Jeg har to spørgsmål, jeg gerne vil stille. Jeg håber, folk herinde vil svare på dem

1. Hvordan fandt du Islamic?
2. Hvorfor valgte du Islamic?
Lad os starte med mig:
1. På det gymnasium jeg gik på, var det sådan, at man enten blev undervist i old i 2.g eller 3.g. Min klasse fik det i 3.g, og det var nok ikke lige et fag, jeg var så glad for. En dag for snart 1 år siden satte jeg mig til at finde nogle oldnoter, da jeg trykkede på et link, der førte mig til denne hjemmeside. Der var en (eller flere), der havde lagt noter ud. Jeg kan ikke huske, om man skulle være logget på for at kunne hente dokumentet, men på en eller anden måde fik jeg oprettet en bruger herinde.
2. Som historien siger, så havde jeg ikke lige den store fornemmelse af, hvad Islamic helt præcis var for en slags hjemmeside, bortset fra at det havde noget at gøre med Islam pga. navnet. Jeg tror, jeg fik lidt dårlig samvittighed og begyndte at tjekke hjemmesiden ud og kom frem til, at det var en meget interessant hjemmeside
Den dag i dag er jeg mega glad for at have oprettet en bruger herinde, for Islamic har gavnet mig på mange måder (bl.a. omkring mere viden i forhold til Islam) Alhamdulillah.
Og så er det virkelig dejligt og se, at det er et forum for alle uanset tro etc.
Btw. jeg kan ikke lige finde på en god overskrift, så den må gerne ændres.

