En muslims mod (digt)

[Uzay K.]

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg har haft svært ved at skrive, endog meget svært. Men jeg har alligevel valgt at fortsætte skriveriet lidt endnu; jeg ved ikke, hvor jeg har modet fra. Mod er noget underligt noget; ingen af os er født modige, men enhver af os er født med et potentiale. Uden mod kan vi ikke praktisere vores potentialer; hvordan skal mennesker kunne være tålmodige, venlige, sandfærdige eller barmhjertige - fortsætte - uden mod?

Jeg tror, at modet opstår fra kærlighed til Allah og til det, Han har skabt. Følgende lille digt illustrerer, hvad mod symboliserer for mig i denne tid:

Mørke: en trussel mod sommeren
Vældige skyer er på vej
Byger af uvejr vil komme
Et regnvejr er pluds´ligt på vej!

Et uvejr af tristhed og længsel
Stormen er smerternes tegn
Ved Ham som er Skaber af MÃ¥nen:
Jeg er ikke bange for regn!

Forbinder Hans ord til mit hjerte
Beder for sjælens fornuft
Det uvejr kan rase og storme
Jeg glemmer ej rosernes duft!

For havet kan piske med vælde
Og bølger kan smadre min havn
Orkanen kan vælte min grundvold
Men ingenting vælter Hans navn!

Min tro er mit skib og min redning
Hans styrke et åndeligt reb
For Dunya kan kæmpe imod mig
Men fravrister ej Allahs greb!

[Muslimaa]

Uzay: jeg synes at du skal fortsætte med at skrive. Du skriver jo godt mashAllah

[anonymouse26]

Alhamdulillah....

Det dybe og meningsfulde ord, ma sha Allah. Tak for at dele det med os.