Musab Ibn Umair:
Ser du den unge dreng på den anden side af vejen? Det er ham. Musab Ibn Umair, som de kalder ham her omkring. Ser du hvad han er iført? Den dyreste og smukkeste silkekappe du nogensinde har set heromkring. Han kommer fra en af de rigeste familier herfra og alle kender ham vel. Han er nok lige blevet sytten siger de fleste heromkring i hvert fald. Men her i byen beundrer alle ham, for hans smukke ydre og rene indre.
…
Ser du den unge dreng igen? Ja, nu står han ikke så langt fra os som før. Men ser du nu hvad han er iklædt? En tillappet kappe. Og tøj som han ellers ikke plejede at gå i med revner og rifter rundt omkring, men den pure skønhed og renhed udstråler han når han smiler. Følg efter mig, så skal jeg vise dig, hvad der er sket med den unge dreng.
Det er ikke så lang tid siden da han får alvor fik æren af at hilse på Profeten Muhammad salla lāhu 'alayhi wa sallam. Han forstod skønheden i islam, han forstod og bevidnede straks Allahs eksistens, og han bevidnede så smukt. Jeg bevidner, siger han højt. Jeg bevidner Allahs eksistens og at Allah kun er en, jeg bevidner igen, at Profeten Muhammad er hans budbringer! De vise ord og den smukke sætning afsluttes - og tårer af lykke og renhed fylder hans øjne indtil de langsomt glider ned ad kinderne på ham. Profeten salla lāhu 'alayhi wa sallam smiler så vidunderlig og ved hans smil fyldes alle hjerter af lykke, blomsterne bøjer hovedet let, englene smiler med og duften af den sødeste rose kan atter duftes. En uforglemmelig duft- så smuk. Kan du også dufte det?
Den unge dreng har mistet alt, hvad han havde. Hans forældre ønskede ikke længere at kendes ved ham, grundet hans overbevisning, men han gav ikke op. Han ville aldrig give afkald på sin religion. Han vidste, at dette var den rigtige vej. Han havde aldrig været i tvivl. Og sikke dog den unge dreng egentlig ligner Profeten Muhammad salla lāhu 'alayhi wa sallam.
Musab Ibn Umair har været igennem en masse på grund af hans tro på islam. Hans mor ville ikke spise indtil han ville give afkald på sin tro, men dette lokkede ikke Musab bin Umair. Han forlod aldrig islam selvom han ingen havde penge, intet hus. Intet. Kun det tøj han var iført, intet andet. Til dette havde han sagt til Profeten salla lāhu 'alayhi wa sallam: “Alt hvad jeg ejer og hele mit liv er dit, åh Muhammad!”
Og før krigen ved Uhud tiggede Musab Ibn Umair, Profeten Muhammad salla lāhu 'alayhi wa sallam om tilladelse til at deltage. Men han er jo for ung, dette ville Profeten Muhammad salla lāhu 'alayhi wa sallam ikke just tillade, men nej… Musab bin Umair ønskede så højt et ja fra Profeten salla lāhu 'alayhi wa sallam. Han græd indtil han så endelig fik lov. Profeten salla lāhu 'alayhi wa sallam gav ham flaget, der skulle bæres under krigen. Sikke en ære for den unge dreng.
Ser du dem derovre? Profetens salla lāhu 'alayhi wa sallam hær. I midten står Budringeren Muhammad salla lāhu 'alayhi wa sallam og smiler smukt, folk omkring ham smelter ved synet af det vidunderlige og ubeskrivelige, uskyldige ansigt. Ved begge hans sider står hans ummah (folk) klar til kommando. Et øjebliks stilhed som man aldrig har hørt det før. Ikke engang vinden blæser længere. Kun lyden af hjertebanken og synet af et folk med oprejste skuldre, øjne af håb og tapperhed. Stilheden forsvinder, da kampen går i gang. Musab Ibn Umair løber med fredsflaget i højrehånd. Hans fødder marcherer i takt med hans tunge der råber, Allah, Allah, Allah!
Fjenden der kommer løbende mod ham skræmmer ham ej. Han fortsætter, da fjenden pludselig tager sit sværd frem og hugger hans højre arm. ”Det er Muhammad!” råber fjenden af glæde. ”Alhamdulillah, jeg har reddet Profetens højre hånd” siger Musab ibn Umair. Hans venstre arm griber straks flaget, der næsten var ved at ramme den kolde jord. Igen hugger fjenden ubarmhjertigt. Denne gang hans venstre, og Musab ibn Umair udbryder endnu engang et Alhamdulillah! Samtidig med, at han griber flaget i sin mund. Det sidste hug fra fjenden, og Alhamdulillah! råber Musab ibn Umair, ”Jeg har reddet Profetens vidunderlige ansigt”, afslutter han mens han højlydt bevidner for sidste gang. Allersidste gang. Det var han sidste ord…
…
Selvom krigen er slut er sorgen først lige akkurat begyndt. Musab Ibn Umair som du så iført de smukkeste silkekapper og det dyre tøj havde nu intet tøj, der kunne ligges over hans livløse og kolde krop. Profeten Muhammad salla lāhu 'alayhi wa sallam holder ham stille i sine hænder samtidig med, at han fælder gyldne og hellige tårer over den unge martyr. Profeten Muhammad (صلی الله علیھ وآلہ وسلم) græder samtidig med, at han taler til Musabs ansigt, der smiler af glæde, som det gjorde da han døde:
“Da jeg for første gang så dig I Mekka, var der ingen pænere eller smukkere iklædt end dig. Men, nu når jeg ser dig i dag, har jeg ikke engang et klæde til at dække din livløse krop med.”
Der går lang tid. Måske en time og Profeten salla lāhu 'alayhi wa sallam holder stadig om Musab Ibn Umair indtil Abu Bakr As-Siddeeq (rh.a) kommer hen imod Profeten og spørger om han ikke er blevet træt. Men hvad Abu Bakr (ra) ikke så var de tusinder af engle, der sørgede sammen med Profeten Muhammad salla lāhu 'alayhi wa sallam og holdt om Musab Ibn Umairs kolde krop sammen med Profeten salla lāhu 'alayhi wa sallam
”Han valgte islam i stedet for penge og rigdom! Han er i sandheden en der skal i Jannah!” afsluttede Profeten Muhammad salla lāhu 'alayhi wa sallam og kiggede en sidste gang på det unge ansigt, der stadig udstrålede renhed og uskyld. Han kiggede en sidste gang på det ansigt der nu skulle begraves. Han bukkede sig forover og lagde så stille Musab Ibn Umair ned i graven. Musab Ibn Umair der havde foretrukket islam frem for alt andet. Musab Ibn Umair der døde ung i Allahs navn, og Musab Ibn Umair der gjorde alt for at tilfredsstille Allah og Allahs budbringer. Musab Ibn Umair (ra) der til enhver tid ville være et eksempel på en sand muslim…
Vinden holdt atter op med at blæse - og stilheden tog endnu engang over. Nu kunne kun hjertebanken høres og øjne fuld af tårer ses. Det hele skete her. Lige her - lige her nær bjerget Uhud.
...