For 3. år i træk, må jeg skrive et forsinket indlæg om IslamiC.dk's fødselsdag
For lidt over en uge siden, fyldte IslamiC.dk 5 år. Et pænt og rundt tal, mash'Allah
IslamiC.dk har nu eksisteret i ret langt, og er i dag et af de mest besøgte dansk-islamiske foraer på nettet.
Året der gik
IslamiC.dk's hjemmeside http://islamic.dk/v1 lukkede sidste år, og har siden da kun fungeret som et decideret forum. Fremfor at have artikler etc. på en hjemmeside, har vi valgt at samle det sammen med forummet.
Aktiviteten på forummet er steget voldsomt gennem året. Fra omkring de 400 unikke besøgende pr. dag til knap 800 unikke besøgende, er tallet nærmest fordoblet. Det skyldes ikke mindst brugernes mange spændende diskussioner, som har givet flere lysten til at "være med".
Året har dog haft sine op- og nedture. Udover en del tekniske problemer, har vi haft problemer med at få stabiliseret et ordenligt sæt af regler, som kunne skabe et mere kontrolleret forum. I stedet vidnede vi at islamic.dk bevægede sig hen imod et forum der er ikke længere blev plads til nye og unge muslimer samt ikke-muslimer, men derimod blev et sted for folk som ville tærske løs i fiqh-relaterede diskussioner. Det ene HT/Salafi/Sufi emne efter det andet blev oprettet, og vi fornemmede at forummet var blevet en krigszone. På dette tidspunkt var IslamiC.dk tæt på at lukke ned.
Dette medførte at vi tilføjede nye regler til forummet(punkt 2.x), som derudover har medført at en del brugere er blevet udelukket pga. gentagende brud på disse regler. Ikke desto mindre føler vi, at det har været den bedste beslutning truffet i år.
Halal/Haram-projektet blev lanceret takke være en dygtig bror, Idris, som hver dag bruger masser af tid til at finde svar på de mange spørgsmål. Ligeledes ros til de mange brugere som har stillet mange spændende spørgsmål i denne sektion.
Derudover har vi fået en del tilgang fra ikke-muslimer, som har brugt IslamiC.dk til at "kende sine naboer" bedre, og til at få besvaret nogle spørgsmål de måtte have brændt inde med.
Kort sagt, har det været et rigtigt godt år for IslamiC.dk, der takke være brugere og folk udefra, stadig er et rigtigt livligt forum med masser af positive oplevelser for muslimer og ikke-muslimer.
TAK
Så der skal lyde et stort tak til alle brugere - såvel nye som gamle. I skal huske, at rigtig mange læser med i forummet og mange får utrolig meget ud af jeres mange gavnlige indlæg. Stort tak til de Abdul-Azeez for hjælp til udarbejdelsen af de nye regler.
Tak til digiislam.dk for udvikling/programmering/design. Islam.dk for linkhenvisning, islamisk.dk og IslamForum.dk for rådgivning, Idris for håndtering af Halal/Haram-forummet.
Har DU et forslag til forbedringer i forummet, så skriv i dette emne eller send mig en PB.
Og glem ikke at IslamiC.dk er en 100% profit-fri hjemmeside. Der er ingen foreninger eller virksomheder bag islamic.dk. Alle udgifter betales af administrationen, og forummet er 100% dedikeret til brugerne - dvs. det er JERES forum.
Tak for jeres engagement.
Fred








: 
