Vor tvivl er som en bjergkæde,
solidt, vældigt, dækket af is.
Og vores tro er som havet,
i evig bevægelse,
bundløs, fuld af salte perler.
Som bølgerne ruller mod strandens urokkelige klipper
for at brydes mod tavshedens skarpslebne kanter,
således brydes menneskets tårer
på troens barmhjertige dørtrin.
Ya Allah, Din NÃ¥de lyser
gennem nattens brændende mørke,
og fanger den troende for altid
i skabelsens skygge.
Den troendes vildfarelse drukner
i hjertets sidste gløder,
mens denne verdens herlighed
brænder til gylden aske under
regnbuers bitre bro.
Hvad er tvivl andet end en bølge,
der bærer barmhjertighedens ord
over afgrunden,
og lader hjertet hvile
på bunden af den troendes sjæl?
