige vil på Opstandelsens dag blive samlet, som små myrer i form af mænd, overvældede af ydmygelse fra alle sider.”
Små myrer er noget som mennesker ikke lægger mærke til; de træder på dem uden overhovedet at opdage det.
Ligesom Allâh subhanahu wa ta’ala hader arrogance, hader Han også de navne, de giver dem selv ud af stolthed og hovmod. Disse navne, som de plejede at glædes ved, er de mest hadede, foragtede og afskyelige navne for Allah.
Muslim og Ahmad berettede fra Abu Hurayrah (radî Allâhu anhu):
”Den mest hadede og foragtede mand for Allah på Opstandelsens dag, vil være ham, der blev kaldt Malik al-Amlâk (kongernes konge); der er ingen konge foruden Allah.”
Ibn Battâl sagde: Hvis navnet er et af det mest ydmygede af navne, da vil den, der bliver kaldt det, være en af de mest ydmygede blandt mennesker.
3) Synder, der resulterer i, at Allah ikke taler til personen på Opstandelsens dag:
Der er mange tekster, der afskrækker fra synder ved at advare med, at Allah ikke taler til den, der begik synden, på Opstandelsens dag. Og for dem vil der blive en smertelig straf tildelt.
Iblandt disse syndere, er der dem der skjulte, hvad Allah har åbenbaret i skrifterne. Et eksempel kan være rabbinere, munke, og lærde, der skjuler den viden de har, for at tilfredsstille herskere, eller tjene anden interesse. Det kan også være, at de ønsker at opnå verdslig fortjeneste, ligesom da rabbinerne og munkene skjulte den viden de havde om Sendebudet Muhammad (salla Allâhu ’aleihi wa sallam), fra deres egne bøger, og derved benægtede hans profetskab.
Allah siger angående disse folk:
”Sandelig, de som skjuler, hvad Allah har åbenbaret af Bogen og sælger det for en ringe pris - sådanne fylder kun deres maver med ild, og Allah vil ikke tale til dem på Opstandelsens dag og vil ikke rense dem. Og til dem er der en smertelig straf. Det er sådanne, som køber vildfarelse for retledning og straf for tilgivelse. Hvor stor er deres udholdenhed overfor ilden.”
Ibn Kathîr sagde i sin kommentar til denne ayah, ”Allah vil ikke tale til dem på Opstandelsens dag og vil ikke rense dem.”: ”Det er fordi Han er vred på dem, fordi de skjulte, hvad de vidste, så de fortjener Hans vrede. Han vil ikke se på dem eller rense dem, dvs. Han vil ikke prise dem ; derimod vil Han udsætte dem for en smertefuld straf.”
Abu Hurayrah (radî Allâhu anhu) berettede, at Allahs Sendebud (salla Allâhu ’aleihi wa sallam) sagde:
”Enhver der bliver udspurgt om viden han besidder, men skjuler (den), vil blive tøjlet med tømmer af ild på Opstandelsens dag.”
Dette er berettet og klassificeret som hasan af Abu Dawûd og Tirmidhi; det er også berettet af Ibn Mâjah og af Ibn Hibbân i hans sahîh og af Al-Bayhaqi. Al-Hâkim berettede noget lignende og sagde, at det er sahîh ifølge de to shuyukhs betingelser (Bukhari og Muslim), selvom de ikke berettede det. Ifølge en version berettet af Ibn Mâjah, sagde han (salla Allâhu ’aleihi wa sallam):
”Der er ingen mand, der besidder viden, som han skjuler, uden han bliver bragt frem på opstandelsens dag tøjlet i tømmer af ild.”
Iblandt de folk, som Allah ikke vil tale til og rense, på Opstandelsens dag, er dem der brød den pagt, som de havde lavet med Allah og solgte deres tro for en ringe pris, dem der sværgede falske eder for en ubetydelig verdslig fortjeneste. Allah siger:
”Sandelig, de, som sælger pagten med Allah og deres edelige løfter for en ringe pris – sådanne skal ikke have nogen del i det kommende (liv), og Allah vil ikke tale til dem og se til dem på Opstandelsens dag, ej heller vil Han rense dem, og de skal få en smertelig straf.”
Ibn Kathîr citerede mange ahâdîth, der kan sammenføres med denne ayah. Deriblandt er hadîthen berettet af Muslim og forfatterne af Sunan og af Ahmad fra Abu Dharr, som sagde: Allahs Sendebud (salla Allâhu ’aleihi wa sallam) sagde:
”Der er 3 som Allah ikke vil tale til på Opstandelsens dag, og Han vil ikke se på dem eller prise dem, og de vil få en smertefuld straf.’ Jeg sagde: ’Oh Allahs Sendebud, hvem er de? De er så sandelig vildledte og fortabte.’ Allahs Sendebud gentog det tre gange, derefter sagde han (salla Allâhu ’aleihi wa sallam): ’(Det er) den, der lader sine klæder hænge ned under sine ankler (isbâl); den der sælger sine varer ved hjælp af falske eder; og den der minder andre om hans tjenester (om de tjenester han gør andre).’”
Bukhari og Muslim berettede med hjemmel fra ’Abdullah, at Allahs Sendebud (salla Allâhu ’aleihi wa sallam) sagde:
”Enhver der sværger med en ed og lyver for at tage en muslims rigdom ulovligt, vil møde Allah, når Han er vred på ham.”
Bukhari berettede fra ’Abdullah ibn Abi Awfâ, at en mand stillede nogle varer til salg på en markedsplads, og sværgede ved Allah, at han var blevet tilbudt mere, end hvad en mand tilbød ham, for at overtale ham til at købe. Da blev denne âyah (vers) åbenbaret: ”Sandelig, de, som sælger pagten med Allah og deres edelige løfter…” 12
Ahmad, Abu Dawûd og Tirmidhi berettede med hjemmel fra Abu Hurayrah (radî Allâhu anhu), at Allahs Sendebud (salla Allâhu ’aleihi wa sallam) sagde:
”Der er tre, som Allah ikke vil tale til på Opstandelsens dag, og Han vil ikke se på dem eller prise dem og de vil få en smertefuld straf: En mand der nægter en vejfarende sit overskydende vand; En mand, der sværger en ed, angående de varer han sælger, efter ’Asr (dvs. sværger falskt); og en mand der sværger troskab til en leder og hvis han giver ham noget forbliver han loyal overfor ham, ellers gør han ikke.”
- Tirmidhi sagde: det er en Sahîh hasan hadîth.
Iblandt de synder, der resulterer i at Allah ikke vil tale til en, se på en eller rense en, er: en gammel mand der begår zina (hor/utroskab), løgn fra en konge, hovmod fra en fattig, ulydighed overfor forældre, kvinder der efterligner mænd, diyâthah (mangel på beskyttende jalousi for ens kvinder i familien), anal samleje med ens kone, og at lade ens klæder slæbe på jorden af stolthed.
4) Den rige, der lever i luksus:
Dem, der er tilfredse med livet i denne verden og lever i luksus, vil få det svært på Opstandelsens dag. Allahs Sendebud (salla Allâhu ’aleihi wa sallam) har fortalt os, at den, der ofte har en fyldt mave i denne verden, vil føle sult i lang tid på Opstandelsens dag. I sunan at-Tirmidhi, sunan ibn Mâjah og Mustadrak al-Hâkim er det berettet, at Allahs Sendebud (salla Allâhu ’aleihi wa sallam) sagde til sine ledsagere:
”Hold dine bøvser tilbage (fra os), for dem, der er mest tilfredse i denne verden, vil være sulten i længst tid på Opstandelsens dag.”
Og han (salla Allâhu ’aleihi wa sallam) fortalte os, at dem der er rige og lever i verdslig luksus vil få den mindste belønning på Opstandelsens dag, med mindre de giver ud af deres rigdomme til gode formål. Både Bukhari og Muslim berettede, at Abu Dharr sagde:
”Dem, der har mest (i denne verden) vil have mindst på Opstandelsens dag, bortset fra dem som Allah har skænket rigdom, og de begyndte at give det væk til venstre og højre, foran og bagved og brugte det, til at handle godt.”
Allahs Sendebud (salla Allâhu ’aleihi wa sallam) fortalte os også, at dem, der hengiver sig til voldsom verdslig luksus og rigdomme, vil ikke kunne overvinde forhindringerne og forfærdelserne på Opstandelsens dag.
5) Afsløring af bedragerne:
Det er berettet med hjemmel fra Ibn ’Umar, at Allahs Sendebud (salla Allâhu ’aleihi wa sallam) sagde:
”Når Allah samler de første og de sidste på Opstandelsens dag, vil et banner blive løftet for enhver bedrager og der vil blive sagt: ’Dette er bedrageren af den og den, søn af den og den.’”
Bedrageren er den, der giver et løfte men ikke opfylder det. Banneret er et stort flag, som ikke blive båret af andre end lederen af en krig eller en hærs standardoverbringer, så folk kan følge ham. Et banner vil altså blive rejst for bedrageren, på hvilket hans bedrag vil blive nedskrevet, og han vil blive afsløret på Opstandelsens dag. Dette banner vil blive placeret bag ham.
Jo større bedrag, jo højere vil banneret blive løftet på denne store dag. Det er berettet, at Abu Sa’îd berettede: Allahs Sendebud (salla Allâhu ’aleihi wa sallam) sagde:
”På Opstandelsens dag, vil et banner blive løftet for enhver bedrager, i overensstemmelse med omfanget af han bedrag og intet bedrag er større end en herskers.”
Hersker betyder her en leder eller en Khalîfah; Hans bedrag er meget værre, da det vedrører mange mennesker, og fordi lederen eller herskeren har magt og autoritet, så han har intet behov for at ty til bedrag.
Allah vil lade deres straf blive sådan, fordi det er på denne måde folk vil forstå straffen… Araberne plejede at hæve bannere over bedragere i deres forsamlinger og i anledning af hajj og de vidste lovovertræderen frem, med en beskrivelse af hans forbrydelse.
6) Al-Ghalûl: at stjæle fra krigsbyttet, før det bliver delt ud:
Ghalûl betyder at stjæle fra krigsbyttet, før det er blevet delt ud. Dette er en synd, der udspringer fra egoisme og grådighed. Allah subhanahu wa ta’ala har advaret den, der stjæler fra krigsbyttet og har truet med at afsløre ham foran alle skabninger på Opstandelsens dag, ved at lade ham bærer det, han stjal den dag:
”… Og den, der handler uhæderligt, skal på opstandelsens dag bringe sin uhæderlighed med. Da skal enhver sjæl gengældes, hvad den har erhvervet sig og der skal ikke gøres dem uret.”
Qurtubi sagde i sin kommentar til denne âyah: ”Dvs. at han vil blive bragt frem, imens han bærer det på sin ryg og omkring sin nakke, pint ved at bære dets vægt og forfærdet ved dets larm, irettesat i det fri for sit bedrag foran alle skabninger.”
Ghalûl indbefatter også, når herskere, medarbejdere, arbejdere og guvernører sjæler fra den offentlige kiste. Allahs Sendebud (salla Allâhu ’aleihi wa sallam) forklarede, hvordan dem der stjal på denne måde, vil bære de ting de stjal på Opstandelsens dag. Dette er berettet i mere end en hadîth. Det er berettet med hjemmel fra Abu Hurayrah (radî Allahu anhu) at,
”Allahs Sendebud (salla Allâhu ’aleihi wa sallam) stod iblandt os en dag og nævnte ghalûl og hvor alvorlig en sag det er. Da sagde han: ’Jeg ønsker ikke at se nogen af jer komme med en brølende kamel på sine skuldre på Opstandelsens dag, imens (han) siger: ’Oh Allahs Sendebud, hjælp mig.’ Og jeg vil sige til ham: ’Jeg kan ikke gøre noget for dig, jeg bragte dig budskabet.”
’Jeg ønsker ikke at se nogen af jer komme med en vrinskende hest på sine skuldre på Opstandelsens dag, imens (han) siger: ’Oh Allahs Sendebud, hjælp mig, ‘ og jeg vil sige til ham, ’Jeg kan ikke gøre noget for dig, jeg bragte dig budskabet.’”
’Jeg ønsker ikke at se nogen af jer komme med et brægende får på sine skuldre på Opstandelsens dag, imens (han) siger: ’Oh Allahs Sendebud, hjælp mig, ‘ og jeg vil sige til ham, ’Jeg kan ikke gøre noget for dig, jeg bragte dig budskabet.’”
’Jeg ønsker ikke at se nogen af jer komme med en skrigende sjæl på sine skuldre på Opstandelsens dag, imens (han) siger: ’Oh Allahs Sendebud, hjælp mig, ‘ og jeg vil sige til ham, ’Jeg kan ikke gøre noget for dig, jeg bragte dig budskabet.’”
’Jeg ønsker ikke at se nogen af jer komme med et blafrende banner på sit hoved på Opstandelsens dag, imens (han) siger: ’Oh Allahs Sendebud, hjælp mig, ‘ og jeg vil sige til ham, ’Jeg kan ikke gøre noget for dig, jeg bragte dig budskabet.’”
’Jeg ønsker ikke at se nogen af jer komme med guld og sølv på sine skuldre på Opstandelsens dag, imens (han) siger: ’Oh Allahs Sendebud, hjælp mig, ‘ og jeg vil sige til ham, ’Jeg kan ikke gøre noget for dig, jeg bragte dig budskabet.””
Denne version er berettet af Muslim og er den mest fuldførte.
Ibn Kathîr skrev i sin tafsîr mange skræmmende ahâdîth om ghalûl, også ghalûl begået af arbejdere, der stjæler fra sadaqah (almisse). Han citerede hadîthen af Abu Humayd as-Sâ’adi, der sagde:
”Allahs Sendebud (salla Allâhu ’aleihi wa sallam) satte en mand fra Azd, der blev kaldt Ibn al-Latbiyah, til at passe på sadaqah (almissen) og han kom og sagde: ’Dette er til dig og dette blev givet til mig i gave.’ Allahs Sendebud (salla Allâhu ’aleihi wa sallam) stillede sig op på al-minbar (talerstolen) og sagde: ’Hvad går der af en arbejder, som vi sendte ud for at udføre en opgave og han siger: ’Dette er til dig og dette er til mig? Hvorfor sidder han ikke hjemme hos sin moder og fader og ser om nogen vil bringe ham en gave? Ved den Ene i Hvis hånd Muhammads sjæl er, ingen af jer tager noget af det, uden han vil komme med det på sine skuldre på Opstandelsens dag, selv hvis det er en brølende kamel, en brølende ko eller et brægende får.’” – Dette er berettet af Bukhari og Muslim.
7) En der tager et stykke land ved magt:
Det er berettet, at ’Abdullah ibn ’Umar sagde: Profeten (salla Allâhu ’aleihi wa sallam) sagde:
”Enhver der tager hvilket som helst stykke land ulovligt, vil på Opstandelsens dag blive slugt af det (det stykke land) og vil synke ned til den syvende jord.”
8) En der er falsk:
Den mest onde af folk på Opstandelsens dag, vil være ham der er uberegnelig, der ikke er konsekvent i sin indstilling, men viser et ansigt til nogle folk og et andet ansigt til andre. Bukhari og Muslim berettede i deres Sahîhs, at Abu Hurayrah (radî Allahu anhu) sagde: Allahs Sendebud (salla Allâhu ’aleihi wa sallam) sagde:
”Du vil finde de mest onde af folk på Opstandelsens dag, ham der er falsk, som fremlægger et ansigt til en gruppe mennesker og et andet ansigt til en anden gruppe.”
Det er berettet i nogle ahâdîth, at denne type mennesker vil have en tunge af ild på Opstandelsens dag. Det er berettet af Abu Dawûd (og den efterfølgende version er fra ham), og Bukhari i Al-Adab al-Mufrad og af Ad-dârimi, Abu Ya’la og andre, at ’Ammâr ibn Yâsir (radî Allâhu anhu) sagde: Allahs Sendebud (salla Allâhu ’aleihi wa sallam) sagde:
”Enhver der er falsk i denne verden, vil have en tunge af ild på Opstandelsens dag.”
9) Herskeren der holder sig på afstand af sit folk:
Abu Dawûd, Ibn Mâjah og Al-Hâkim berettede med en sahîh isnâd, at Abu Maryam al-Azdi berettede, at Allahs Sendebud (salla Allâhu ’aleihi wa sallam) sagde:
”Enhver, der har nogle af muslimernes sager i deres varetægt og forbliver på afstand af dem og ikke lægger mærke til deres behov og fattigdom, vil Allah holde sig på afstand af på Opstandelsens dag, og vil ikke lægge mærke til deres behov og fattigdom.”
10:Den der tigger, når han har midlerne til at være uafhængig:
Den der tigger, når han har midlerne til at være uafhængig vil blive oprejst med skrammer i sit ansigt. Abu Dawûd, Nasâ’i, Tirmidhi, Ad-Dârimi og andre berettede, at ’Abdullah ibn Mas’ûd berettede: Allahs Sendebud (salla Allâhu ’aleihi wa sallam) sagde:
”Enhver der tigger (fra mennesker), når han har midlerne til at være uafhængig, hans tiggeri vil vise sig på opstandelsens dag, som ridser i hans ansigt.” Han blev spurgt: ”Oh Allahs Sendebud, hvad er midlerne af uafhængighed?” Han sagde: ”Halvtreds dirhams eller det tilsvarende i guld.”
11:Spytte imod Qiblah (bederetningen):
Bederetningen Qiblah er hellig. Det nævnes i ahâdîth at det er forbudt at vende sig mod eller vende ryggen mod qiblah, når man tisser eller ”defecate”.
En af de ting, som Profeten (salla Allâhu ’aleihi wa sallam) forbød os, er at spytte i retning af Qiblah. Han fortalte os, at den der gør det, vil på Opstandelsens dag komme frem med sit spyt i ansigtet. Al-Bazzâr berettede i sin Musnad, og Ibn Hibbân og Ibn Khuzaymah berettede i deres Sahîhs, at Ibn ’Umar sagde: ”Den, der spytter imod Qiblah, vil blive oprejst på Opstandelsens dag med det (hans spyt) i sit ansigt.”
Abu Dawûd berettede i sin Sunan og Ibn Hibbân berettede i sin sahîh, at Hudhayfah ibn al-Yamân berettede, at Allahs Sendebud (salla Allâhu ’aleihi wa sallam) sagde:
”Enhver, der spytter imod Qiblah vil komme på Opstandelsens dag med spyt imellem sine øjne.”
-Dens isnâd er sahîh.
12:En der lyver om sin drøm og smuglytter til andre samtaler:
Den, der lyver om sin drøm, vil på Opstandelsens dag blive straffet ved at blive bedt om at binde to bygkorn sammen. Den der smuglytter til folks samtaler, når de ikke bryder sig om det, vil blive straffet ved at få smeltet bly helt ind i ørene.
Bukhari berettede i sin Sahîh fra Ibn ’Abbâs, at Allahs Sendebud (salla Allâhu ’aleihi wa sallam) sagde:
”Enhver der taler om en drøm, som han ikke har set, vil blive bedt om at binde to bygkorn sammen, og han vil aldrig blive i stand til at gøre det. Og enhver der smuglytter til folks samtaler, når de ikke vil have det eller de prøver at fjerne sig fra ham, vil få smeltet bly hældt ind i sine ører på Opstandelsens dag.”
(Dette har jeg kopieret fra et word dokument, hvor kilder også er anvist. Denne kan jeg sende via mail insha'allah hvis ønskes)