Ja...

[3Abdahu]

Mit håb er dræbt
Mine sår er åbne
Mit hjerte banker
mine hænder ryster

"Det her er ikke godt, det er slet ikke godt"

Tankerne strømmer igennem mit hovedet
Jeg kan ikke fokusere
Jeg prøver at beherske mig
men før jeg ved det
begynder tårerne at strømme

Med bagsiden af hånden
tørrer jeg dem væk
kaster et hurtigt blik ud i luften
men pludselig bliver det tåget
der er nye tårer på vej

Jeg forsøger at samle de sidste stumper af mine kræfter
styrter ud af bygningen, hen til et hjørne hvor ingen kan se mig

Jeg bøjer min sjæl til det kolde jord
og kaster mit ansigt i snavset, mens jeg hulkende beder til min Skaber:

"Allahumma inni 3abduka wa ibn 3abdika wa ibn amatika. Naasiyati bi Yadika, maadin fiyya Hukmuka, 3adlun fiyya qadaauka. Asaaluka bi kulli ismin huwa laka samayta bihi nafsaka aw anzaltahu fi Kitaabika aw 3alamtahu ahadan min Khalqika aw istaatharta bihi fi 3ilm il-ghaybi 3andak an taj3ala al-Quraana rabee qalbi wa noor sadri wa jalaa’a huzni wa dhahaaba hammi."


(O Allah, I am Your slave, son of Your slave, son of Your female slave. My forelock is in Your hand, Your command over me is forever executed and Your decree over me is just. I ask You by every Name belonging to You which You named Yourself with, or revealed in Your Book, or You taught to any of Your creation, or You have preserved in the knowledge of the unseen with You, that You make the Qur’aan the life of my heart and the light of my breast, and a departure for my sorrow and a release for my anxiety.)