As'Salaamu Aleykoum w Rahmatollahi w Barakutuh.
InshaAllah I alle er ved jeres bedste fysisk såvel som psykisk.
Her kommer så et lille digt fra mig
Kærlighed?
Hvad er kærlighed i bund og grund?
Er det blot vores iagttagelser af det modsatte køn?
Vores lidenskab til noget andet og lidt specielt?
Men dog, hvad er det helt?
Jeg tror jeg har fundet ud af det!
Eller nej vent
Ikke alligevel – eller har jeg glemt?
glemt hvad det var du lærte mig
det jeg hørte fra dig
det du viskede i øret på mig.
Har ikke glemt det, det er blot et overstået kapitel
en midlertidig glæde jeg helt vil glemme
noget jeg ikke vil huskes på
og alligevel skriver jeg dette.
Kan ikke glemme dig selvom jeg inderligt ønsker det
lige meget hvad jeg prøver bliver tankerne ved
dit hoved dukker op og jeg mindes dine beskeder
dem med hjerterne over alle dine i’er
din stemme og dit grin
ja selv dit smil savner jeg!
Der er ikke noget jeg ikke husker ved dig
alle de små ting, selv det folk hurtigt glemmer
alt er gemt i mit hjerte som en lille reminder
et minde om hvor god tiden var
et minde om hvor hurtigt ting kan skifte sig.
Lige meget hvad jeg gør, kan jeg ikke få dig ud af mine tanker!
fanger – jeg føler mig som en af dem.
Fanget i min egen eftertænksomhed
jeg tror at overstående kaldes kærlighed.
Kærligheden er så tæt og alligevel så langt fra mig
lige meget hvad jeg prøver, ”then it takes us apart”
Tager mig til et afsides sted hvor jeg ikke kan finde vej
så jeg fare vildt og råber efter dig.
Men der finder jeg ud af at du ikke er ved min side
at det vi havde sammen det er fortid
at min verden er sortere end det sorteste kul
og lige meget hvad jeg prøver sidder jeg fast i det hul
kan ikke komme op – ingen prøver at hjælpe
så må gøre mig klar til at klare mig selv
til at passe mig selv og have en verden for sig
verden er én ting – jeg er noget andet
w Salaam
