Det spørgsmål har en "Ellen Lissner"( i 1977) skrevet ret så tankevækkende om i dette salmedigt.
I første vers stilles spørgsmålet og vers 2-4 giver svaret.
1.
Hvorfor er vi skabt så forskellige, Gud?
Hvorfor deler du gaver så ulige ud?
Hvorfor har vi meget - og andre så lidt,
og hvorfor misforstår vi hverandre så tit
og skader, hvor vi kunne gavne?
2.
Jeg skabte - og skaber hver enesste dag,
men at gøre kopier er ikke min sag,
hvert menneskebarn er et kunstværk for sig,
for at gøre min verden mangfoldig og rig,
at I måtte undres og glædes!
3.
Min verden er rig og mangfoldigt mit sind,
og jeg lukker jer gerne i rigdommen ind;
men I bygger mure, og I sætter skel,
og I under slet ikke hverandre det vel,
min rigdom I gør til kontraster.
4.
Jeg gav jer hverandre til trøst og til gavn,
til at støtte og hjælpe,-og hver fik sit navn,
sin evne, sin farve, sit særpræg, sit sprog,
for at modpol og forskel forenede dog
min verden til gavn kunne blive.
- Ja, lad os glæde os over forskellighedens betydning.
