I nat gik jeg ned ad stilhedens vej,
på besøg, vandrende.
Jordens fugtighed under mine fødder,
føltes som støvbelagte bjergkæder.
Men alligevel var min vej glat som byens asfalt,
vanddråber spejlede sig i månelyset,
i alle regnbuens bitre farver.
Jeg søgte.
Jeg lyttede.
Jeg spurgte.
Og den lærde gav mig 7 kundskaber;
Første kundskab
gemte sig i et nyfødt barns første skrig,
anden kundskab
lå gemt i den vilde ørns bløde fjer,
tredje kundskab
fandtes i Skaberens levende åndedrag,
fjerde kundskab
forvirrede mit åbne hjerte som berusende dampe,
femte kundskab
kom til mig i skikkelse af en brændende nøgle,
sjette kundskab
havde samme form som menneskets iboende ondskab,
“Hvorfor?”, spørger den vidende, “er den syvende
kundskab udenfor rækkevidde?”
I nat gik jeg ned ad stilhedens veje,
mens jeg lyttede til skønhedens musik.
