et digt om travlhed og pres

[Muslimaa]

----

[OurUmmah]

Kan så meget relatere..! som taget ud fra min egen mund de ord..

[Muslimaa]

Ourummah: tålmodigheden er the keyword.
Hvis bare jeg ville tage mig sammen og komme tættere på Gud i stedt for at komme længere væk.

[Zuzubu]

Føler mig så presset for tiden
lektier, afleveringer og føler mig lidt blind
ser ikke meget over mit eget næsetip
føler virkelig at jeg bliver slidt
slidt indefra og
væk, bliver den smule iman jeg har
jeg hader stress og hader at føle mig presset
jeg vil bare føle mig lidt fri
men jeg ved at det nok skal blive godt
3g vil snart føles som et kort sekund
snart er det hele forbi
måske skulle jeg nyde den indeni.

Jeg har svært ved at holde balancen
jeg vil ikke misse chancen
chancen for at blive til noget
men jeg føler mig som et menneske uden mål
jeg er forvirret - hva skal jeg blive?
det dur ikke at andre fortæller mig det'
men jeg er i tvivl og det føles som jordens undergang
fordi du fremtiden, gør mig bang'e

Gud, hvor er jeg træt af min iman
jeg gider ikke hele tiden give skyden til shaytan
min nafs kæmper jeg ikke længere med
trænger virkelig til en ghusul-bad
jeg vil ikke give op
men jeg føler til tider
at det hele er for meget og nok!

Rigtigt nok, men det er der ikke noget at gøre ved. Kæmp!

[3Abdahu]

Åh Muslimaa. Du får et kæmpe kram herfra!

Hvis jeg skal være helt ærlig med dig, så er det pres/stress man oplever i gymnasietid INTET i forhold til, hvad der venter i "det virkelige liv"... Sååå...Jeg har ikke rigtig noget trøstende ord at sige. Jo, når du får din hue, vil du tænke "Det var sgu det hele værd!"

[Muslimaa]

3Abdahu: tak søde
Men det er ikke kun gymnasiet, føler bare at det hele bliver for meget nogle gange.
Gymnasiet, familie livet osv... Men har det godt nu alhamdulilah.
det hjælper at stille og roligt at tænke tingene igennem og finde en løsning

Men ja.. Den hue inshAllah khair ...

[3Abdahu]

3Abdahu: tak søde
Men det er ikke kun gymnasiet, føler bare at det hele bliver for meget nogle gange.
Gymnasiet, familie livet osv... Men har det godt nu alhamdulilah.
det hjælper at stille og roligt at tænke tingene igennem og finde en løsning

Men ja.. Den hue inshAllah khair ...

Jeg kan virkelig godt følge dig.
Livet kan godt virke for overvældende nogengange...desværre

Men inshaAllah kheir. Du skal nok klare det snildt<3

[Muslimaa]

3Abdahu : netop sis <3. Shokran ya-ukhti (tak sis)

[Betelgeuse]

As-salamu 'alaykum

Den tankegang du gengiver i digtet, er meget udbredt blandt unge muslimer i dag; At lige så snart man kommer ud for tilsyneladende svære prøvelser, bliver ens iman reduceret. Det er en meget sørgelig tankegang, desværre.

Vi bliver testet både på godt og ondt. Vores elskede Profet (Allahs fred og velsignelser være med ham) sagde, at når Allah, Den Ophøjede ønsker godt for én, tester Han ham med prøvelser. Dette er der mange visdomme bag, hvis man blot reflekterer. Når vi bliver udsat for prøvelser - selv hvis de i vores syn, er dårlige og svære - er dette ligeledes én af Allahs måder at velsigne os på. For hvad er det egentlig prøvelser gør ved os?

Prøvelser giver os først og fremmest en styrke som vi aldrig troede vi havde, hvis vi ikke var kommet ud for prøvelser. Sommetider, er det altså netop trængler vi netop har brug for i vores liv. Ville vi ikke opleve disse hindringer og prøvelser igennem livet, ville det lamme os fuldstændigt. Det siges også, at det er under travlhed, pres, prøvelser og forhindringer at man finder ud af sit sande jeg og sin sande tro (iman).

Det er også under prøvelser, at man bør stoppe op og sige til sig selv, "Jamen, intet sker uden Allahs vilje. Og jeg skal blot have tålmodighed". Hvad der skal ramme én, vil man blive ramt af uanset hvad man gør for at forhindre det. Og hvad der ikke vil ramme én, vil man aldrig blive ramt af uanset hvad man gør for at opnå det. Det er også her, at man muligvis bliver mere taknemmelig da man ved at andre har det meget hårdere.

Derved bliver man altid holdt i en balance mellem taknemmelighed og tålmodighed. Indeed. It's a blessing in disguise.

[3Abdahu]

Sørgelig tankegang... Hmmm.
Er det ikke bare en normal udløsning?

Men meget interessant vinkel du kommer med.

[Muslimaa]

Zana: Al salamu alaikum søster.
Jeg tror du har misforstået mig. Jeg har ikke en sørgelig tankegang, ved udmærket godt at livet er fuld af prøvelser...
Men ja vi skal være taknemlige for prøvelser og de viser vores iman... enig

[Bakr Umar]

Føler mig så presset for tiden
lektier, afleveringer og føler mig lidt blind
ser ikke meget over mit eget næsetip
føler virkelig at jeg bliver slidt
slidt indefra og
væk, bliver den smule iman jeg har
jeg hader stress og hader at føle mig presset
jeg vil bare føle mig lidt fri
men jeg ved at det nok skal blive godt
3g vil snart føles som et kort sekund
snart er det hele forbi
måske skulle jeg nyde den indeni.

Jeg har svært ved at holde balancen
jeg vil ikke misse chancen
chancen for at blive til noget
men jeg føler mig som et menneske uden mål
jeg er forvirret - hva skal jeg blive?
det dur ikke at andre fortæller mig det'
men jeg er i tvivl og det føles som jordens undergang
fordi du fremtiden, gør mig bang'e

Gud, hvor er jeg træt af min iman
jeg gider ikke hele tiden give skyden til shaytan
min nafs kæmper jeg ikke længere med
trænger virkelig til en ghusul-bad
jeg vil ikke give op
men jeg føler til tider
at det hele er for meget og nok!

Selamun Alaikum we Rahmetullahi we Berekatuhu / Hej

MashaAllah virkelige flot skrevet. En virkelig inderligt beskrivende digt. Må Allah belønne dig, for at have delt den med os.

Livet er fyldt med gåder og prøver. Intet er let i denne verden. Alt kommer fra Allah, alt vil vende tilbage til Allah. Intet bliver gjordt sværere end hvad et menneske kan klare. Man må tage kampen op med sin indre nafs, og kæmpe imod. Bag ehvert mørke, findes lys. Bag ethvert tungt byrde, ligger der noget sødt og godt. Vi må tænke på det som en midlertidig prøve. - Hvis et menneske plantede et æbletræ, ville det gøre det med besvær. Fra at grave hul ned i jorden, til at plante dette her træ, også ikke mindst tiden med at vente på dette træ skal vokse. Alt dette er en form for besvær, Men vi ved ligeså godt, at når dette træ vokser sig stort og grønt, spreder sine planter ud, og vokser æbler ud, vil det gøre os glade, og efter alt dette hårde og besvære vil vi smage på træets frugter. Livet er som træet. Det føles hårdt og tungt, men der venter de sanfærdige og retfærdige nogle enorme smagfyldte frugter. Allah belønne os alle med dette. Håber det kunne være en lille smule til gavn. Fred være med alle.
Bakr Umar

[Zana]

Wa 'alaykum as-salam wa rahmatullah,

:. Muslimaa

Digte er ikke altid lette at fortolke, så jeg beklager hvis jeg har misforstået dig. Jeg tog blot udgangspunkt i det, du skrev.

føler virkelig at jeg bliver slidt
slidt indefra og
væk, bliver den smule iman jeg har

Gud, hvor er jeg træt af min iman
jeg gider ikke hele tiden give skyden til shaytan

[Betelgeuse]

Salam 'alaykum,

Jeg synes søster Zana har en rigtig god pointe, og i stedet for at angribe den, så skal man prøve og forstå den og reflektere over den smukke pointe. Barak Allahu feeki, søster Zana. Faktisk kan gode og lyse tider være tider, hvor vi glemmer hvem der er Giveren, og dermed have en fortyndende effekt på vores iman, så de er lige så meget en prøvelse. Svære tider er hårde og krævende, men de styrker os og gør os bevidste om, at vi ikke har alt i vores magt. Det værd at huske på.

Jeg fik engang for mange år siden fortalt en hadith, som jeg ikke husker ordret, men den er smuk, og man glemmer den ikke efter at have hørt den: Mener det var nogle sahaba der i en periode oplevede, at tingene gik godt for dem. De blev bekymrede og henvendte sig til Profeten, salla lāhu 'alayhi wa sallam, og spurgte ham om det var fordi at Allah ikke elskede dem mere siden de ikke blev udsat for prøvelser. Rørende, ikke?

Wa Barak Allahu feeki, søster Muslimaa for at dele dine tanker med os

[Muslimaa]

Zana: det jeg mente var at når man kun ser mørke så føler man mørke og dermed mister man håbet. Men det betyder ikke,at jeg ikke ved at alt det her er prøvelser... Min iman bliver svagere ja, fordi den ikke er stærk, så er det klart at den bliver svag af bare det mindste. Når jeg har et fast godt iman, så kan jeg klare mange ting uden at miste håbet. Derfor skrev jeg "jeg gider ikke give skylden til shaytan" for så vidt jeg ved så er det ikke altid shaytan der er skyld i alt. Det kan være ens egen nafs og i det her tilfælde er det min nafs der er skidt!

Al-maghrebia: Jeg angriber ikke søster Zana og synes det hun skrev er smukt og noget man skal huske på.

Bakr Umar : Tak for det du skrev. - du har fuldstændigt ret, men nogle gange mister man håbet. Jeg skal bare være stærk...