Der er mange herinde på forummet, der er flygtninge fra et andet land - og altså er flygtet op til Danmark. Derfor så jeg det som en god mulighed for at dele et digt med jer, som jeg har arbejdet lidt på. Undskylder, hvis det ikke lever op til standard - men I må hellere end gerne give et feedback eller konstruktiv kritik tilbage.
Forvirret Flygtning
En mand kommer ud af det blå
Hans asylansøgning er lige til at afslå
Men i det nye land får han en chance
Det er tid til at få revanche
Først bliver han sat på asylcenter
Her sidder han, venter og venter
Èn dag får han dog forslaget:
Om at han en del af det nye samfund kan blive godtaget
Han begynder at få et arbejde
Det kan man ham ikke bebrejde
Han får dog at vide, at han ikke er god som ansat
Af den grund bliver han afsat
Han giver dog aldrig op
I det nye samfund vil han nå til top
Han vil ikke behandles som et insekt
I stedet vil han prøve at opnå danskernes respekt
Han prøver at arbejde sig op igen
Han møder en gammel dansk-ven
De får et godt venskab
Sammen stifter de også et selskab
De rammer det danske folk med et blikfang
Selskabet begynder at få fremgang
Flygtningen bliver aldrig mere udstødt
Han bliver nemlig behandlet som en danskfødt
...
