Jeg håber I alle sammen har det godt.
Jeg har valgt at dele dette digt med jer pga. budskabet. Jeg håber I vil synes om det
En sommeraften på sent tidspunkt
Var der denne pige med en byrde så tung
Alene fulgte hun stien der fulgte hende hjem
Vi var midt i maj måned
Og selvom det så sort ud
Var lykken skam langsomt fundet
I går var hun så glad over en god nyhed
Men i dag var hun så ked
Hun manglede intet andet end kærlighed
Og hun fulgte den sædvanlige sti
For i dag var hun med alle sine bekymringer færdig
Hun ville glemme sine bekymringer
Det gode i livet, ja det var hvad hun igen ville se
Hun ville blot slappe af og prøve at le
Men hendes drømme og ønsker faldt sammen
Hun var på hjem fra alle ugerninger og ondskab
Hun tænkte ej over sit tab
Hun havde mistet sine drømme, sit håb om et bedre liv
Hun ville livet igen vinde
For det var sandheden som hun ville finde
Længe havde de andre narret og hånt hende
Men hun var skam sikker
Hun narrede jo ikke sig selv
For hun troede på skæbne og held
De andre drillede hende og gjorde nar
Men deres holdninger var ikke nok til at hendes skulle forandre
Hver dag kom hun hjem med tårer i hendes øjne
Hun ville ikke tro på alle deres løgne
Hun vidste, at Han eksisterede
Hun vidste det
- selvom den Guddommelige kraft var noget hun ikke kunne se
Hun var stadig så ren og så uskyldig
Hun lyttede ikke til deres ord
Hun stod fast ved det hun vidste og det hun stadig tror.
Men som tiden gik
Blev tingene meget værre
De drillede hende og kaldte hende den sære
Hun kunne næsten ikke klare det mer’
Hun mistede lysten til at leve her
Men som hun var ved at tage et forkert skridt
Hun var ved at falde i deres fælde
Hun var ved at blive træt af alt
Der var jo så meget hun ikke fik fortalt
Hun ventede nu blot på et mirakel
Hun gad ikke længere være en stakkel
Men som hun den dag bad sin længste bøn
Opdagede hun, at Allahs kærlighed - ja den var skøn
Fik hun hjælp og støtte af sin Gud
Men dog, håbet var hun ved glemme
Dog i sidste sekund hørte hun Allahs stemme
Hun forstod, at hun ikke var en skidt person
Ej heller en god
Hun forstod at leve med andres holdninger til hende
og hendes religion
Hun bad Allah om hjælp
I dag ved jeg hvor hun er
Hun er ved siden af Allah
Allah hun altid har holdt kær
Allah som hun altid havde placeret ved venstre bryst
Allah der altid havde været der som den allerstørste trøst
Nu er hun ikke længere til at narre eller fælde
- Og det var blot denne historie jeg ville fortælle.
Hvad jeg ville frem til med dette digt, var at jeg synes det er virkelig vigtigt, at vi altid står fast ved vores tro og vores drømme og håb uanset hvor hårdt det kan være. 'Cause in the end Allah Subhana wa ta'ala vil always be there for us!
