Vejen til evig glæde - digt!

[Musliman]

as-salamu alaykum!

Her er et lille digt som jeg håber i kan lide.

Hvorfor søger vi evig lykke i hvad der er foranderligt og midlertidigt?
Hvorfor prøver vi at gøre den verden til hvad den ikke er, og aldrig vil blive?
Hvorfor knytter vi os til dunya, som et barn knytter sig til sin mor?
Har den overhovedet gjort os andet end skade?
Har den gjort andet end at svigte os, når vi har haft tillid til den?
Har den gjort andet end at såre os, når vi har elsket den?
Har den opfyldt vores behov og udfyldt vores indre tomrum?
Nej, for hvad der er midlertidigt, findes der ingen evig glæde i.
For hvad der ikke er fejlfrit, findes der ingen perfektion i.
Alligevel anstrenger vi os på at gøre dette liv evigt og perfekt.
Alligevel prøver vi håbløst at skabe vores eget paradis i dette liv,
og undslippe Skaberens retfærdige dom over os i det næste.
O Adams børn, netop derfor skal vi løsrive os for dunya!
Lad os være som fluen der løsriver sig fra edderkoppens spind
Lad os have kærlighed til Allah alene.
Frygte Allah alene.
Have håb i Allah alene.
Have tillid til Allah alene.
Gøre os afhængige af Allah alene!
Først da vil Allah løfte sløret fra vores øjne,
og vi vil være i stand til at se virkeligheden.
Først da vil vi være i stand til at kunne finde den rette vej,
efter at have foret os vild i Dunya's falske og midlertidige glæde.