Flytte hjemmefra

[Ninja]

A.s

Jeg kunne ikke rigtig finde det jeg ledte efter og laver hurtig et indlæg her..

I langtid har jeg haft skænderier med mine forældre.. Jeg er 17, snart 18, (selvom alder måske ikke betyder noget) og er muslim alh.

Jeg får selvf. min vilje og har en computer osv.

Dog er jeg blevet f.eks. blevet tvunget til at tage til en skole jeg ikke rigtig har lyst til at gå på, og sidder nok og er tæt på at blive smidt ud.
De behandler mig som en 4 årig, og jeg er virkelig, men virkelig træt af det. Det kan godt være at ens forældre aldrig vil se ens barn som en ældre person, men at vi altid vil være et barn i deres øjne, så kan det virkelig være træls at blive "Styret" af forældre.

Jeg er en dreng der ved hvad der er forkert og rigtigt, og har endda været til umrah og alt det..
Men det er virkelig træls når ens forældre sætter regler for hvornår man skal være hjemme, hvornår man skal gøre hvad og hvad man skal gøre.. Man bliver jo styret af dem, som robotter..

I dag efter en skænderi, sagde jeg, at jeg bare kunne flytte.. Og Det var han så meget imod og det ville han ikke engang høre mig sige.. Fordi det vidst er ham der bestemmer hvornår jeg skal rejse og hvornår jeg skal det ene eller det andet, fordi jeg ikke vil giftes..

Og han bliver ved med at snakke om det **** tyrkiske kultur ... Hader det.. Hader at være fra et land med **** kultur.. hader kultur regler..
Jeg sagde også jeg ikke gider følge det.

Og jeg vil spørge.. er der nogle af jer der ved, om det er haram at flytte hjemmefra til en anden lejlighed?

Det er virkelig gået over grænsen... At jeg har siddet og grædet over at jeg faktisk er kommet til jorden.. at jeg overhovedet har fået chancen til at leve..

Redigeret af Musliman
Snak pænt - det er et islamisk forum.

[3Abdahu]

Hmmm... jeg ved ikke, om det er decideret haram, men jeg vil ikke anbefale det. Tror dine forældre ville blive stiktosset, hvis du bare flytter hjemmefra. Har du prøvet på at tale med dem?

[Zana]

Wa 'alaykum as-salam,

Først er det beklageligt, at i har et dårligt forhold.

Jeg er godt klar over, at nogle forældre kan handle på en uforståelig måde. Men generelt fordi vores forældre er tjah... vores forældre, handler de ud fra hvad de mener eller tror er bedst for os. Og selvom det virker unfair at ens forældre sætter regler for, hvornår man skal være hjemme, hvornår man skal gøre hvad osv., må man altid huske på, at de gør det ud af kærlighed til deres børn og aldrig for at gøre livet surt for dem. Og idet respekt til ens forældre er en meget vigtig del af Islam, skal man aldrig bevidst råbe grimme skældsord eller lignende til dem.

Når det så er sagt, er man sommetider selv uden om at blive behandlet "som et barn". Ikke at du er sådan, men det er mere generelt selvfølgelig og er blot en påmindelse om, at man stiller sig selv spørgsmålet; "Behandler jeg dem dårligt siden de behandler mig på denne måde? Så må jeg hellere rettere op på det." Nogle kan nemlig have en tendens til at virke barnlig af sin alder derhjemme, aldrig hjælpe til når ens forældre kalder (eller selv uden de kalder), at snakke grimt til dem osv., og samtidig klager man over, hvorfor man bliver behandlet som et barn på 4 år. Well, open your eyes.

Hvad angår kultur, skal man nok ikke se for firkantet på det. Hvis man tilkendegiver sine holdninger over for sine forældre, om at man egentlig hader deres kultur, er det på en måde at nedgøre dem, da de selv har fulgt deres traditioner længe. Og det er nok det sidste man vil gøre, især fordi man godt kan følge det af kulturen, der ikke går imod Islam og fordi man ikke unødigt bør såre sine forældre. Man skal også huske på, at meget af den mellemøstlige kultur (bortset fra uislamiske traditioner) faktisk kommer fra Islam, selvom de lige har fået et touch af "Tyrkiet" eller et andet land med muslimsk befolkning.

Alt i alt, er min pointe altså at når dine forældre behandler dig på den måde, må du overveje om det er din egen opførsel der er noget galt med. Hvis dette ikke er tilfældet, er det nok bedst du tager en snak med dem (evt. din far) og fortæller, at du ikke får lyst til at høre efter dem, når de behandler dig på den måde. Og at du flytter ud, hjælper nok ikke med at løse problemerne med dine forældre. Istedet bør du finde en løsning med Allah Den Ophøjedes hjælp.

[bemuslimah]

As-salamu alaykum, jeg håber at du er i dit bedste helbred In sha’ a Llah

Som jeg kan høre er du tyrker ligesom jeg, well det betyder vist ikke lige det store... Men forstår dig udmærket godt bror mht. til vores traditioner, og dem findes der jo en del af. For mit vedkommende er det måske normalt at dine forældre er efter dig. Mine forældre er da også efter mig mht hvornår jeg får mig en ordentlig uddannelse osv. Yani der kan du selv se. Men selvfølgelig på den anden side kommer det jo også an på fra familie til familie...

Men altså det jeg prøver at fortælle dig er at jeg også selv har været ude for den oplevelse med at have ”flytte hjemmefra” i tankerne, men det er jeg hurtig kommet over Alhamdulillah. At flytte hjemmefra er nemlig ikke altid den letteste løsning, det er et meget stort ansvar.

Mit råd til dig ville nok være at du skulle prøve at tage en snak med dine forældre, det hjælper trust me. Men i dit tilfælde hvis det nu ikke ville hjælpe, jeg ved ikke lige hvor du bor i landet? Men der er ihvertfald forskellige yurt (opholdssteder) i landet for studerende, eller i hvert fald for dem som vil have en anelse fred og ro fra deres familie/forældre. Der vil i bla også fokusere meget på Islam (sohbet). Et virkelig anbefalet sted, Ma sha a Llah! De skal nok tage godt imod dig, de fleste forældre vælger i hvert fald at sende deres børn derhen, end at lade dem bo alene.

Bare min mening!

Wa-salam

[Ninja]

Først og fremmest, er jeg virkelig, men virkelig taknemmelig for at jeg faktisk har fået svar. Lige meget hvad for et svar jeg har fået, så er jeg glad for det.

Og da jeg skrev dette, var jeg både sur, irriteret og ked af det. Så nu er jeg klar til at skrive med glade tanker også!

Hmmm... jeg ved ikke, om det er decideret haram, men jeg vil ikke anbefale det. Tror dine forældre ville blive stiktosset, hvis du bare flytter hjemmefra. Har du prøvet på at tale med dem?

Heh, jeg er også sikker på, at de faktisk vil blive stiktosset, men ja, jeg har faktisk talt med dem om alt, op til flere gange. Men uden held

Wa 'alaykum as-salam,

Først er det beklageligt, at i har et dårligt forhold.

Jeg er godt klar over, at nogle forældre kan handle på en uforståelig måde. Men generelt fordi vores forældre er tjah... vores forældre, handler de ud fra hvad de mener eller tror er bedst for os. Og selvom det virker unfair at ens forældre sætter regler for, hvornår man skal være hjemme, hvornår man skal gøre hvad osv., må man altid huske på, at de gør det ud af kærlighed til deres børn og aldrig for at gøre livet surt for dem. Og idet respekt til ens forældre er en meget vigtig del af Islam, skal man aldrig bevidst råbe grimme skældsord eller lignende til dem.

Når det så er sagt, er man sommetider selv uden om at blive behandlet "som et barn". Ikke at du er sådan, men det er mere generelt selvfølgelig og er blot en påmindelse om, at man stiller sig selv spørgsmålet; "Behandler jeg dem dårligt siden de behandler mig på denne måde? Så må jeg hellere rettere op på det." Nogle kan nemlig have en tendens til at virke barnlig af sin alder derhjemme, aldrig hjælpe til når ens forældre kalder (eller selv uden de kalder), at snakke grimt til dem osv., og samtidig klager man over, hvorfor man bliver behandlet som et barn på 4 år. Well, open your eyes.

Hvad angår kultur, skal man nok ikke se for firkantet på det. Hvis man tilkendegiver sine holdninger over for sine forældre, om at man egentlig hader deres kultur, er det på en måde at nedgøre dem, da de selv har fulgt deres traditioner længe. Og det er nok det sidste man vil gøre, især fordi man godt kan følge det af kulturen, der ikke går imod Islam og fordi man ikke unødigt bør såre sine forældre. Man skal også huske på, at meget af den mellemøstlige kultur (bortset fra uislamiske traditioner) faktisk kommer fra Islam, selvom de lige har fået et touch af "Tyrkiet" eller et andet land med muslimsk befolkning.

Alt i alt, er min pointe altså at når dine forældre behandler dig på den måde, må du overveje om det er din egen opførsel der er noget galt med. Hvis dette ikke er tilfældet, er det nok bedst du tager en snak med dem (evt. din far) og fortæller, at du ikke får lyst til at høre efter dem, når de behandler dig på den måde. Og at du flytter ud, hjælper nok ikke med at løse problemerne med dine forældre. Istedet bør du finde en løsning med Allah Den Ophøjedes hjælp.

Jeg vil prøve ikke at gøre det langt, for ellers ved jeg, at nogle af de ting jeg skriver vil lyde lidt dumt.

Men ja du har ret med, at forældre gør det kun for deres barns bedste.
Men nu når de gør det, er det måske ikke nogle os der faktisk ved, hvad er bedst for os? - Ja, de har levet længere tid, set verden på en anden måde, og oplevet alt det vi måske kommer til at opleve.
Men er det nu altid, at forældre faktisk ved, hvad der er bedste for os. Når de nu ikke rigtig kan følge med vores følelser, og følge med i hvordan vi har det.

Nu nævner du jo, at man selv kan være skyld i, at ens forældre kan behandle en som et barn, og vil se os som et barn. Men i denne sammenhæng er det nu lidt anderledes.
Jeg er ærlig, og kan fortælle, at jeg nogle gange godt kan være lidt barn-agtig i deres øjne, når de ikke vil acceptere den måde jeg er på. Men når jeg endelig snakker med dem, siger de selv, med deres eget ord, at jeg som deres søn ALTID vil være et barn i deres øjne.
Selvom jeg er 10, 20, 30, 40 eller 50 år. Og de siger selv, at de altid vil behandle mig, som et lille barn.
Udfra det, går jeg ikke ind for, at det er retfærdigt. De gør det fordi det er sådan de har lært det fra deres egne forældre.

Vedrørende det med kulturen, jeg kan ikke lide at følge vores kultur, da jeg føler ikke det er det rette, og næsten intet at det der sker, med grunden kultur, altid gør mig dårlig.

Men at snakke med mine forældre, er faktisk noget jeg allerede har gjort op til flere gange. Jeg har både siddet med en stille og rolig tone og fortalt dem det, og også med en høj tone, da det blev nødvendigt.
Grunden til jeg har snakket med dem om det, er at jeg har haft et forfærdeligt liv. Både med familien og livet udenfor huset.
Jeg har op til flere gange siddet og fortalt dem, hvad jeg føler, hvordan jeg har det, at jeg får det dårligt og gerne vil have det bedre.
Det værste ved det hele er, at de ikke rigtig sådan svarede mig til at starte med. Men de begyndte og grine, når jeg stod og fældede tårer for mine følelser, for de ord jeg sagde. Men de valgte at grine af det, joke med det, og begynde og kommentere på noget 3., når jeg snakkede om noget andet.
Det er så svært for mig, at jeg faktisk ikke fik et ord der fik mit hjerte til at varme mig, men derimod flere knive ramt lige i midten.
Nogle gange bliver det svært at opføre sig på den måde de vil have det, når man aldrig får det man behøver.

Jeg hører altid, at man skal respektere sine forældre på den måde de vil have det, og på en god måde. Men jeg hører aldrig, at forældre skal passe på deres barn, være der for dem, og respektere dem. Jeg synes folk altid vælger at fortælle, at det er børnene der kan være skyld i alt.

Men er meget taknemmelig for, at du faktisk gad og skrive.

As-salamu alaykum, jeg håber at du er i dit bedste helbred In sha’ a Llah

Som jeg kan høre er du tyrker ligesom jeg, well det betyder vist ikke lige det store... Men forstår dig udmærket godt bror mht. til vores traditioner, og dem findes der jo en del af. For mit vedkommende er det måske normalt at dine forældre er efter dig. Mine forældre er da også efter mig mht hvornår jeg får mig en ordentlig uddannelse osv. Yani der kan du selv se. Men selvfølgelig på den anden side kommer det jo også an på fra familie til familie...

Men altså det jeg prøver at fortælle dig er at jeg også selv har været ude for den oplevelse med at have ”flytte hjemmefra” i tankerne, men det er jeg hurtig kommet over Alhamdulillah. At flytte hjemmefra er nemlig ikke altid den letteste løsning, det er et meget stort ansvar.

Mit råd til dig ville nok være at du skulle prøve at tage en snak med dine forældre, det hjælper trust me. Men i dit tilfælde hvis det nu ikke ville hjælpe, jeg ved ikke lige hvor du bor i landet? Men der er ihvertfald forskellige yurt (opholdssteder) i landet for studerende, eller i hvert fald for dem som vil have en anelse fred og ro fra deres familie/forældre. Der vil i bla også fokusere meget på Islam (sohbet). Et virkelig anbefalet sted, Ma sha a Llah! De skal nok tage godt imod dig, de fleste forældre vælger i hvert fald at sende deres børn derhen, end at lade dem bo alene.

Bare min mening!

Wa-salam

Ja du har ret, det kommer jo an på fra familie til familie.
Men nu når du nævner uddannelsen, kommer jeg lidt i tanke om, hvor hårdt det faktisk er. De ønsker jo, at jeg bliver et eller andet de selv mener, at der kunne være godt. Ja, giver dem ret, det kan faktisk godt være godt med sådan et job som de vil have jeg skal have.
Men når man tænker længere ind i det, og faktisk har snakket med sin mor om det, så er det lidt svært.

Jeg havde en engang en okay samtale med min mor om uddannelse. Mens jeg sad og fortalte om, at jeg faktisk havde det svært med at gå i en skole jeg var tvunget til, sad hun og prøvede at overbevise mig om, at jeg faktisk kunne lige meget hvad.
Men den snak forsatte, vi kom ind i en del. Men jeg husker en ting, som faktisk irriterer mig meget.
Mig: Men en ting er vigtigt. Jeg vil hellere vågne op om morgnen med et stort smil, med tanken: Yes! Nu skal jeg arbejde jeg elsker. Jeg glæder mig virkelig.
End at vågne op, og tænke: Oh nej, nu skal jeg arbejde med det arbejde jeg hader. Gider slet ikke arbejde. Vil sige op, hader det arbejde virkelig meget.

Mor: Nej! Sådan er det ikke! Hvis du får det job du ønsker dig, bliver du ikke til noget og du får ingen penge, og kommer ikke til at leve godt.
Men derimod vil du få en god løn med det andet job, selvom du hader det, og du vil elske det hvis du bare kæmper for det.

Men når man tænker over det, så hvorfor arbejde med noget man hader?
At bruge sit liv på at arbejde og brokke sig over det? - Nej tak, vil have et godt liv, også selvom det andet job måske har en 5.000-10.000 kroners forskel eller andet.

Jeg bor ellers i Århus, og nej jeg har ikke rigtig lyst til at flytte til er opholdssted. Har det ikke godt med at bo med alle mulige andre .

-------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Generelt:

Det der med at flytte.
Nu er jeg godt og vel stor nok til at vide, at der faktisk i sidste ikke skal det store til, når man flytter. Selvf. bliver det nok svært i starten, når man skal have møbler osv.
Men dog kan man få SU og man kan få et fritidsjob til at holde sig levende, og det ved jeg at de penge vil være nok.

Og jeg har ikke interesse for at gifte mig, og derfor sætter jeg ikke vægt i, at jeg skal have ansvar for flere personer end jeg selv.
Jeg ved skam selv hvor meget jeg selv behøver, hvad jeg behøver og hvordan.

Men jeg overvejer også at tage til en psykolog, for at snakke med sådan en, eller min læge.
For mine forældre tager heller ikke mine sygdomme seriøst .

Derfor er mange ting jeg overvejer, men jeg sætter pris på i læser det og skriver! Tak!

[bemuslimah]

Jeg forstår dig fuldt ud bror. selvfølgelig skal man ikke vågne op hver morgen med følelsen af "har jeg ikke ondt her eller der, så jeg kan sygemelde mig idag" eller noget i den stil, fordi man er tvunget til at uddanne sig eller arbejde med noget man ikke selv har lyst til.

Mht. til den samtale med din mor har jeg ikke så meget at sige til, hvis du virkelig har prøvet "uden held" som du selv siger kunne du jo tage chancen med at flytte hjemmefa. Måske vækker det tankerne igang på dine forældre, og får dem til at ændre deres mening mht. din karriere, hvem ved? Khair in sha' a Llah jeg håber kun på det bedste for dig bror!

[Zulkarneyn]

Selam bror

Jeg tror de fleste unge Tyrkere har oplevet det du oplever netop nu. Jeg forstår dig udemærket godt fordi jeg selv har gået igennem det som du netop snakker om.

Som du siger kan det godt virke utrolig frustrerende at forældre (især Tyrkiske!) vil have at deres børn skal opføre og gør det som de vil have det. Man glemmer simpelthen hvordan deres børn vil leve. Alle Tyrkere ved hvad jeg mener når jeg snakker om respekt for de ældre og for forældrene. Det er en positiv ting. men nogle gange kan det virke falskt og formalitets agtigt. Alle mulige skik og traditioner som ikke giver så meget mening i et islamisk kontekst.

Når du nu siger at dine forældre ligefrem grinede mens du græd foran dem, kan jeg virkelig godt forstå din frustration.

Kære bror, som sagt har jeg selv oplevet meget lignende oplevelser. Jeg er idag 24 år og bor stadigvæk med mine forældre. Dog skal jeg huske at sige at jeg faktisk er lige flyttet hjemme til mine forældre (for ca.1 år siden), da jeg har studeret 3-4 år i en anden by. Jeg har mødt og snakket med rigtig mange unge tyrkere som dig gennem nogle netværk og prøvet at hjælpe dem igennem livets hårde tider. Det største problem er helt sikkert presset om uddannelse og arbejde. Fordi tyrkiske forældre vil nemlig have at deres børn skal have en god uddannelse og et godt job senere i livet, og at deres børn bliver fremstillet positivt hos deres venner/naboer er livsvigtigt for det sociale liv. Med andre ord er der rigtig mange forventninger fra dine forældres side: uddannelse, job, ægteskab osv. Men jeg forstår ikke ægteskab, da du kun er 17 år? Det er utrolig tidligt at dine forældre presser dig til ægteskab allerede nu.
Det er svært, det kan jeg forstå, men som tyrkere siger "disini biraz daha sIk". Og et godt råd fra min side, hav højere aspirationer, idealer end bare at finde et arbejde og leve livet som det kommer. Brug tiden fornuftigt, og husk at der er så mange vidunder og uretfærdigheder i denne verden.

[Levvame]

Det sidste du skal gøre er at flytte et sted hend alene.

Jeg kan se at du ikke bryder dig om at bo sammen med andre unge, men hvis det er at du overvinder dine fordomme synes jeg faktisk at "Yurt" er en god løsning. Det vil udvikle din personlige og sociale liv samt "sohbet" udvikler dig positivt

Du kunne også bare besøge disse steder for at se hvad andre unge mennesker laver.

[Idris]

Tråden flyttet til Fri Debat.

[Musliman]

as-salamu alaykum bror Ninja

Jeg håber du har det godt.

Som udgangspunkt skal forældrene adlydes, medmindre de vil have du skal gøre noget haram/makruh eller forsømme det obligatoriske (fard) eller hvad der er sunna.

As for obedience, it is often a manifestation of being good to parents. However, obedience is conditional: parents aren't obeyed in the haram or in leaving obligations; nor in leaving sunnas or doing things religiously disliked, unless there is an overriding interest; nor in the non-fulfillment of the rights of others. When one doesn't obey one's parents, one must still be good to them.

http://spa.qibla.com/issue_view.asp?HD= ... &CATE=1433

Når du snakker med dine forældre om disse ting som forstyrrer dig, så følg Profeten Ibrahims (alayhi salam) eksempel: Allah fortæller os en samtale mellem Ibrahim og hans far i Koranen og hvordan Ibrahim (alayhi salam) havde utrolig meget respekt for sin far under samtalen, selvom hans far var afgudsdyrker. Ikke nok med det, så lavede han også statuerne som folk tilbad! Ikke nok med det, så vil Ibrahims far blive ydmyget foran Ibrahim (alayhi salam) på dommedagen! Hvis du sammenligner det problem du oplever, med det problem Ibrahim (alayhi salam) oplevede med hans far, vil du takke Allah for at dine forældre overhovedet er muslimer og vil være blandt Paradisets folk, Inshallah.

Jeg siger ikke at du skal lukke munden og finde dig i det, hver gang dine forældre siger du skal gøre noget du ikke er tilfreds med. Jeg siger det fordi at man altid ender med at finde glæde i hjertet, hvis man håndterer et problem ved at følge vores ædle og vise profeters eksempler (må Allahs fred være med dem alle). Så når du er ved at koge over næste gang du diskuterer med dem, så husk på eksemplet med Ibrahim (alayhi salam) og følg det. Du vil opleve at det bliver meget nemmere at forstå hinanden og komme frem til en løsning på den måde, Inshallah.

[Ameera]

as-salamu alaykum bror Ninja

Jeg håber du har det godt.

Som udgangspunkt skal forældrene adlydes, medmindre de vil have du skal gøre noget haram/makruh eller forsømme det obligatoriske (fard) eller hvad der er sunna.

As for obedience, it is often a manifestation of being good to parents. However, obedience is conditional: parents aren't obeyed in the haram or in leaving obligations; nor in leaving sunnas or doing things religiously disliked, unless there is an overriding interest; nor in the non-fulfillment of the rights of others. When one doesn't obey one's parents, one must still be good to them.

http://spa.qibla.com/issue_view.asp?HD= ... &CATE=1433

Når du snakker med dine forældre om disse ting som forstyrrer dig, så følg Profeten Ibrahims (alayhi salam) eksempel: Allah fortæller os en samtale mellem Ibrahim og hans far i Koranen og hvordan Ibrahim (alayhi salam) havde utrolig meget respekt for sin far under samtalen, selvom hans far var afgudsdyrker. Ikke nok med det, så lavede han også statuerne som folk tilbad! Ikke nok med det, så vil Ibrahims far blive ydmyget foran Ibrahim (alayhi salam) på dommedagen! Hvis du sammenligner det problem du oplever, med det problem Ibrahim (alayhi salam) oplevede med hans far, vil du takke Allah for at dine forældre overhovedet er muslimer og vil være blandt Paradisets folk, Inshallah.

.

As Salaamu Alaykum

Vores elskede Profet Muhammed Må Alllahs fred og velsignelse være med ham) har den bedste slægt, hele Deres (Må Allahs fred og velsignelse være med ham) slægt op til Profeten Adam Alayhi Salam var troende muslimer. Profeten Ibrahim Alyahi Salam rigtigt far er også muslim, da Profeten Muhammed (Må Allahs fred og velsignelse være med ham) slægt går igennem Profeten Ibrahim Alayhi Salam.
Den begivenhed du nævner handler ikke om Profeten Ibrahim Alayhi-Salam rigtigt far. Profeten Ibrahim Alayhi Salam voksede op hos Azar, som ikke var Profeten Ibrahim Alayhi Salam far, men Deres Alayhi-Salam onkel.

[MuslimAmira]

Jeg er nød til at sige det her.. Og det er vigtigere end du tror..

- Islam siger.. Din mor, din mor, din mor og så din far. Det viser hvor meget du skal respektere din mor. Også din far. Begge forældre. Men mor kommer i første række. Og hvis din far siger nej, så skal du ikke flytte. Husk paradiset ligger under dine mors fødder.
Allah siger, at alle børn skal respektere sine forældre. Ligemeget hvad du giver dine forældre i denne verden af gode ting, så kan det stadig ikke måle sig med det de har givet dig. Din mor har båret dig i hele 9 måneder i sin mave og hun har kæmpet og slidt sin krop op, for din skyld. Har du den mindste idé om hvor hårdt det er? Det er SÅ hårdt, og hun har givet hele sit liv til dig.. Dine forældre har passet på dig mens du var afhængig og lille. Både fra baby af og helt op til dine 17 år. snart 18 vel.
Ligemeget hvor hårde dine forældre er ved dig, så skal du snakke til dem med VENLIGHED. Husk, sådan som du er mod dine forældre, sådan vil dine børn være overfor dig. Læs mere om Islam, så finder du selv ud af det. Jeg kender flere eksempler.. Det eneste dine forældre ikke må gøre, det er at få dig til at begå synder, at lave noget haram eller at få dig til at gå imod Islam eller at få dig ud af Islam.
Hvis du synes at dine forældre er hårde ved dig og siger at du skal gøre det ene efter det andet. Så må du ikke en gang sige "Uff" til dem. Sådan er Islam. En af de ting man også bliver straffet for inden dommedag, det er hvis du ikke lytter og respektere dine forældre. En muslim skal lytte til sine forældre, når de siger hvad tid du skal være hjemme. Det viser blot at de er gode forældre og at de sikre sig at du ikke begår synder og at de ved at du er i trygge hænder. Du er ikke gift nu. så det har ikke kun noget med tradition at gøre. Du er dine forældres ansvar. Hvis de ikke passer på dig, som de gør, så hæfter de for det til dommedag. Behøver du at spænde ben for dem? Hvis du elsker dem og hvis du er god muslim, så lyt til dine forældre og gør ikke modstand. Du tror du er voksen nok til at flytte som 17 årig. det troede alle at de var. Men du er muslim okay. Du er ikke gift, og du har absolut ingenting at lave i din egen lejlighed. FORDI at du i første omgang SLET ikke skal diskutere med dine forældre. Alt det dårlige kommer fra shaytan. Han hvisker til dig. og du har forresten ingenting at lave udenfor midt om natten eller sent om aftenen. Tag hjem og lav salah.. Du skal være stærk i din tro. Selvom du måske ikke finder tiden til det eller ikke har lyst.. Så tænd alligevel for Koranen flere gange., og i flere dage, istedet for at lytte til musik. Musik er ikke godt. Musik med instrumenter. Det er shaytan der har fået mennesket til at lave det. Sådan kan han let komme til folk og hviske til dem. Husk nu.. Selvom du måske ikke forstår det, når du hører koranen. Så bare lyt til det alligevel. Det styrker ens tro. Og lav meget dua, bed Allah om at styrke din tro. Hvis du bliver stærkere i troen, så vil du aldrig kunne finde på at gøre som du gør, skændes med dem, ligemeget hvor strenge de end er. For så ville du altid tænke på Islam først. Frygt Allah meget, inden det er for sent. Og du ville forstå dine forældre og deres valg, hvis du blev stærkere i din tro.

Hvis nogen siger mig imod herinde angående dette med forældre, så har i også selv meget at lære. for man skændes IKKE med sine forældre. man må aldrig sige så lidt som uff til dem. Tror du så at du må skændes med dem og sige dem imod på den måde. Du sårer dem. tro mig. Jeg kender dem ikke. men alle kender forældre. alle forældre elsker sine børn, og når et barn siger sådan til sine forældre, så bliver de såret. De elsker dig, de bekymrer sig om dig. Husk det!!

[MuslimAmira]

og HVIS dine forældre ikke gør det pga. islam, men pga. tradition. Så skal du ligemeget hvad respektere dem og lytte alligevel. for det er dine forældre. og sådan giver Allah os ordrer til at gøre. - Til at respektere vores forældre.. Allah ved bedst, og ingen kan måle sig med ham. Tag det her til dig. du får det bedre. selvom du måske ikke føler det nu. Men prøv. For din egen skyld. Du vil fortryde, hvis du ikke får det gjort.

[MuslimAmira]

Og ja, det er meget haram hvis du ikke lytter til dine forældre og hvis du ikke respektere dem. eller hvis du bliver sur på dem og siger dem imod, når de siger hvad tid du skal komme hjem. Hvis det er noget der direkte skade, så snak med dem med god venlighed. og din tone skal altid være helt rolig og stille. De er ikke bare hvem som helst. De er dine forældre. Hvis de vil have dig til at gøre noget der er forbudt i Islam, så skal du selvfølgelig ikke lytte til dem. Så er det haram hvis du lytter til dem. ( altså kun hvis de vil have dig til at gøre noget der er imod Islam.) Når din mor er sur på dig, så er Allah meget vred på dig.

[MuslimAmira]

Angående uddannelse, snak med venlighed og fortæl dem hvad der betyder meget for dig og hvad der gør dig glad. Råb aldrig!