På Tæppet i en Smuk Moské
På tæppet i en smuk moské;
Koranen læst med blidhed.
Han sender os et sagte kald,
der bryder stedets stilhed.
Et kald med løfte om en tid
hvor portene er åbne,
For Allahs ord gi´r sjæle ild
og holder hjerter vågne.
Hvor troende står fast i bøn,
i broderskab forbundet,
For Allahs ord er altid nær,
hvis først vi har dem fundet.
På taget af en smuk moské,
er himlen som et tæppe,
og vinden som Allahs adhân,
dog mærker vi det næppe.
I den moské, vi lever i,
er verdens lys vor leder,
vor frihed kun vi opnår ved,
den korte tid vi beder.
Som troende, det håber vi,
er dette liv en hindring,
og bønnens tavse univers,
en spådom om vor lindring.
NÃ¥r solen synker ned i nat
og bønnens tid er nået,
velsignelser og barakât,
de troende har fået.
På tæppet i en smuk moské;
Koranen læst med blidhed.
Han sender os et sagte kald,
der bryder stedets stilhed.
Et kald med løfte om en tid
hvor portene er åbne,
For Allahs ord gi´r sjæle ild
og holder hjerter vågne.
Hvor troende står fast i bøn,
i broderskab forbundet,
For Allahs ord er altid nær,
hvis først vi har dem fundet.
På taget af en smuk moské,
er himlen som et tæppe,
og vinden som Allahs adhân,
dog mærker vi det næppe.
I den moské, vi lever i,
er verdens lys vor leder,
vor frihed kun vi opnår ved,
den korte tid vi beder.
Som troende, det håber vi,
er dette liv en hindring,
og bønnens tavse univers,
en spådom om vor lindring.
NÃ¥r solen synker ned i nat
og bønnens tid er nået,
velsignelser og barakât,
de troende har fået.
Diget motiverer mig faktisk til at gøre mere og ikke opgive.
