by Dr. Who » lør sep 03, 2011 19:15
Som jeg skrev i det andet indlæg, så holder jeg stadig på, at det ikke er nødvendigt, tilmed måske endnu mere skadeligt, at muslimer skal tage afstand til ekstreme synspunkter i tide og utide. Hvis man ønsker at muslimer skal tage afstand til den slags, synes jeg, man indirekte også tillægger muslimer en fordom om grundlæggende ekstreme synspunkter. Ved at bede muslimer om at tage afstand fra de negative ting, der ofte tillægges muslimer, er man jo også med til at fastholde det stereotype billede af muslimer.
Hvis det var mig, der var muslim (ikke-dansk), ville jeg gerne selv ønske, at en dansker møde mig som en god person uden fordomme om mig.
Det kan godt være, jeg er naiv, men jeg tror altid på det gode i mennesker, jeg ved første kontakt møder på gaden.
Noget andet er, om det overhovedet ville gøre en forskel. Jeg tror altså ikke, at befolkningen i Danmark enten er bundracistiske islamhadere eller det modsatte - jeg er sikker på, at en stor del kan se forskel på skidt og kanel og er i stand til at se muslimer som ganske normale medborgere uden at en stor gruppe muslimer tager afstand til HuT. Og den gruppe, der bare er fanatiske antimuslimer vil alligevel råbe taqiyya, når en demokratisk gruppe muslimer står frem og det er bare spild af tid så.
- "I am by no means a nervous man, but it is stupidity rather than courage to refuse to recognize danger when it is close upon"
- Brugere synes godt om dette indlæg : Abu Saif