As-salamu 'alaykum wa rahmatullahi wa barakatuh was-salaatu was-salamu 'ala sayidina Muhammad wa 'ala alihi wa sahbihi ajma'in,
hvordan kan man have lykke og glæde mens vores ummah lider, hvordan kan vi stadig gå hånd i hånd med kufar, subhanallah jeg kan ikke fatte det, hvergang jeg ud, skole, arbejd subhanallah alt er så falsk, se de billeder hvor de voldtager vores søster se det billed hvor de voldtager vores brødre, mishandler dem ,, Ya Allah hjælp os hjælp os, giv os styrke, vi siger sabr, sabr det her er ikke noget man ka have sabr over, vi burde kunne gøre noget..
Ja, vores ummah lider for hvert sekund der går, og vi kan sidde her og græde over det, der sker med vores brødre og søstre i Dafur, Irak, Palæstina, etc., uden at vores tårer vil hjælpe dem ud af deres elendighed.
Hvis man nu gerne vil bidrage med en løsning til vores lidende brødres og søsters nuværende situation, så synes jeg, at man først og fremmest starter med at hjælpe sig selv, før man overvejer at hjælpe andre.
For hvis vi nu tænker os om. Hvad er grundene til, at vores ummah lider for hvert eneste sekund der går...? Hvorfor er der al den elendighed? Hvorfor al den fattigdom? Hvorfor al den uretfærdighed?
Er det ikke-muslimers skyld? Er det amerikanernes skyld? Er ikke-muslimer fjenderne?
Nej, de har ikke noget med sagen at gøre. Muslimer er deres egne fjender, og deres uvidenhed, og rådne indre, hvis hjerte er fyldt med egoisme, materialisme, nærighed, nationalisme, ja you name it, er skyld i den tilstand vores ummah er i lige nu.
Vores brødre og søstre lider. Det kan vi ikke benægte. Vi ser tydelige beviser på det hver ENESTE dag. Vi læser om det i aviserne, og ser det i nyhederne. De LIDER, og vi er ansvarlige for deres lidelser. De skriger efter vores hjælp. De skriger efter den hjælpende hånd, som vi burde række ud til dem, men vi ignorerer deres desperate råb om hjælp.
Det er os, der bidrager til deres elendighed. Vi er uvidende og egoister. Grunden dertil er, vi er lang væk fra an-Nuur. Vi har glemt islam. Vi har glemt Allah, subhanahu wa Ta'ala, og når vi glemmer Ham, glemmer vi faktisk os selv. Vi har glemt, at denne dunya er imidlertidigt, og vi søger efter dette livs goder. Vi frygter ikke længere Allah, subhanahu wa Ta'ala.
Hvis vi alle muslimer begyndte med at frygte Allah, subhanahu wa Ta'ala, og søgte Hans tilfredsshed, ville den tilstand, som vores ummah er i lige NU, se MEGET anderledes ud.
Men vi, muslimer, er optagede af så mange andre materielle ting, end vi er optaget af at tjene Allah subhanahu wa Ta'ala, arbejde for Hans sag og hjælpe de trængende. Vi har simpelthen fyldt vores indre med farlige sygdomme, som egoisme, kærlighed til dette liv, nationalisme, materialisme etc. istedet for fylde det med troens lys.
Det er ikke Allah, subhanahu wa Ta'ala vi adlyder længere, men vores nafs.
Vi er selvcentreret, og gider ikke samarbejde med hinanden. Solidaritet og respekt eksisterer ikke i vores ordforråd. I stedet for at vi vælger at holde sammen som hinandens brødre og søstre, vælger vi at dele vi os op i bittesmå grupper, der hver især har sin egen lille dagsorden.
Så trist som det lyder, er vi lang væk fra an-Nuur og fra vores elskede profets, sallalahu 'alayhi wa salim, vej. Og jeg kan kun se en grund til den sørgelige tilstand vi og vores ummah er i, og det er kun p.g.a. uvidenhed, som resulterer i vores indre rådner. Alt dette går ikke kun over os selv. Nej, det går faktisk ud over vores ummah.
Løsningen?
Start med at arbejde med dig selv, før du begynder med at hjælpe andre. Prøv at forstille dig, at hvis vi alle tog dét skridt og rensede vores indre, som er fyldt med sygdomme ud med kærlighed til vores elskede Skaber og vores elskede profet, Muhammad, sallalahu 'alayhi wa salim, og frygt til Allah, subhanahu wa Ta'ala, så ville det have en stor virkning på vores ummah.
Vi skal simpelthen arbejde os mod at oplyse vores hjerter med troens lys, og det kan vi gøre ved at søge viden om islam, og tage det til os, ihukomme Allah, subhanahu wa Ta'ala, dag og nat og følge den perfekte eksempel, sayidina Muhammad, sallalahu 'alayhi wa salim.
Om det er en nem løsning? Nej, det er det overhovedet ikke, men det er den rationelle, og Allah, subhanahu wa Ta'ala, formaner os at bruge vores fornuft, og adlyde Ham og Hans budbringer.
Må Allah, subhanahu wa Ta'ala, sænke os styrke til at gå forrest i kampen for retfærdighed, og fjerne vores dovenskab amin.
Was-salamu 'alaykum wa rahmatullahi wa barakatuh
by muslima_18 » tors okt 11, 2007 19:28 
InshaAllah yen'ad 'alaykum be-saha wel-'afje 
Må dagen imorgen bringe glæde og velsignelser med sig, amin.
