Så vidt
jeg ved må en muslims kvinde ikke gifte sig med en vantro.Hvis hun alligevel gør det, er det mellem hende og Allah.
- Men jeg har noget her, som forklare det meget dybere, som en af brugerne har besvaret flot. Kilden er fra IslamAkademiet.dk
"I dag er gode ting blevet gjort tilladte for jer. Tilladt for jer er også deres mad, som blev givet Bogen og jeres mad er tilladt for dem; og [tilladt for jer er også] de retskafne kvinder fra de troende såvel som de retskafne kvinder fra dem, der blev givet Bogen før jer, hvis I giver dem deres medgift og tager dem i ægte..." (al-Ma'ida, 5:5).
Så i princippet: hvis en kvinde tror på Allah, følger en religion baseret på en åbenbaret Bog og anerkender en sand profet så er det tilladt for en muslimsk mand at gifte sig med hende, men med den betingelse at der er sikkerhed for at hun vil opdrage børnene i henhold til islam og ikke
kristendommen.
Det kommer i Koranen at: "Oh I troende, afværg jer selv og jeres familier fra en ild, hvis brændsel
er mennesker og sten..." (al-Tahrim, 66:6).
En protest og forargelse over muslimske mænd der gifter sig med kristne kvinder, hvor børnene så ikke bliver opdraget i henhold til islam er fuldstændigt forståelig. De mænd der gør sådan begår synd for det er forbudt at gifte sig med en kristen kvinde, når man ikke med sikkerhed ved at
børnene vil blive opdraget som muslimer. Dertil kommer at denne tilladelse primært findes som en slags dispensation i situationer hvor muslimske kvinder ikke er tilgængelige - hvis der er muslimske kvinder tilgængelige til ægteskab, så er det ikke passende at gifte sig med en kristen eller jødisk kvinde, fordi der er altid en risiko for at børnene bliver påvirket af moderens religion eller at der opstår ufred i familien på grund af uenigheder osv.
Faktisk er det kendt om Sayyiduna 'Umar bin al-Khattab (Allah være tilfreds med ham) at han forhindrede mange sådanne ægteskaber mellem muslimske mænd og kvinder fra ahl al-kitab. Eksempelvis giftede ledsageren Hudhayfa (Allah være tilfreds med ham) sig med en jødisk kvinde, men kaliffen 'Umar al-Faruq (Allah være tilfreds med ham) skrev et brev til ham og sagde at han skulle skilles fra hende.
Så ja, det er tilladt, men det er absolut ikke opfordret eller en nødvendighed. Faktisk har nogle lærde endda kaldt det forhadt at gøre, uden gyldig grund. Det er blot det at hvis en muslimsk mand gør sådan, så vil hans ægteskab være gyldigt (dvs. han vil ikke være igang med at begå zina) og hans børn fra det ægteskab vil være ægte. Dette er i princippet hvad 'tilladelse' betyder - dermed betyder det ikke at handlingen i enhver given situation er opfordret eller positiv. Tværtimod.
Blandt de betingelser som de lærde nævner er:
1) at der er sikkerhed for at børnene vil blive opdraget som muslimer;
2) at manden selv besidder grundig viden inden for islam og er standhaftig i sin religion, således at han ikke risikerer at miste sin egen iman (der var engang hvor dette var normen, men ak og ve! I vores tid er dette undtagelsen);
3) at manden har kompetencer og et inderligt håb om at kunne overbevise kvinden om at acceptere islam, med tiden;
4) at der ikke er muslimske kvinder tilgængelige i området, for hvis der er, er det klart foretrukket at gifte sig med en muslimsk kvinde;
5) at kvinden er en retskaffen og gudfrygtig troende kristen eller jøde, og ikke bare en kristen eller jøde, som manden gifter sig med på grund af hendes skønhed.
Hvis ikke disse betingelser opfyldes begår manden en synd, selvom ægteskabet i princippet vil være gyldigt.
I øvrigt gælder det samme også hvis man eksempelvis skulle få lyst til at blive gift med en person der afviger fra den korrekte tro hvad angår troslære ('aqida).
Den situation som du nævner, hvor mænd har giftet sig med kristne eller jødiske kvinder og deres børn siden hen ikke er blevet opdraget som muslimer, så er den slags korruption absolut ikke noget islam sanktionerer eller godkendt, men det er derimod fordømmeligt på det kraftigste.
Dernæst kommer de to relaterede spørgsmål du har stillet - hvad er visdommen bag denne dispensation for muslimske mænd og hvorfor er det kun muslimske mænd der må gifte sig med kvinder fra ahl al-kitab, mens muslimske kvinder ikke må gifte sig med mænd fra ahl al-kitab.
Hvis vi tager det sidste først: Hvorfor må muslimske kvinder ikke gifte sig med mænd fra ahl al-kitab og hvad er visdommen bag det?
For at forstå svaret må man have et indblik i islams filosofi om mænd og kvinder og deres forskelle. Grundlæggende set, anerkender islam at der er forskel på mænd og kvinder, dels på grund af deres fysiske forskelle og dels på grund af forskellene hvad angår deres mentale natur. Der er sikkert mange af disse forskelle der er relevante i denne sammenhæng, men den primære forskel som jeg vil fremhæve er det faktum at kvinder i deres natur er mere nådefulde og sympatiske end mænd. Disse egenskaber er også netop årsag til at kvinder almindeligvis lettere bliver påvirket af deres mænd end mænd bliver påvirket af deres hustruer. Dertil kommer at islam - på baggrund af disse forskelle - har givet mænd rollen som den der primært er ansvarlig for familien.
Koranen forklarer dette i følgende ord: "... og de [dvs. kvinder] har rettigheder (over mænd) ligesom der er (mænd der har) rettigheder over dem, i henhold til hvad der er passende, men mænd har en grad højere (af rettigheder) over dem..." (al-Baqara, 227).
Dette betyder at når manden er muslim og kvinden en kristen eller jøde, så er han stadig den primært ansvarlige for familien og han har størst indflydelse over familiens forhold.
I et forhold hvor en muslimsk kvinde er gift med en ikke-muslimsk mand, vil det betyde at en ikke-muslim har fået en grad højere ret over en muslimsk kvinde, og dette er uacceptabelt, eftersom at islam er bedre og en ikke-muslim kan ikke være beskytter eller ansvarlig (wali) for en muslim. Dette er også angivet i Koranen, idet Allah har sagt:
"Lad ikke de troende tage vantro som beskyttere i stedet for (at tage) muslimerne (som beskyttere)..." (Al-Imran, 28).
Og et andet sted:
"Og Allah vil absolut ikke skabe en vej for de vantro (til at få overhånd) over muslimerne" (al-Nisa', 141).
Dertil kommer at faderen er en slags rollemodel og et forbillede for sine børn, og børn har et naturligt ønske om at efterligne ham og være som ham - risikoen for at børn således kan vælge faderens religion frem for moderens er større end end i den omvendte situation.
En tredje ting der er værd at nævne er at bogens folk ikke anerkender Profeten Muhammad (Allahs fred og velsignelser være med ham) som en profet, så hvis en muslimsk kvinde er gift med en kristen eller jødisk mand, afviser og krænker hendes mand Profeten (Allahs fred og velsignelser være med ham) og han kan udtrykke disse ting, til stor sorg for den muslimske kvinde - hendes loyalitet og kærlighed til Profeten (Allahs fred og velsignelser være med ham) vil således blive stillet op mod hendes kærlighed til sin mand, og hvilken kvinde med sand iman kan foretrække sin mand over Profeten (Allahs fred og velsignelser være med ham)? I den omvendte situation vil problemstillingen slet ikke opstå, eftersom at en kristen eller jødisk kvinde tror på alle de profeter som en muslim tror på og accepterer dem alle.
Dertil kommer at hvor det er ekstremt sørgeligt for en mand at hans børn bliver opdraget til ikke-muslimer fordi deres mor er ikke-muslim, så er dette mandens egen forsømmelighed og han vil blive stillet til ansvar for det på dommedagen. Men han overlever da i hvert fald nok. Omvendt er det meget værre, for en muslimsk kvinde, at de børn som hun har født, skal blive opdraget som ikke-muslimer. Så 'worst-case-scenario' er altså værre for en muslimsk kvinde der er gift med en ikke-muslim, end det er for en muslimsk mand der er gift med en ikke-muslimsk kvinde. En mors forhold til sine børn er alligevel en mors forhold til sine børn. Er det ikke moderen som Allah nævner, når Han siger at Hans kærlighed til mennesket er så og så mange gange større end en mors kærlighed til sine børn? Det er ikke faderen Allah i Sin Visdom nævnte men moderen.
Hvad angår din kommentar om at jøder og kristne ikke har noget at frygte på dommedagen, så burde det være okay for en muslimsk kvinde at gifte sig med en jøde eller kristen, så er det ikke dette verset egentlig siger.
Koranverset er:
"I sandhed, de der tror, og de der er jøder, kristne og sabier; de der tror på Allah og på den sidste dag og handler retskaffent, for dem er deres belønning hos deres Herre. Der vil ikke være nogen frygt over dem og ej heller vil de være bedrøvede" (al-Baqara, 62).
Der er en del forskellige forklaringer til dette vers i diverse tafasir, men en simpel forklaring er at der er tale om folk der var ahl al-kitab og var retskafne i deres religion, alt sammen før Profeten Muhammads komme (Allahs fred og velsignelser være med ham). Efter Profetens ankomst (Allahs fred og velsignelser være med ham) blev det obligatorisk for enhver jøde og kristen og sabiner at acceptere ham, og hvis ikke de gjorde dette, blev de vantro, og for de vantro har Allah forberedt en meget voldsom straf.
Ahl al-Kitab før Profetens ankomst (Allahs fred og velsignelser være med ham) udgjorde sandhedens folk. Disse folk vil - om Allah vil - komme i Paradis. Men ahl al-kitab efter Profetens ankomst (Allahs fred og velsignelser være med ham) er blevet til en kategori af vantro, fordi de
afviste ham. De er bedre end afgudsdyrkere og ateister, men deres ende er absolut ikke Paradis - men derimod Ilden.
Hvad angår visdommen bag dispensation (for mænd, til at gifte sig med kvinder fra ahl al-kitab) - hvorfor overhovedet tillade at muslimske mænd kan gifte sig med jødiske og kristne kvinder, når det er forbudt at gifte sig med andre vantro såvel som afgudsdyrkere?
Allah siger i Koranen:
"... de er dem der kalder til ilden, mens Allah kalder til Haven og tilgivelse..." (al-Baqara, 221).
Se, et ægteskab er baseret på gensidig kærlighed og intimitet. Der er en indbyrdes respekt og et ønske om at ens elskede er tilfreds. Man ønsker det bedste for sin ægtepartner. Hvis disse følelser opstår mellem en retskaffen og troende muslimsk mand og en retskaffen og troende kristen eller jødisk kvinde, så kan dette være er der en stor chance for at manden, igennem sin praksis og adfærd, kan overbevise kvinden til at acceptere islam - og dermed redde hende. Fra dette aspekt bliver dette til en måde man kan gøre da'wa på; men igen - dette er kun muligt når de omtalte betingelser bliver
opfyldt.
Dette er også et udtryk for islams tolerance for andre religioner og invitation til ahl al-kitab om ikke at løbe væk fra islam, men komme tættere på og lære, således at de endeligt kan træde ind i islam. Og dette gælder for ahl al-kitab, fordi de tror på Én Gud, de tror på en hellig skrift og de er (oprindeligt) følgere af Sayyiduna Ibrahims (fred være med ham) religion. Der er i de essentielle ting ikke så stor en forskel mellem deres religioner og islam, og det sidste som de mangler - troen på Allahs Sidste Profet og Sendebud (Allahs fred og velsignelser være med ham) - kan det være kvinder kan overbevises til at acceptere, når det kommer fra den mand som de elsker og er gift med, som i øvrigt også tror på de profeter som hun tror på.
Dertil kommer at denne dispensation er til situationer hvor muslimske kvinder måske ikke er tilgængelige, men kvinder fra ahl al-kitab er - således kan en mand både blive gift og samtidigt gøre da'wa og målet er altså stadig at han er gift med en kvinde der (efter noget tid) accepterer islam."
- InshaAllah, håber det var til hjælp
