InshaAllah I er ved jeres bedste heldbred fysisk såvel som psykisk.
Her kommer endnu et digt. Et digt der kommer fra hjertet, og som flere desværre har oplevet
Så langt fra hinanden men stadig så tæt på
Afstanden fra hinanden vokser – minder bliver få
Kan huske da vi plejede at være sammen da vi var små
Ikke nogen problemer - for alt var nemlig godt
Husker stadig hvordan du plejede at smile så sødt
Hvordan du plejede at kigge på mig med dine skinnende øjne
Men så skete det der gjorde at jeg blev helt stødt
Du flyttede fra mig, til et langt og fjernt sted
Et sted langt herfra og uden at tage mig med
Ville bare være sammen med dig i harmoni og fred
Men du gik din vej uden at se dig tilbage
For der stod jeg helt sørgelig og uden nogen at have
Du rejste din vej og glemte hvad du havde lovet
At vi 2 skulle være sammen for evigt og altid
Bare du kommer tilbage er hvad jeg til Gud bad
Et håb om at du kommer en dag har jeg fået
Du rejste til Iraq og så til Jordan
Hvordan kunne du gøre det, hvordan?
du er den der er i mit hjerte
Men du rejste uden at kigge dig tilbage
Nu du langt væk – så langt væk fra mig
Jeg håber dog du kan mærke hvor meget jeg savner dig
Savner dit smil og hele din essens
For azizam vi 2 var faktisk ret ens
Men nu du væk - har kun et lille minde om dig
Men det er det eneste jeg har – så jeg bær’ det på mig
Du var mit liv – hele min eksistens
Den jeg holdt af og min sjæls ven
Men det hele sluttede så bragt og så lige pludseligt
Vil bare have dig tilbage, det er her hvor du høre hjemme
Er bange for du glemmer mig – at du finder en anden
Vil bare nå hen til dig – hvornår er jeg mon fremme?
Du rejste din vej og glemte hvad du havde lovet
At vi 2 skulle være sammen for evigt og altid
Bare du kommer tilbage er hvad jeg til Gud bad
Et håb om at du kommer en dag har jeg fået
Du rejste til Iraq og så til Jordan
Hvordan kunne du gøre det, hvordan?
du er den der er i mit hjerte
Men du rejste uden at kigge dig tilbage
Wa Salaam
øvelse gør mester...
