by Nanna » fre okt 20, 2006 21:12
As-salamu alaikum wa rahmatullahi wa barakatu
"Ondskaben" af Jan Guillou er en roman, som alle bør læse. Kender i det med, at man er begyndt på en bog og man kan bare ikke lade være med at læse videre hele tiden? Sådan er det med denne bog, bare 26 gange så intenst og stærkt.
"Ondskaben" handler om en ung dreng, Erik, som i løbet af sin opvækst konstant og meget systematisk bliver udsat for en brutal og meget ødelæggende vold af sin far. Det viser sig tydeligt i Eriks adfærd, hvor vold ofte ender med at blive løsningen på konflikter.
Erik bliver sendt på kostskole lang hjemmefra, hvor han skal blive i 4 år (så vidt jeg husker ihf.) Det er der det meste af handlingen foregår, men jeg kan ikke lige huske præcis, hvad der sker. Desuden skal i da selv have lov at læse det. Meget kort sker der det, at han får sig en ven, en ulykkelig kærlighed og hele opholdet handler i bund og grund om at forberede sig på at komme hjem igen.
Handlingen foregår i Sverige og bogen er desuden filmatiseret ("Ondskab"). Til filmen vil jeg sige, at den er meget godt forvaltet i forhold til, at jeg ofte er blevet skuffet over filmatiserede bøger. De har sgu klaret det meget godt.
Jeg tror, at jeg allerede har fortalt, hvad jeg synes om denne vidunderlige bog. Helt unik og vanedannende. Godt nok er det ved at være længe siden jeg selv læste bogen, men har man først læst den én gang galemmer man den aldrig helt igen.
Mht. stjerne får "Ondskaben" * * * * * "dubble fæm stjaerner"
Wa salamu alaikum wa rahmatullahi wa barakatu