Forleden stod jeg og ventede på toget
TÃ¥rer begyndte at falde ned langs mine kinder..
Du stod derude i solskinnet og vinden blæste omkring dig, som om den legede med dig.
Det gjorde så ondt indeni at se dig
Det sorte korte hår kaldte på mig og længslen indeni mig gjorde, at jeg i et sekund løftede min hånd
For at røre det
Mærke det mod fingerspidserne og indånde duften
Hans hænder der var mandige, mørke og akkurat som jeg mindes dine, fik mig til at spørge, hvem denne mand var?
Jeg veg tilbage med mit blik sænket mod jorden, mens længslen efter dit faderlige knus igen begyndte at rive og trække i mig indefra..
Far
Du forstod mig uden ord
Du forstod mig uden ord
Du tilgav mig.
Du lærte mig at balancere i livet, når det var svært
Du gav mig en hånd og hjalp mig op når jeg faldt.
Du bar over med mig og selv når jeg skuffede dig og blev trodsig, forblev du hos min side og støttede mig.
Og selvom jeg nu græder, græder jeg ikke over din død.
Men over det savn du efterlod..
