At give gode råd til sine medmuslimer

[muslima_18]

[shadow=red]At give gode råd til sine medmuslimer [/shadow]


Du bør være en god rÃ¥dgiver for alle muslimer. Det højeste niveau (af dette) er, at du intet skjuler fra dem, hvilket hvis det blev tilkendegivet ville resultere i godhed eller beskyttelse fra noget ondt. Profeten (Allāhs fred og velsignelser være med ham) har sagt, »Religion er god rÃ¥dgivning«. En del af det er at støtte en muslim i hans fravær, som du ville i hans pÃ¥syn, og ikke give ham flere mundtlige tegn pÃ¥ hengivenhed, end du har for ham i dit hjerte. Det er ogsÃ¥ en del af dette, at nÃ¥r en muslim beder dig om et rÃ¥d, og du ved, at den rette handling ikke ligger i det, som han er indstillet pÃ¥ at følge, at du fortæller ham det.

Mangel pÃ¥ gode rÃ¥d indikeres ved tilstedeværelsen af misundelse over de belønninger Allāh har givet andre muslimer. Oprindelsen af sÃ¥dan misundelse er, at du finder det uudholdeligt, at Allāh har skænket en af Sine tjenere en god ting, hvad enten det er af religiøs eller verdslig natur. Den yderste grænse er at ønske, at vedkommende bliver frataget det. Det er blevet overleveret at »misundelse opbruger gode gerninger ligesom ild fortærer tørt træ«. Den misundelige protesterer imod Allāhs forvaltning af Sit eget domæne, som for at sige, »O Herre! Du har anbragt dine belønninger, hvor de ikke hører til.«

Det er tilladt at være misundelig uden nag, hvorved du, når du ser en belønning blive skænket til en af Hans tjenere, beder Ham om at skænke dig det samme.

NÃ¥r nogen roser dig, skal du nære uvilje overfor hans ros inde i dit hjerte. Hvis han har rost dig for noget, du sandfærdigt besidder, sÃ¥ sig: »Lovprisningen tilkommer Allāh, der har afsløret de gode ting, og skjult de grimme ting.« Og hvis han roser dig for noget, du ikke besidder, sig: »Oh Allāh! kald mig ikke til regnskab for, hvad de siger, tilgiv mig for det de ikke er vidende om, og gør mig bedre end hvad de tror om mig.«.

Hvad angår dig, så undlad at rose nogen unødvendigt.

NÃ¥r du ønsker at give et rÃ¥d til nogen angÃ¥ende noget af hans adfærd, som du er kommet til at have kendskab om, sÃ¥ vær mild, tal med ham privat og udtryk ikke eksplicit det, som kan overbringes implicit. Skulle han bede dig om at fortælle, hvem der har fortalt dig, hvad du ved, fortæl det ikke af frygt for, at der skal opstÃ¥ fjendskab. Hvis han accepterer dit rÃ¥d, lovpris Allāh og tak Ham. Hvis han skulle afvise det, sÃ¥ giv dig selv skylden.

Hvis du bliver givet noget i forvaring, sÃ¥ beskyt det bedre end, hvis det tilhørte dig selv. Returner det som blev betroet dig, og tag dig i agt imod at forrÃ¥de tillid. Profeten (Allāhs fred og velsignelser være med ham) sagde, »Den, der ikke kan holde, hvad han bliver betroet, har ingen tro« og »Tre ting er tilknyttet Allāhs Trone: Velgørenhed, som siger »Oh Allāh! Jeg er ved Dig, lad mig derfor ikke blive fornægtet!«, Slægtskab, som siger »Oh Allāh! Jeg er ved Dig, sÃ¥ lad mig ikke blive afskÃ¥ret!« og Tillid, som siger »Oh Allāh! Jeg er ved Dig, sÃ¥ lad mig ikke blive forrÃ¥dt.«Tal sandfærdigt og indfri forpligtelser og dine løfter, fordi at bryde dem er tegn pÃ¥ hykleri.

»Kendetegnene for en hykler er tre: Når han taler, lyver han, når han lover, bryder han sit løfte, og når han bliver betroet, svigter han den tillid.«

Pas pÃ¥ diskussioner og skænderier, for de kaster nag i menneskers bryster, fremmedgør hjerter, og leder til fjendskab og had. Hvis nogen siger dig imod og har retten pÃ¥ sin side, sÃ¥ accepter hvad han siger, for sandheden skal altid følges. Hvis han pÃ¥ den anden side har uret, sÃ¥ forlad ham, for han er uvidende, og Allāh har sagt, »Og vend bort fra de ignorante« (7:199).Giv afkald pÃ¥ al spøg, og hvis du lejlighedsvis driller for at lette en muslims hjerte, sÃ¥ tal kun sandheden. Profeten (Allāhs fred og velsignelser være med ham) sagde, »Lad være med at skændes eller strides med din bror, og afgiv ham ikke et løfte, for derefter at bryde det«.Respekter alle muslimer, specielt de der fortjener det, sÃ¥som de lærde, de retskafne og de ældre.

Forskræk eller skræm aldrig andre muslimer, og hån eller latterliggør dem ikke, og foragt dem ej heller.

Være beskeden, for ydmyghed er de troendes egenskab. Vær pÃ¥ vagt overfor hovmod, for Allāh kan ikke lide de hovmodige. De der gør sig selv ydmyge, bliver ophøjet af Allāh, og de der er hovmodige bliver ydmyget af Ham.

Der er tegn, der adskiller de ydmyge fra de hovmodige: »For at Allāh kan adskille det afskyelige fra det gode« (8:37).Tegn pÃ¥ ydmyghed omfatter en smag for ubemærkethed, uvilje imod berømmelse, accept af sandheden, hvad enten den er fra en underordnet eller fornem person, at elske de fattige, at omgÃ¥s dem, at opfylde de rettigheder folk har krav pÃ¥ fra dig sÃ¥ fuldstændigt, som du kan, takke dem der har opfyldt deres pligter overfor dig, og tilgive de der er forsømmelige. Tegn pÃ¥ stolthed omfatter en forkærlighed for stillinger med mest værdighed, nÃ¥r man er i selskab med andre, at rose sig selv, at tale hovmodigt, klar overlegenhed, arrogance, at spankulere, og forsømmelse af andres rettigheder over dig, mens du kræver dine rettigheder fra dem.



http://www.islamisk.dk/litteratur/defau ... id=5&id=22